Brugerne skriver om Hora (Reinert Kiil):
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
11. februar 2011
|
|
Heja Norge! |
|
Norges aller første autentic Grindhouse film. "Med bly i hånden og blod i fjæset". Ja, ja, alle kanonerne er rullet i stilling når Hora skal præsneteres som en chokerende lowbudget hyldest til rape & revenge genren. Desværre er de eneste der bliver taget i røven publikum (det passer så ikke helt, men hva' - you get the picture).
Hora er, hvor meget man ellers gerne vil elske og tiljuble en lowbudget nordisk exploitation film, en gang sjatpis. Det er i bund og grund et sammenkog af I Spit on Your grave og Last House on the Left, tilsat baaaad acting, åndsfraværende klipning. Elendig lydarbejde og en lyssætning, som vil gøre en dogmefilm pinlig berørt. Effekterne drypper af sukker sød sirup blod og stemningen kan næppe skræmme et barn der er vokset op i den trygge favn af Teletubbies og Landet for Længe Siden.
Persongalleriet er en prøvelse af de helt store. Vi har selvfølgelig vores rape trekløver. Den retaderet som elsker horromovies. Lederen som har ca. lige så meget karisma som en norsk dåse torskerogn og politibetjenten som tadada er dansker. De er så oppe imod vores hævngerrige heltinde, som er filmens mindst pinlige oplevelse. Værst er alt er dog den prætentiøse tilgang filmen har med manglende frames og S/H sekvenser, som skal gøre det hele lidt arthouse agtigt og farligt. I stedet for nu bare at kalde en spade for en spade. Eller i dette tilfælde: instruktør og forfatter Reinert Kiil for en. Hør her kære kiil, du laver en rape og revenge film fat det nu! Og når vi nu er ved rape delen, så er dette i øvrigt formidlet så talentløst og uengageret at man tager sig selv i at spole fastforward og ikke på grund af ubehag, men kedsomhed. Ikke engang Falkbøll vil skule til om lille mor sover tungt på soafen og snige sig ud i køkkenet efter en rulle Lambi. Oven i alle disse prøvelse lider Hora af samme problem som mange andre No budget film. ALT for hurtigt klippede sekvenser, eller som her, for lange scener som oven i købet er gabende kedelig formidlet. Her er Hora en ørken...eller fjeldvandring om man vil.
Nå, det bedste ved Hora (jæp, så kom vi til det) er coveret (som dog også er et rip-off). Det vil jeg da ta' frem nu og da og beundre. Det er ganske rødt og pænt grafisk, og vækker løfter om, at der kunne gemme sig en underholdene norsk lile horror sag inden i. Men den hopper jeg ikke på to gange.
|
|
|
Region
