Marco Ferreris satire over amerikansk livsstil virker noget ældet godt 40 år senere, men der er som altid med denne specielle instruktør altid noget at tænke over undervejs, selvom pointerne enten er en anelse for indlysende eller omvendt decideret uklare. Billederne af Luciano Tovoli, der også filmede "Suspiria" er nok filmens stærkeste kort i en film, der efterlader stærke billeder på nethinden, men ikke så mange erkendelser i hjernebarken.