Da Bart (David Anders) bliver dræbt i Irak, er han faktisk ikke rigtig død. Han vender hjem som en levende "revenant", en slags zombie, der kræver blod for at kunne holde sig i live. Allerede på dette tidspunkt i filmens handlingsforløb er man klar over, at dette ikke er en film om et politisk emne. Det er heller ikke en kærlighedsfilm, for Bart har mere travlt med at få hjælp af sin ven Joey (Chris Wylde) end at opsøge sin kønne kæreste Janet (Louise Griffiths).