An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Terminator 3: Rise of the  Machines (Blu-ray) (BD) Terminator 3: Rise of the Machines (Blu-ray)

Udgivet 3. februar 2017 af Sony Pictures 52GSB6233247 / UPC# 5051162332473

Terminator 3: Rise of the  Machines (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Columbia Pictures - 2003
USA - Farve - 109 min
Ønskeliste
ActionThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Terminator 3: Rise of the Machines
Instruktør: Jonathan Mostow
Medvirkende:
Terminator  Arnold Schwarzenegger
John Connor  Nick Stahl
Kate Brewster  Claire Danes
T-X  Kristanna Loken
Robert Brewster  David Andrews
Scott Petersen  Mark Famiglietti
Peter Silberman  Earl Boen
Betsy  Moira Harris
Chief Engineer  Chopper Bernet
Bill Anderson  Brian Sites
Vis alle medvirkende...
Stikord: The Terminator
Futuristisk
Jordens undergang
Post-apokalyptisk
Robot/cyborg/androide
Våben / våbenhandel
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:   Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:
Features:
3D Trailer
Digital Copy Music video
Documentary Music score
Commentary Ja Picture-in-Picture
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
Web features Ja Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
Dolby TrueHD
Engelsk
Italiensk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case BD50 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 169

Gennemsnit: 7.6 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

David
Kenn
Mogens
Thomas
Lars

I'll be back... again

John Connor er ved at være voksen. Han ved godt, hvilken skæbne der venter ham. Han skal lede menneskehedens fremtidige oprør mod maskinerne. John har gjort, hvad han kunne, for at holde lav profil indtil da. Han har ingen adresse, ikke noget kørekort, og han er ikke registreret i nogen database, for tænk nu hvis maskinerne fandt ham igen, før han kunne udføre sin mission! Men det stopper ikke endnu en dræberrobot fra fremtiden i at dukke op. Denne gang er det en helt speciel model. Udover at den ligner en lækker blondine, så er den en kombination af metalskelet og flydende metaloverflade. Og denne gang har den også våben med! Heldigvis har fremtidens mennesker prøvet det her før, så de har sendt endnu en robot tilbage til at forsvare John.
     Og så har vi balladen igen. John må igen løbe for livet, mens to robotter fra fremtiden smadrer ALT omkring ham. Det eneste du skal gøre, er at læne dig tilbage og nyde synet!

Når man kommer over det faktum, at Terminator 3 er hamrende unødvendig, må man alligevel tage hatten af for resultatet. Tredje del af Terminator-sagaen har fået ny instruktør. Jonathan Mostow, der lavede de kompetente, men småkedelige U-571 og Breakdown, er den heldige mand i instruktørstolen. Det er selvfølgelig en kæmpearv, han må løfte, men han gør det godt.
     Han kan ikke stå mål med Cameron, men det er tæt nok på. Mostow vælger at løse problemet med de enorme forventninger ved at gøre to ting: For det første har filmen et glimt i øjet. En slags "ja, vi ved godt vi strækker den nu"-stemning. For det andet forsøger han ikke at efterabe Camerons stil. Mostow holder sig til sin egen, og respekt for det.

Arnold er selvfølgelig tilbage som Terminatoren, og gud hvor er det fedt at se ham i en solid film igen. Det kan godt være, han kun har ét ansigtsudtryk i filmen, men vi elsker ham alligevel! Nick Stahl er en anelse for anonym som John Connor, og Claire Danes sparker r** som pigen, der ufrivilligt bliver hevet med på flugten.

