An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Hiroshima, Mon Amour (Criterion) (Blu-ray) (BD) Hiroshima, Mon Amour (Criterion) (Blu-ray)

Send mig en mail, når den udkommer

Hiroshima, Mon Amour (Criterion) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 229.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 3/1-2022

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1959
Frankrig - Sort/Hvid - 91 min
Ønskeliste
DramaRomantikKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Hiroshima, Mon Amour
Dansk titel: Hiroshima, min elskede
Instruktør: Alain Resnais
Medvirkende:
Elle  Emmanuelle Riva
Lui  Eiji Okada
Mother  Stella Dassas
Father  Pierre Barbaud
German Lover  Bernard Fresson
Stikord: 2. Verdenskrig
Flashback sekvenser
Hotel
Japan
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Japansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 11

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Skygger på tidens væg

To nøgne kroppe griber om hinanden i sort/hvide nærbilleder, der grænser til det abstrakte. I et kort nu er det, som om aske regner ned over parret og styrker uklarheden om, hvorvidt dette er to mennesker, der klamrer sig om hinanden i elskov eller som et værn imod det ragnarok, filmens titel antyder. Stemmer, som måske tilhører de to kroppe, påbegynder en dialog, hvori den mandlige part benægter, at kvinden skulle have set noget som helst i Hiroshima. Kvinden påstår det modsatte, og hendes ord illustreres af billederne, vi alle kender alt for godt – af mennesker og bygninger og objekter, som i et kort, blændende nu i august 1945 forvandledes til symboler på den nær totale ødelæggelse, en atombombe er i stand til at forrette.
     I sin novellefilm – Nuit et Brouillard (Night and Fog) – fra 1955 havde den franske instruktør Alain Resnais formået at gøre omfanget af nazisternes udryddelse af jøderne håndgribelig. I en film med få billeder af de reelle ofre, men derimod lange sekvenser af disses efterladte ejendele – briller, sko, osv. – hobet op i mindre bjerge eller bredt ud, så de fyldte hele fodboldbaner, gav instruktøren de statistiske cifre form og ansigt. På baggrund af denne film henvendte en fransk producent sig til Resnais med tilbudet om at lave en lignende dokumentarfilm om Hiroshima. Idet dette emne umiddelbart havde været skildret i en række japanske dokumentarfilm, endte det imidlertid med, at Resnais i stedet foreslog producenterne at filmatisere et manuskript af den eminente franske forfatterinde, Marguerite Duras. Dette manuskript – som blev forlægget til Hiroshima, Mon Amour – tog udgangspunkt i bombningen af Hiroshima og udspillede sig i byen, men var iøvrigt ikke direkte dokumentaristisk.
    Hiroshima, Mon Amour er på mange måder et sidestykke til Nuit et Brouillard, omend instruktørens strategi her er en ganske anden. Til trods for åbningssekvensen, som i visse øjeblikke minder om den tidligere film, er det, som om Resnais fra starten har opgivet at illustrere, hvorledes mere end 100,000 mennesker på få minutter mistede livet i atomeksplosionen, der tilintetgjorde Hiroshima. I stedet fortæller han historien om en fransk skuespillerinde (Emmanuelle Riva i sin første filmrolle), som under nogle filmoptagelser i Hiroshima lærer en japansk arkitekt (Eiji Okada) at kende og nærmest ved et tilfælde bekendtgør over for ham historien om den store tragedie, der ramte hende i ungdommen, og de følelsesmæssige ar, hun stadig som moden kvinde bærer med sig som følge deraf.
     I 1959 havde Alain Resnais allerede en lang karriere bag sig som editor og assistent for andre instruktører og havde personligt instrueret en række prisbelønnede kortfilm. Hiroshima, Mon Amour blev hans første spillefilm og samtidig et vigtigt skel, både tematisk og æstetisk. Med afsæt i litteraturen og filosofien forsøgte Resnais her og i sine følgende film at indkredse selve tidens og erindringens væsen. Klipningen, og brugen af filmmediet overhovedet, er elegant i sekvenserne, hvor Resnais parallelt fortæller historien om kvindens fortid, alt imens selve denne fortælling påvirker og udvikler forholdet imellem hovedpersonerne. På et tidspunkt illustreres kvindens fortælling af en montage, der beskriver, hvorledes hun i sin ungdom cyklede uden for byen for at møde sin tyske elsker – billederne snubler nærmest over hinanden, idet de tydeligvis ikke følger et kronologisk forløb, men er en komprimeret erindring af en række af sådanne møder. I en anden scene er den unge kvinde blevet klippet og offentligt ydmyget af sine landsmænd efter befrielsen af Frankrig. Ved sin hjemkomst falder hun som et lille barn i sin moders trøstende arme, og Resnais klipper tilbage til nutiden, hvor kvinden på nøjagtig samme måde knuger sig ind til sin japanske elsker og søger dennes trøst.
    Resnais' følgende film, blandt andet L’Année derniére à Marienbad, Muriel, La Guerre est finie og Stavisky, fortsatte med at udforske de temaer, som han slog an i sin første film. Men til trods for disse films store kvaliteter, er det nok aldrig lykkedes ham at skabe en mere vedkommende og menneskelig film end Hiroshima, Mon Amour. Hvor de senere film til tider er relativt komplekse og svært tilgængelige, er denne første film egentlig enkel og forståelig på et intuitivt plan. I skildringen af denne kvindes historie og de konsekvenser, hendes fortid har for hendes forhold til den japanske mand, berører Resnais noget fundamentalt i os alle. Få er vel de, som ikke på et eller andet plan har oplevet at “miste” en elsket – hvad enten det måtte være et familiemedlem, en ven eller en kæreste. Tabet er vel lige stort, om der er tale om en tragisk død, som i denne film, eller andre årsager, der for altid tager en elsket bort – det kunne være psykologiske eller følelsesmæssige omstændigheder, der umuliggør et forhold til et andet menneske… eller selve tiden, som ikke er ret. Hvorom alting er, vil skyggerne af de personer, der spillede en afgørende rolle i et menneskes liv, for altid stå malet på erindringens vægge og i et eller andet omfang præge dette menneskes skæbne.
    Til sidst er der så historien om Hiroshima. Byen, som filmen igennem danner baggrund for fortællingen, og skildringen af den gør den nærmest til en tredje hovedperson i dramaet. Resnais ønskede ikke at indspille en dokumentarfilm om bombningen af denne by, men ved at placere filmens handling femten år senere og stille skarpt på den “mindre”, individuelle historie, formåede han, ligesom i Night and Fog, at sætte den store historie i relief. For som fra kvinden, der bringer sin fortid med sig ind i sit forhold til den japanske mand, anes der bag hendes skæbne suk, ikke blot fra de utallige, som mistede livet i Hiroshima i 1945, men i højeste grad også fra dem, som levede videre, mærket for livet, om ikke på kroppen, så på sjælen.
Michael

Brugerne skriver om Hiroshima, Mon Amour:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 8. december 2003
One-of-a-kind!
En meget krævende film at se for en publikum der er flasket op med Chevy Chase og Chuck Norris. Men det er en god afvænningskur hvis man vil lære filmkunsten at kende for alvor. Det er en sært fascinerende drømmeagtig film der transcenderer oplevelsen til nogle niveauer man kun erkender ved at vende tilbage til den. En fiberrigt måltid der bestemt ikke er for enhver smag!

Skriv din egen anmeldelse af Hiroshima, Mon Amour - klik her

Start en debat om filmen Hiroshima, Mon Amour - klik her

Start en debat om denne udgave af Hiroshima, Mon Amour (Criterion) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45