Udgivet 7. november 2013
af Another World
|
AWE0539
/
UPC# 5709498015392 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
1960
Italien
-
Sort/Hvid
-
100 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Italiensk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Huntigeren
Huntigeren er Vittorio De Sicas bedst kendte film efter Cykeltyven – og en af de mest elskede. Sophia Loren spiller en ung mor, der sammen med sin 13-årige datter flygter under bombardementet af Rom under anden verdensskrig. Hun er en stærk kvinde, der gør alt for at beskytte sin datter, men da de begge voldtages af en en gruppe soldater, oplever hun, hvordan skyldfølelse overfor datteren æder hende op indefra.
Filmen bygger på en roman af Alberto Moravia (som skrev Medløberen, filmatiseret af Bertolucci).
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Two Women (Sophia Loren):
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
10. december 2016
|
|
La ciociara |
|
Filmen er i lige så høj grad en skildring af italiensk folkesjæl som et drama om to kvinder. Den lever ved to elementer, dels Sophia Lorens spil og udseende dels Gabor Poganys fotografering, der giver billederne en næsten magisk dybde. Pogany har haft eminent forståelse for De Sicas koreografi og udnyttet det eksemplarisk.
Filmen er indspillet blot 15 år efter krigens ophør, hvorfor hovedparten af de medvirkende stadig har begivenhederne i frisk erindring. Det fornemmes på den nerve, der løber gennem fortællingen, og som ikke har krævet den helt forkromede kontinuitet i den dramatiske opbygning. Den fare mor og datter udsætter sig for ved at bevæge sig rundt i et besat landskab, er da også oftest blot antydet - og ses gerne i sammenhæng med Sophias overbevisende skønhed.
Filmen rangerer med lethed oppe blandt De Sicas bedste.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
23. april 2014
|
|
To kvinder |
|
Af mange kritikere udråbt til at at være et af De Sicas mesterværker og måske Sophia Lorens bedste præstation, men det synes jeg nu nok man kan anfægte. Der er ingen tvivl om at det er en meget miljøægte og psykologisk overbevisende skildring af krigens sidste tid i Italien, men historien mangler lidt en forankring og først den sidste trediedel af filmen er ægte bevægende. Men det skyldes måske instruktørens særlige beskrivelse af den italienske folkesjæls gemytlighed, der ikke lader sig underkue og på trods af ydre modstand vedbliver at bevare sin optimisme. Filmen virker ihvertfald i de fleste passager mest som en art folklore og mindre som et drama. Det var lidt svært at placere den, men mon ikke den skal ses flere gange. Det er dog under alle omstændigheder en betagende film og Loren er på toppen af sin dejlighed og leverer en flot - og fortjent Oscar-belønnet - præstation som moderen der vil gøre alt for at beskytte sin datter. På rollelisten finder man også Jean-Paul Belmondo, Raf Vallone og Renato Salvatori.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Two Women (Sophia Loren) - klik her
Start en debat om filmen Two Women (Sophia Loren) - klik her
Start en debat om denne udgave af Huntigeren - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |