Dirty Harry: The Complete Collection
Dirty Harry (1971)
Harry Callahan er en barsk og hærdet San Francisco-strømer med tilnavnet "Dirty Harry". I denne action-klassiker ser man hvorfor - og også hvorfor Clint Eastwood har gjort sig fortjent til sit ry som en førsteklasses filmstjerne og filmskaber.
En snigskytte (Andrew Robinson), som kalder sig Scorpio, har begået to mord og holder hele byen som gidsel med truslen om at slå til igen. Harry skal nok få ram på ham... på den ene eller anden måde - uanset hvad "systemet" foreskriver.
Ved at filme on-location gjorde instruktøren Don Siegel "Byen ved Bugten" til en central del af Dirty Harry, og denne praksis blev videreført i de fire efterfølgere. Her mange år efter premieren er originalen stadig en af de mest spændende politi-thrillere, der nogensinde er lavet.
Magnum Force - Dirty Harry går amok (1973)
I den første efterfølger til den succesrige politi-actionfilm, Dirty Harry - som iøvrigt endegyldigt slog fast, at Clint Eastwood var vendt tilbage fra Spaghettiland til Hollywood for at blive - har Harry fået en ny partner (Felton Perry), og sammen med denne undersøger han en række mord på forbrydere, der har haft held til at snyde retssystemet. Hans chef (Hal Holbrook) er ikke vild med Harrys metoder, herunder den overdrevne brug af hans .44 Magnum revolver.
The Enforcer - Dirty Harry renser ud (1976)
Den tredje film i Dirty Harry-serien udspilles som sædvanligt i San Francisco og præsenterer igen Clint Eastwood i den uopslidelige rolle som "manden med magnumrevolveren" og med den lave tolerancetærskel over for den grovere del af byens forbrydere. I en interessant rolle som hans nye partner, den kvindelige politinspektør Kate Moore, ses en ung og slank Tyne Daly, der i dag i en noget rundere udgave spiller karakterskuespil i TV-serien Judging Amy.
Sudden Impact - Dirty Harry vender tilbage (1983)
Den fjerde ud af fem Dirty Harry film er instrueret af Clint Eastwood selv. Som ved de tre andre opfølgere er der tale om gedigen underholdning, der dog ikke kan leve op til Don Siegels førsteudgave i hverken stil eller sort humor. I Sudden Impact er en ondskabsfuld seriemorder på fri fod i San Francisco, og politiet forfølger et spor, der fører til en lille by ved Stillehavskysten. Harry Callahan og hans magnumrevolver tager sagen op.
The Dead Pool - Dirty Harry i Dødsspillet (1988)
Politiinspektør Henry "Dirty Harry" Callahan spilles på den "rigtige" måde kun af Clint Eastwood, også selv om denne femte og sidste film i serien har 17 år på bagen i forhold til den allerførste. Denne gang undersøger Harry et underligt væddemål ude i byen, der tilsyneladende går ud på, at de, der spiller på det, skal gætte, hvilken berømt person der næste gang bliver myrdet. Harry opdager, at han selv er kommet på listen over mulige ofre.
Peter J
Specielt om denne udgivelse:
"Go ahead - make my Blu-ray Collection!"
San Franciscos superstrømer no. 1, "Dirty" Harry Callahan, har fået alle sine sager udsendt på dette fremragende medie. Etteren vakte kontroversiel opsigt i 1971 (filmvoldens ukronede år), da den mere end antydede, at USA var gået "soft" i sin bekæmpelse af kriminaliteten. På filmlærredet var svaret Clint Eastwood, der blast'ede "ukrudt" og alle lyssky elementer til Schweizer-oste med sin Magnum 44. Succes'en var overvældende, og fire fortsættelser blev en realitet. Alle fem er her samlet i en fin kollektion, der indeholder massevis af ekstramateriale. De tre første film byder på interessante originale featuretter, og Dirty Harry har ydermere ½ times retrospekt-dokumentar med bl.a. Clinten selv, Andrew "Scorpio" Robinson, Ted Post og John Milius (hhv. instruktør af og manusforfatter til Magnum Force) samt en østrigsk importbøf ved navn Arnold, som entusiastisk fortæller, hvor meget Dirty Harry har betydet for ham. Revolverløbet på filmene er blevet renset, og lyden har ligeledes fået et plaf, så man for alvor føler kuglerne flyve om ørerne på én!
Tekniske specifikationer:
- Audio: Engelsk Dolby TrueHD 5.1
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk m.fl.
Disc 1: Dirty Harry + special features:
- Kommentarspor med filmhistoriker Richard Schickel
- Dokumentar: The Long Shadow of Dirty Harry
- All-new, incisive examination of the influence and legacy of Dirty Harry
- Dokumentar: Clint Eastwood - The Man from Malpaso
- Probing biographical look at the iconic moviemaker's career
- Original 1971 behind-the-scenes featurette: Dirty Harry's Way
- 30th anniversary featurette: Dirty Harry: The Original
- Interview-galleri
- Dirty Harry trailer-galleri
Disc 3: Magnum Force + special features:
- Kommentarspor med filminstruktør John Milius
- Featurette: A Moral Right - The Politics of Dirty Harry
- Featurette: The Hero Cop - Yesterday and Today
Disc 4: The Enforcer + special features:
- Kommentarspor med filminstruktør James Fargo
- Featurette: The Business End - Violence in Cinema
- Featurette: Harry Callahan/Clint Eastwood - Something Special in Films
Disc 5: Sudden Impact + special features:
- Kommentarspor med filmhistoriker Richard Schickel
- Featurette: The Evolution of Clint Eastwood
Disc 6: The Dead Pool + special features:
- Kommentarspor med producer David Valdes og cheffotograf Jack N. Green
- Featurette: The Craft of Dirty Harry
|