Udgivet 14. august 2012
af Atlantic Film
|
D0253
/
UPC# 7319980002533 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
 |
1987
Italien
-
Farve
-
117 min
|
 |
 
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Italiensk Russisk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Sorte øjne
Marcello Mastroianni, af mange betragtet som en af verdens førende mandlige skuespillere, har hovedrollen i denne italiensk/russiske kærlighedsfilm. I starten af 1900-tallet fortæller en mand om bord på et skib sin livshistorie til en medpassager. For år siden forlod han sin kone og mødte en russisk kvinde, som var kørt fast i et uudholdeligt ægteskab. Han fulgte med kvinden til Rusland og blev dybt forelsket, mens livet i hans italienske hjem gik videre.
|
|
Brugerne skriver om Dark Eyes:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
17. marts 2013
|
|
En buket med Tjekhov |
|
Billedskøn og fængslende filmatisering af en række af den russiske mesters fortællinger er blevet til en meget dragende, men også noget vidtstrakt historie der holdes igang af Mastroiannis forbløffende præstation og tidsbilledet der konsekvent frapperer. Det er en ganske vittig film med en massiv melankoli inden i og instruktøren formår at formidle dette på en helt igennem overbevisende måde, selvom skildringen af protagonistens beretning godt kunne have fået lidt mere form - filmen er derfor ved at gå ud af lidt for mange tangenter på et tidspunkt midtvejs og nærmest fortabe sig i excentricitet. Den holdes dog nogenlunde på sporet indtil den tragiske slutning, hvor alvoren pludselig banker på. Iøvrigt Silvana Mangano's sidste film.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
26. februar 2013
|
|
Det tjeckhovske limbo |
|
Det anføres i forteksterne til filmen, at den er inspireret af noveller af Tjeckhov, og det er ikke så vanskeligt at genkende den mesterlige og næsten uudholdelige "Damen med hunden". Marcello Mastroianni har flere store øjeblikke i fortællingen, der imidlertid forholder sig lidt adspredt til figuren. Vi ser ganske (over) tydeligt Tjeckhovs ærinde, der er, at vise os de eksistentielle problemer bag overklassens ubekymrede facade og det moderne menneskes manglende evne til at forstå og fastholde lykken. Livet bliver et limbo, som i sidste ende bringer straffen i form af ensomhed, fattigdom og ulykker. Filmen er lidt mere folkelig og udpenslet, end Tjeckhov normalt opleves - og det er både godt og skidt. Tjeckhovs humor skæres for meget ud i pap og gøres enkelte steder til ren slapstick, og det pynter ikke på filmen. Det gør den tvært imod for lang i spyttet.
I kraft af Mastroiannis spil er filmen seværdig nok. Marthe Keller har en fin lille rolle, der kunne have været skrevet lidt tydeligere og blevet en fin komplementærfigur til Mastroiannis. Silvana Mangano som Mastroiannis rige hustru får ikke lov at træde i karakter med sin rolle, dertil er den alt for løst skitseret. Såmænd en udmærket lille film, men for løs i konturerne og med alt for meget fyld i de russiske scener. Humoren i filmens slutning er ætsende.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Dark Eyes - klik her
Start en debat om filmen Dark Eyes - klik her
Start en debat om denne udgave af Sorte øjne - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |