Udgivet 5. oktober 2017
af Fox-Paramount
|
FP90178482
/
UPC# 7340112740443 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
20th Century Fox
-
2017
USA
-
Farve
-
122 min
|
 |
  
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Alien: Covenant
 Alien: Covenant
"The path to Paradise begins in Hell"
Besætningen på rumskibet Covenant er på vej til en afsidesliggende planet på den anden side af galaksen, da de opdager, hvad de tror er et uopdaget paradis. Planeten viser sig dog hurtigt at være et mørkt og farefuldt sted og alt andet end det paradis, de havde forestillet sig. Da de opdager en trussel, der overgår deres mørkestes fantasier, bliver de tvunget til et desperat flugtforsøg fra planeten.
Ridley Scott forsøger at råde bod på den mislykkede Prometheus ved at tage den films univers og bringe det tættere på den oprindelige Alien-historie. Det har resulteret i en mørk, dyster og blodig film, der samtidig har filosofiske diskussioner om skabelse og menneskets plads i universet. En besynderlig blanding, der ikke desto mindre er en del mere tilfredsstillende end den forrige film i serien.
David
|
|
Brugerne skriver om Alien: Covenant:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
4. november 2020
|
|
Udforskningen af et tema |
|
Mange udøvere af malerkunst, musik, skulptur, teater m.v. bakser med et tema, der går igen i deres værker. Det er nærliggende at betragte “Alien: Covenant” som Scotts arbejde med et problem, som optager ham. Det er tredje gang vi belønnes med et forløb, der stort set bygger på samme handling, og hvor adskillige scener er hentet med over fra de forrige film. Man har lov til at formode, at den rimeligt intelligente Scott har en mening med den trafik. Scott har til så til gengæld lov at formode, at en del af publikum også er intelligente mennesker, der ikke lader sig spise af med den rene gentagelse. Det forsøger han, ikke uden et vist held, at imødekomme med frapperende kulisser og fotografering og med en lille historie om vores tvedelte persona illustreret af Fasbenders gode håndværk. Men Covenant har helt tydeligt sine vanskeligheder ved at rive os med; og Scotts egne ambitioner med at “scare the shit out of people” mislykkes desværre aldeles - vi er nu kommet så langt i fortællingen, at de små og større monstre, der vrimler rundt og æder besætningsmedlemmer, nærmest virker som noget hyggeligt fra Magasins juleudstilling. Det er meget vanskeligt efter denne indsats, at forestille sig, hvorledes den gode Scott vil komme videre med det her - hvis han da vil. Jeg ville være ganske tilfreds, hvis han konkluderede, at det var så det og gav os noget fra en helt ny boldgade - “The Martian” var ikke helt ved siden af, hvis det nu skulle være mere sci-fi.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
13. januar 2018
|
|
Blodig planet |
|
Det bliver nogle gange lidt for meget med alle disse sequels og prequels som kommer i en lind strøm, når der pludselig skal tjenes penge på populære filmserier, og Ridley Scott kan desværre ikke undslå sig for nu at have sluttet sig til denne efterhånden ganske betragtelige gruppe af filmfolk, der skal have malket de sidste dråber ud af deres livsværk inden pensionen. Jovist, der er et par overvejelser omkring ansvaret for gruppen frem for individuelle hensyn og forskellen på pligt og tilbøjelighed, men det er ikke noget der bærer filmen igennem på nogen grundlæggende måde. I stedet er vægten lagt på så meget splat som muligt, men det bliver bare dynget oven på hinanden i så hektisk et tempo, at man slet ikke kan nå at følge med. Karaktererne er forholdsvis uinteressante og derfor betyder det heller ikke det store når de omkommer, men heldigvis er der ganske rigtigt Fassbender, der i sin dobbeltrolle tilfører filmen noget særdeles interessant. Men han kan ikke redde filmen ene mand. Filmen går an, men et tilbageslag i forhold til den faktisk helt udmærkede "Prometheus", der havde sine egne problemer at kæmpe med. Men de var altså ikke helt så store som dennes. Scott bør overveje om han skal fortsætte ad dette spor eller gå nye veje.
|
|
|
Anmeldt af
Holy diver, Skive |
8. oktober 2017
|
|
Samlebåndsarbejde med bind for øjnene. |
|
Først vil jeg indrømme at jeg rent faktisk følte mig rimeligt godt underholdt imens jeg så filmen,men samtidig sad jeg også og følte at jeg havde set det hele før.
