To frivillige fra Frikorps Danmark flygter fra den tyske kaserne de er indkvarteret på, da nettet begynder at strammes om landsforrædernei begyndelsen af 1945. Ole Roos's løse filmatisering af Erik Aalbæk Jensens roman er kun lykkedes i begrænset omfang, fordi instruktøren ikke giver sig tid til at lade historien folde sig ud med den naturlige dramatiske progression der ligger i ethvert forlæg og narrativ, men i stedet drukner det hele i forceret rytme og overdreven brug af musikken som virkemiddel. Det giver et forvirret udtryk og en abrupt filmoplevelse, selvom de gode intentioner fornemmes. Hvad der redder filmen er helt hæderlige skuespilpræstationer fra et godt ensemble af danske spillere samt Peter Roos' fine sort/hvide billeder, der skaber en særlig fortættet atmosfære i sig selv. Men en film der burde have været langt bedre og have været langt mere rustet til at holde efter over 35 år.