En smule upåfaldende romantisk filmkomedie om en australsk lastbilschauffør (Hugh Jackman) der får godtaget sin roman, men vælger at lade en kvindelig bekendt tage "æren" for at beskytte sit eget he-man image: mænd skriver jo ikke kærlighedsbøger! Det giver dog anledning til en del vanskeligheder også fordi de forelsker sig i hinanden og hun står over for at skulle giftes med en fyr fra landsbyen. Papirstynd historie, men velspillet af alle de medvirkende, så man lader sig rive med alligevel.