Flash! Ah-aaaaa! Nej, vent. Forkert titelsang. Dette er den oprindelige The Flash serie fra 1990 med John Wesley Shipp i hovedrollen som Barry Allen - Shipp dukker i øvrigt også op i 2014 serien som den nye Flashs far! Stakkels Barry bliver ramt af lynet og overhældt med kemikalier (og muligvis også bidt af en Cobra), men i stedet for at dræbe ham forvandler ulykken Barry til en superhelt. Han bliver The Flash (Ah-aaaaa!), der kan løbe superhurtigt og dermed indhente alle de slemme superskurke!