De første dage på universitetet er nogen af de bedste dage, Danielle 'Daisy' Brooks (Miriam McDonald) nogensinde har haft. Skolens flotteste fyr lægger mærke til hende, hun får et eftertragtet stipendium og indbydes til at blive medlem af den eksklusive forening - The IVYs. Men The IVYs er mere end bare en klub for piger. De er ivrige forførerer med højt opsatte mål, koste hvad det vil. De skyr ingen midler.
Brugerne skriver om Poison Ivy 4: The Secret Society:
"Poison Ivy: The Secret Society" er kendetegnet ved et tyndt og godt genbrugt plot (Skulls), samt et halvhjertet manus (to sider af samme sag). Dertil også en flok unge skuespillere med autopiloten slået til, en stor del af tiden.
Til gengæld er 'T & A'-faktoren ganske hæderlig - for dem, der nu prioriterer sådanne sager højt. Men hvis du forventer gys og suspense, så er det nok ikke lige denne film du skal ofre tid eller penge på. For netop hér fejler filmen fælt.