Sam Elliott spiller den revolutionære texaner Sam Houston i denne fascinerende episke fortælling om nationer i krig, fædrelandsstolthed samt eventyr og farer i det vilde Vesten. Efter at have forladt posten som guvernør i Tennessee i kølvandet på skandaler og skam levede Houston blandt Cherokee-indianerne, indtil han indså, at Texas måtte igennem en krig for at blive en selvstændig stat. Sam Houston var en af Amerikas helte og gik forrest i kampen for Texas’ uafhængighed – denne film fortæller historien om en modig mand og den kamp, som han udkæmpede i frihedens navn for en halv million hektar land.
Noget træg fremstilling af begivenheder i Sam Houstons liv som efter en misforståelse af et ægteskab blev bragt ind på sin rette livsbane som en ledende kraft i kampen om et frit Texas. Filmen, der vistnok er en miniserie, mangler fremdrift og på lange stræk decideret kedelig, men Elliotts præstation er ikke værst og de mange slag er udmærket iscenesat. Men i sidste ende er filmen ikke det helt store og med en irriterende panfløjte-musik som man ofte hører i kedelige produktioner - af én eller anden underlig grund. Flere gode skuespillere på rollelisten, men ingen af dem kommer for alvor i spil i en historie formidlet på det absolut jævne. To små stjerner.