Og det er netop det største problem med både Prometheus og denne fortsættelse af Alien historien. Det har været enormt nemt for Ridley Scott at flække denne film sammen,for det føles som om,man nærmest har lavet en genindspilning af film nummer 1,blandet med omgivelser som man har haft liggende på klippebordet fra Prometheus.
Selv om filmen da ganske vist underholder,på sådan en lidt ligegyldigt knald bang måde,så burde en rigtig Alien film have budt på meget meget mere,især når man tænker tilbage på film nummer 1,2 og 4. Men alt det som gjorde de film så fede,er totalt blegnet væk i denne og den forrige film. Der er intet uhyggeligt tilbage i filmen og selv de redesignede Aliens virker tamme og kedelige. Der er heller ikke noget virkeligt godt skuespil tilbage,men jeg vil dog sige at den nye kvindelige hovedperson,faktisk fungerer ok,også selv om det er tydeligt at hun skal minde om Ripley. Den eneste som virkeligt imponerer er Michael Fassbinder,for han laver et ret så godt og overbevisende stykke arbejde.
Effekterne fejler bestemt intet,men de kan ikke redde en rent ud sagt kedelig og totalt forudsigelig historie,netop fordi man føler at man har set det hele før.
Som efterfølger til Prometheus,fungerer den faktisk ok og det kunne have været meget værre,men hvorfor pokker da,har man ikke valgt at direkte fortsætte historien hvor Prometheus sluttede, i stedet for. Måske har Noomi Rapace simpelthen ikke ville være med i endnu en film,så det er forklaringen. Jeg forstår heller ikke hvorfor man stort set intet hører til eller om den race af Engineers som man møder i Prometheus,for ville det ikke have været oplagt at forny Alien universet lidt med dem? Svaret må åbenbart have været nej i Ridley Scotts hoved.
Jeg syntes man burde lægge hele Alien franchisen tilbage på hylden og indse at man simpelthen bare ikke længere formår at skabe noget som bare tilnærmelsesvis kan måle sig med de gamle film.
Men i stedet vælger man at nærmest genindspille film nummer 1, klart og tydeligt med henblik på at tjene penge. Og slutningen på Covenant her,kan godt lede tankerne hen imod,at nu kan man så lave en form for genindspilning af film nummer 2, hvor en masse kolonister lander på en planet og smadres af Aliens, så man kan sende nogle soldater af sted for at redde dem.
Det hele virker meget billigt købt og lugter langt langt væk af at man ønsker at tjene penge,på bekostning af et gammelt og yderst elsket franchise. Jeg vil til en hver tid sige at man bør se de gamle film istedet for og så kan man købe de nye her,når de ligger i Nettos rodekasse til 40-50kr og bruge dem som hjernedødt underholdning på en regnfuld dag.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
21. maj 2017
|
|
Mere kanonføde for rumvæsnerne |
|
Sin title til trods er dette ikke Alien 5, men en sequel til Prometheus. Besætningen på rumskibet Covenant med 2000 sovende kolonister ombord støder på en uanselig jord-lignende planet og sender et hold for at undersøge den. Sjovt nok, Prometheus planet. Og de finder ud af at den er ret dødelig, men bebos af en android, som var eneste overlever fra et Prometheus. Enhver der kender sin Alien historie, ved, at androider ikke er til at stole på, og det er der en grund til. Og det er da også Michael Fassbinder som androiden David, der leverer filmens bedste præstation. Fine set designs og uhyggestemning,men ellers mangler der rigtigt gode præstationer a la Sigourney Weavers i Alien 1, 2 & 3 eller Noomi Repaces i Prometheus, så desværre er den langt fra så vellykket som den burde være.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Alien: Covenant - klik her
Start en debat om filmen Alien: Covenant - klik her
Start en debat om denne udgave af Alien: Covenant - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|