Merchant Ivory Collection
The Europeans (1979)
Vi er i efteråret 1850, i udkanten af Boston. Her ankommer til uannoncerede gæster fra Europa til Mr. Wentworths fine hus. Eugenia og Felix, Wentworths halvsøsters to børn. Hver især bliver de to europæere involverede med amerikanere. Felix får et godt øje til Gertrude, en af Wentworths egne børn, mens Eugenia fanger den rige nabo Mr. Actons opmærksomhed. Men er der rigtige følelser på spil, eller har europæerne skumle bagtanker?
Quartet (1981)
1927, Paris. Marya Zelli (Isabelle Adjani) må se sin perfekte tilværelse styrte i grus, da hendes mand, der er kunsthandler, bliver sendt i fængsel i et år, for tyveri. Efterfølgende flytter Marya ind hos vennerne H.J. (Alan Bates) og Lois Heidler (Maggie Smith), et par fra England. Marya er lidt tvunget ind i denne situation, for hun er fra udlandet og kan ikke rigtig få arbejde i dette fremmede land. Hun er dog bevist om at Heidler-parret muligvis ikke har helt rene hensigter. Men helt præcist hvilke hensigter de har ved hun ikke.
The Bostonians (1984)
Historien har sit udspring i slutningen af 1800-tallet, hvor kvindekampen har sin begyndelse. Den unge Verena (Madeleine Potter) deltager aktivt i kampen ved at kæfte op om alt, hvad hun synes er uretfærdigt. Men der foregår et spil bag kulisserne. Den ældre lesbiske Olive Chancellor (Vanessa Redgrave) bruger Verena som sin marionetdukke. Verena kan ikke selv se, at hun bliver undertrykt og holdt i meget kort snor af den bitre og misundelige Olive. Veronas konsekvente kamp for ligestillingen betyder ikke, at hun hader mænd, de er også lidt spændende. Hun begynder at småflirte med den elegante Basil Ransome (Christopher Reeve), som beundrer hende meget for hendes vilje til at kæmpe, men lige så meget for hendes smukke ydre. Han gør det til sin egen lille kamp at befri Verona fra den bitre gammeljomfru. Olive og Basil bliver ærkefjender og bruger ufine metoder for at vinde "kampen".
Howards End (1992)
Middelklassekvinden Margaret Schlegel (Emma Thompson) arver til sin overraskelse en del af landstedet Howards End efter overklassekvinden Ruth Wilcox (Vanessa Redgrave). Det synes Henry Wilcox (Anthony Hopkins) bestemt ikke godt om. Han kan på den anden side heller ikke lide underklassefamilien Bast, der også begynder at mænge sig i det tidligere så gode selskab. En tragedie synes under opsejling.
|