|
Udgivet 4. september 2007
|
8934-11
/
UPC# 5706102389344 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.
|
|
|
 |
2006
Australien
-
Farve
-
91 min
|
 |
 
|
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
 Region:
|
|
Oprindelse: Danmark |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
|
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
|
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
| Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Australsk
|
Dansk
Norsk
|
| Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
| 1,77 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
|
Det er kun et spørgsmål om tid.
 En helt almindelig skoledag på en helt almindelig high school i en helt almindelig forstad i Australien. Klokken er 2:37 pm, da en elev slæbes ud fra et aflåst toilet med pulsåren snittet over. Hvem er det, der har fået nok? Filmen skruer tiden tilbage til selv samme morgen, hvor vi møder seks af skolens elever på vej til, hvad der ligner en almindelig skoledag. Langsomt afdækkes deres hemmeligheder og konflikter, og på kryds og tværs bindes de sammen med hinanden. Stykke for stykke leder filmen os mod afsløringen af selvmordsofferets identitet, der kunne være hvem som helst af de seks, forstyrrede teenagere, der alle har deres at slås med.
Det er lige ved, at man ikke fortænker Melody (Teresa Palmer) i at have taget sit eget liv, hvis hun altså er den livløse på toilettet. Hun bærer på en forfærdelig, tabubelagt hemmelighed, der tynger hende så meget, at hun konstant er på grænsen til at bryde sammen. I tilgift ser vi hende denne dag opdage, at graviditetstesten er positiv, efter hun er blevet voldtaget Eller er selvmorderen snarere Melodys bror, Marcus (Frank Sweet), der er en dygtig og flittig elev, men hvis akademiske ambitioner ikke tåler nederlag? Marcus' seneste karakterer ligger under niveau, og presset er ved at være for meget for den unge stræber, der sammen med Melody er blevet efterladt alene hjemme, mens forældrene er udenbys.
Eller måske er det Luke (Sam Harris), som tager konsekvensen af sin fortrængte homoseksualitet og derfor vælger at gå døden tidligt i møde? Luke kæmper for at holde sin position som skolens populære og veltrænede alfa-han. Han er fodboldholdets stjerne og kæreste med skolens hotteste trofæ, Sarah (Marni Spillane), som gerne spreder ben i frikvarteret. Sarah er smuk og populær, men har i virkeligheden problemer med lavt selvværd og bulimiske rutineopkastninger efter frokost. Så måske er det skolens dronning, der med knust hjerte gør en ende på livet efter, at Luke har ydmyget hende offentligt, og rygterne om hans utroskab er på alles læber?
Eller kan det være Sean (Joel Mackenzie) som er kommet ud af skabet som bøsse, men som er håbløst og ulykkeligt forelsket i en fyr, han ikke kan få? Sean kæmper en udmattende kamp med sine indre dæmoner og er ved at opbygge et solidt hashmisbrug, der gør ham mere og mere depressiv og menneskefjendsk.
Eller er den døde elev, den tavse og sky outsider, Uneven Steven (Charles Baird), som befinder sig i bunden af skolens hierarki? Steven halter som en krøbling og kommer jævnligt til at tisse i bukserne på grund af sit fysiske handicap. Tørre tæsk og mobning er en del af hans dagligdag, såvel som rent skiftetøj i skoletasken.
For hvem er livet blevet så ubærligt, at døden er eneste udvej? Hvem kommer ikke i skole i morgen?
2:37 er et portræt af en moderne high school, et lille lukket samfund, hvor facade og position er altafgørende i det nådesløse popularitets hierarki. Den kun 22-årige Murali K. Thalluri's debutfilm peger i både fortællestil og visuelle virkemidler hen på Gus Van Sant's vinder af De Gyldne Palmer i 2004, Elephant. De samme hændelser vises fra flere vinkler, og det trivielle hverdagsliv skildres via trackingture gennem skolens arealer.
Men til forskel fra den nøgternt registrerende Elephant findes der i 2:37 egentlige personskildringer, konflikter og et dramaturgisk plot. Thalluri fokuserer i 2:37 udelukkende på de unge. Forældre og lærere er udeladt fra handlingen, og det er tydeligt med noget på hjerte, at instruktøren giver sit unge debuterende cast den fulde opmærksomhed. Filmens rå stemning ligger i tråd med Larry Clarks ultra-realistiske Kids (1995), og ligesom Clark afholder Thalluri sig ikke fra at bruge voldsomme scener til at vise, hvor hårdt og ensomt et teenageliv kan være.
2:37 vandt Ungdomsjuryens pris på Buster Film Festival i 2006.
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
- Featurette: The Making of 2:37
- Slettede scener
- Audio: Australsk DD5.1
- Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
|
|
Brugerne skriver om 2:37:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
12. april 2015
|
|
Kids Down Under |
|
Filmen som folkene bag den danske film "Rich Kids" vel i vid udstrækning lod sig inspirere af, og den er da heldigvis et hak bedre i skildringen af unges liv og deres problemer. Men ingen af karaktererne hæver sig meget over kliché-niveau og de indlagte "interviews" er virkelig en belastning for troværdigheden i det lange løb. Interessant at se, men som film ikke meget bevendt. Køb snarere en bog om emnet i stedet. Det vil nok være en bedre idé.
|
|
|
|
Anmeldt af
FSD, Charlottenlund |
5. juni 2010
|
|
Australsk "Rich Kids" |
|
"2:37" kunne sagtens have været et indsigtsfuldt, realistisk og originalt drama, men er i stedet gået hen og blevet en forudsigelig, væmmelig og urealistisk ungdomsfilm med ret så ringe dialog. Den er cirka bygget op på samme måde som den elendige, danske "Rich Kids". Men jeg vil nu alligevel mene, at "2:37" er lidt bedre.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af 2:37 - klik her
Start en debat om filmen 2:37 - klik her
Start en debat om denne udgave af 2:37 - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|
