Udgivet 17. juli 2012
af Another World
|
AWE0421
/
UPC# 5709498014210 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Shoeshine (Vittorio de Sica) - 1946 |
 |
|
TV-system: PAL |
Region: |
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster |
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Shoeshine
Den 15-årige Pasqua og hans yngre ven Giuse ernærer sig ved at pudse sko på de amerikanske soldater i Rom efter krigen, alt imens de drømmer om, at kunne købe deres frihed i form af deres egen hest. Men da de vælger en genvej til hurtige penge ved at hjælpe nogle kriminelle, bliver de taget af poliet, og sat i et ungdomsfængsel, hvor deres venskab bliver sat på en alvorlig prøve. Shoeshine - I morgen, Mister er et neorelistisk mesterværk på niveau med instruktørens egen banebrydende Cykeltyven. De Sica indleder på enestående vis filmen i en lys og håbefuld grundstemning, som gradvist opløses lige indtil den rystende og tankevækkende slutning. En barsk film hvor de italienske myndigheder og den katolske kirke skildres som en blanding af hyklere og barnemishandlere.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Shoeshine (Vittorio de Sica):
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
4. december 2012
|
|
Vittorio de Sica... |
|
... er en sand mester med et kamera. Han skriver med det. Selvom han, som her, fortæller en oprivende hIstorie, har han tid til at gøre hver indstilling til et lille mesterværk. Billederne fæstner sig til nethinden, hvor de bliver siddende i årevis.
Uden at fremstille præsteskab og myndigheder alt for groft fremmaner de Sica alligevel en stemning af håbløshed og despoti, som er dagens ret for de italienere, der tilfældigvis er født på den forkerte side af gaden. Krigen lakker mod enden og drengene øjner et lys, men de Sica har andre ting i ærmet til de to skopudsende venner.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
29. oktober 2006
|
|
Imorgen, Mister! |
|
Jeg oplevede denne film for første gang i Cinemateket (dengang Filmmuseet) for godt 12 år siden. Den var dengang en ganske overvældende oplevelse og den vedbliver at gribe ved gensyn. Særligt billederne fra fængslet ætser sig ganske enkelt ind på nethinden. Ingen kunne som De Sica få "filmbørn" til at agere, ikke nødvendigvis nuanceret, men tilstrækkeligt realistisk til at man straks så alt fra deres synspunkt. Han havde allerede i "Børn ser på dig" betragtet livet ud fra børnehøjde, men uden at temaet for alvor blev gribende. Det skulle altså blive anderledes i denne film. Og det er mesterligt hvordan han indleder filmen i en lys og håbefuld grundstemning som gradvist opløses lige indtil den rystende slutning. Det er naturligvis en film der placerer sig et sted over "Miraklet i Milano" og lige under "Cykeltyven" og "Umberto D." hvis det da overhovedet giver egentlig mening at rangordne så uhyre væsentlig filmkunst som De Sica´s.
|
|
|
Anmeldt af
Jan, København S |
28. september 2006
|
|
Neo-realismens fødsel |
|
De Sica og Rossellini regnes for neo-realismens fædre. Mens Rossellini var den første til at gå ud i gaderne og filme den sønderknuste virkelighed ovenpå anden verdenskrig i "Rom åben by", så er Sica`s "Shoeshine" et ægte vidnesbyrd om instruktørens sociale samvittighed. Filmen skildrer nådeløst to drenges daglige kamp for at skaffe mad på bordet til deres familier og deres drøm om at eje en hest (læs: friheden). De havner i et barsk ungdomsfængsel, hvor myndigheder og den katolske kirke skildres som en blanding af hyklere og barnemishandlere. Slutningen er bare så sørgelig. Jan, Amager.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Shoeshine (Vittorio de Sica) - klik her
Start en debat om filmen Shoeshine (Vittorio de Sica) - klik her
Start en debat om denne udgave af Shoeshine - I morgen, Mister - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|