Efter at være blevet diagnosticeret med kræft og givet blot to år tilbage at leve i forsøger kemilæreren Walter (Bryan Cranston) at sikre sin families fremtidige økonomiske situation ved at slå sig sammen med en tidligere studerende, Jesse (Aaron Paul), for at producere og sælge det ulovlige stof amfetamin. Mens Walter langsomt bygger sit imperium op, begynder hans kone Skyler (Anna Gunn) at undre sig over hans uregelmæssige adfærd, og politiet sætter jagten ind på kvarterets nye bagmand.
Jorden er for alvor begyndt at brænde under Walter og ligene såvel som bevisbyrderne hober sig op i et hidtil uhørt omfang, så han er nødt til at gøre op med sig selv, hvad han skal gøre for at beskytte sin forretning. Spørgsmålet er imidlertid om han overhovedet er indstillet på at træffe den rigtige beslutning og om han i det hele taget kan! Seriens svageste sæson starter noget vævende ud, men bliver ganske spændende igen i den sidste halvdel. Nu venter vi bare på afslutningen og dén kan bestemt ikke blive kedelig! Hold on to something and watch!