De fleste Star Wars-fans kender titlen på denne film, da det var en vis Harrison Fords debut på det hvide lærred. Han ses som en piccolo! James Coburn spiller fuskeren Eli Kotch, der lige er blevet løsladt fra fængslet og øjeblikkeligt går i gang med at forberede et røveri. Han vil stjæle fra en bank i LA's internationale lufthavn. Datoen for røveriet falder sammen med, at den russiske premierminister kommer på besøg, så alle sikkerhedsfolk er fokuseret på ham.
Brugerne skriver om Dead Heat on a Merry-Go-Round:
Lidt omstændelig men ellers meget fiks og underholdende heistfilm om en prøveløsladt vaneforbryder der planlægger et dristigt bankkup. James Coburns karismatiske screenpersona er filmens trækplaster og der er ikke levnet meget plads til det øvrige cast. Det spændende klimaks til sidst er udmærket lavet og runder filmen godt af. I andre roller ser man Camilla Sparv, Aldo Ray og Robert Webber. Desuden medvirker Harrison Ford i sin første film som en piccolo!