Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 8.4 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

Mogens

Thomas

Lars

Søren

Morten K.

I belive in America

Brugerne skriver om Godfather, The:

	Anmeldt af Mikkel, Galten	28. april 2015
	Brando and Caan
	Er helt vild med Vito og Santino Corleone karakterne, og som filmisk helhed er den jo bare stilskabende indenfor sin genre. Der er nærmest noget shakespeariansk over Coppola/Puzo produktionen, hvor fx Scorseses gangsterfilm hører til den mere beskidte og til en vis grad simple afdeling. Godfather 2 demonstrerede, at Francis Ford Coppola nok var den største amerikanske filminstruktør i 1970erne. Familiestrukturen i dogmefilmen Festen er bygget op omkring The Godfather. Vito Corleone karakteren er baseret på mafiabosserne Frank Costello og Carlo Gambino. Det var dog mafialederen Sam Giancana, som gav Frank Sinatra/Johnny Fontane adgang til Herfra og til evigheden.

	Anmeldt af rm2165, Esbjerg Ø	8. januar 2007
	elendig gangsterfilm
	Jeg havde store forventninger til denne film, men allerede fra første scene blev jeg skuffet. At høre på en snøvlende mand i 5 minutter var decideret kedelig. Senere viste det sig at handlingen var decideret kedelig. Filmen er langtrukken og handlingen kedelig. Denne film er spild af tid og jeg fortryder bittert at jeg ofrede penge på den.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	2. januar 2007
	Mafipuzo
	Legendarisk gangsteranretning der vel dårligt kan siges at have nogen seriøs konkurrence. Har man læst bogen er man ikke i tvivl om, HVOR meget et forlæg - i de rette hænder - kan forbedres når det overføres til levende billeder!

	Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg	30. december 2006
	Forgængeren
	Mulige spoilers forude. Filmen der gjorde mode ud af organiseret kriminalitet bæres af en masse vellykkede komponenter, bl.a. den gode miljøskildring. Et af de essentielle punkter for at have gjort gangsterne populære er den intime indlevelse som Coppola giver os ved at portrættere Corleone-familiens inderste kreds, både som forretningsmænd og mennesker. Familiebåndet er synligt og stærkt skildret, hvilket allerede antydes i den glimrende indledende bryllupsscene, der nærmest i sig selv er en lille genistreg, for her formår Coppola både at fremstille Don Coleone selv og introducere adskillige af hovedpersonerne, på en helt igennem naturlig og troværdig måde. Historiefortællingen er helt uovertruffen, så velovervejet og underholdende og samtidig fyldt med punkter af suspense og med adskillige dramatiske vendepunkter for at vedholde interessen. Mange af scenerne er uforglemmelige i sig selv, fx scenen hvor Don Corleone skydes, hvilket også kan tilskrives den rige symbolisme Coppola anvender. Til slut gøres Michael Corleone gudfader i praksis ved at døbe sin nevø, racehestehovedet i sengen, Don Corleone finder sit endeligt i en frugthave hvilket kan forbindes med skydescenen tidligere i filmen osv. Cinematografien er utroligt passende for hele temaet, både de mørke skygger og de matte farver. The Godfather har næsten opnået den status Casablanca tidligere havde, for hvem har ikke før eller siden hørt eller sagt det udødelige citat? Det er en flot casting, hvor de forskellige skuespilleres portrætter decideret er deres roller in carne. Nino Rota's score stemmer godt overens med filmen, der som helhed nærmest fremstår poetisk og til tider øm i sine billeder, scener og symboler.

	Anmeldt af Kim, København S	8. oktober 2005
	Er jeg den eneste der synes at Godfather-filmene er ulideligt prætenciøse, at skuespillerne taler med en gyselig karikeret accent - som har inficeret samtlige mafiafilm sidenhen - og at Pacino, som altid, er 90 procent stil og 10 procent substans? Ja, det er jeg vist. Eneste lyspunkter er Nino Rotas musik og scenerne på Sicilien. Undskyld, men jeg havde virkelig brug for at sige det her.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	30. april 2004
	Dette er et filmtilbud, man ikke kan afslå.

	Anmeldt af Filt, København Ø	10. februar 2004
	The Godfather: Part 1
	The Godfather: Part 1 er uden tvivl et af filmhistoriens største mesterværker. Skuspillet, historien, stemningen, det hele er i absolut topklasse! "I believe in America!"

Deltag i debatten om filmen Godfather, The - klik på "svar"

Forfatter Emne: Godfather, The Thomas Aquinas Se alle titler her Sendt 2005/10/11 10:18:43 IP: Logget Godfather-soufflé...? Kan faktisk godt følge dig i hvad du siger; filmene, nvanlig nr. 2 i trilogien bærer præg af at være lidt udvendige når det kommer til det psykologiske. Deres styrke er derimod det æstetiske og brugen af musik og fortællestil. Så jeg vil give dig ret i, at det er film man dyrker for stilen og overvejende genser dem for historien og de mange gode drabs skyld og ikke så meget for skuespillernes præstationer! p-nissen Sendt 2005/11/19 13:16:20 IP: Logget Ja nu ved jeg ikke hvor den her diskussion startede. Jeg synes bare lige jeg vil bemærke at en skuespilpræsentation efter min mening godt kan være god uden at skuespilleren præsterer at skabe psykologisk dybde. Nu er det helt tilbage i teenage årene at jeg så godfather, så denne kommentar knytter sig ikke specielt til godfather, men er en mere generel bemærkning Karina Sendt 2005/11/19 13:45:37 IP: Logget Præstation og dybde Aquinas kommenterer en anmeldelse , deraf denne debat. Jeg vil gerne medgive, at hvis filmen ikke lægger op til det, så er der ingen grund til at efterlyse psykologisk dybde i skuespillet. F.eks. tvivler jeg på, at den slags kommentarer følger film som Indiana Jones eller the mummy eller andre aktionfilm i den muntre ende af skalaen. Det vil dog forbavse mig, hvis der ikke er brug for psykologisk dybde i Godfather. Dertil skal så iøvrigt nævnes, at man godt kan blive en anelse blind, når man har forelsket sig i en film, da man var teenager. Jeg har i hvert fald selv en række mere eller mindre gode film, som jeg elsker uanset hvad, fordi jeg har båret dem med mig i så mange år.

Start en debat om denne udgave af Godfather, The: The Coppola Restoration - klik her

Klik her for print-venlig udgave