Men udover at være en fed actionfilm med masser af effekter og gang i den, så har Terminator 3 et es oppe i ærmet. For midt i alle biljagterne og eksplosionerne og fremtidsrobotter, der smadrer hinanden, formår Jonathan Mostow at dreje historien hen mod afgrunden.
     Han er som tryllekunstneren, der hiver en stor blå elefant ud af lommen med den ene hånd, mens han med den anden ubemærket fjerner den lille røde kugle under kruset. For mens vi har travlt med at se $170 millioner gå op i røg, styrer Mostow ubemærket Terminator-sagaen ind på en ny kurs.
     Slutningen er rystende. Mange vil blive skuffet. Nogle vil fejlagtig tro, at den kun tjener som appetitvækker til den 4. film. Andre vil indse, at det er den eneste naturlige konklusion på historien. Under alle omstændigheder er det en af de modigste slutninger, jeg længe har set, specielt i betragtning af, hvor meget filmen har kostet. En så dyr film er som regel afhængig af, at man går væk fra den med et stort smil over hele hovedet og siger:"Hold kæft, hvor var den eksplosion til sidst fed". Det vil de færreste gøre med Terminator 3. Da jeg var inde og se den i biografen, var stilheden larmende. Folk rejste sig - næsten chokerede - og gik stille mod udgangen.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk Dolby TrueHD 5.1 / Italiensk dubbing Dolby TrueHD 5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, hindi, italiensk
Special features:
  • Slettede scener
  • Terminatorvision 'Picture-in-Picture' Experience

Brugerne skriver om Terminator 3: Rise of the Machines:

Anmeldt af Philippe Engelstoft, Tørring 9. april 2009
Terminator 3
ik nær såé god som 2'ern

Anmeldt af Monkeyman, København S 29. marts 2008
The guvinator
T3 vil aldrig komme op på siden af de 2 andre, men alligevel så er denne film fint skruet sammen og derudover møgunderholdende. Dog kunne man godt ha' sparet lidt på de komiske indfald undervejs i filmen.
Filmens slutning lugtede lidt af en hunger på en 4'er, så lad os se hvad fremtiden vil bringe.

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 13. juli 2007
Terminator goes MTV
Her er en film der i sit hav af dårlig humor og lige så dårlig timing ikke synes at kunne tage sig selv alvorligt og som tilskuer er det ikke den mindste smule lettere. Filmen lægger ud med at slå en vattet, useriøs tone an og jeg nævner hermed eksempler i flæng: Arnold's indgang på stripbar, T-x'ens brystforstørrelse og lamme replikker fra samtlige hovedpersoner på de mest underlige tidspunkter. Plothuller konkurrerer med klichéer og forudsigeligheder om at være mest synlige, samtidig med at man bekymrer sig mindre og mindre om personernes skæbne, da der heller ikke bliver brugt den mindste smule tid på at etablere et empatisk "link" mellem dem og filmens tilskuer.

Pludselig, hen mod slutningen, sker der dog noget. I enkelte øjeblikke kan man mærke at dette er en efterfølger til de originale Terminator-film og slutningen er faktisk meget flot. Filmen er desuden pænt produceret, med gode effekter, udseende osv. men kort og godt: Den er bare ikke sit navn værdig.

Anmeldt af Kasper, Aalborg SV 26. maj 2007
Terminator 3: Rise of the Machines
En rigtig spænende Action/Science Fiction med Arnold Schwarzenegger.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 1. oktober 2006
Parodi
Afslutningen på T2 lagde ikke ligefrem op til en ny sequel, men citronen blev alligevel presset en ekstra gang, så der kunne malkes lidt flere penge ud af konceptet. Resultatet af anstrengelserne er ikke just imponerende, hvilket dårligt kan komme bag på nogen. Den første time virker nærmest som en fjollet parodi på de første film i serien, og først hen mod slutningen bliver tonen mere dyster og plottet mere interessant. Desværre er det for sent til at redde filmen.

Anmeldt af Kristian Mogensen, Slagelse 4. maj 2006
T4 og T5 overvejes!
"Terminator 3" var en blandet følelse...Umiddelbarthavde jeg ikke store forventninger til den, da jeg alligevel ikke regnede med den kunne opnå samme "Kult" status som de 2 første. Da jeg så den første gang følte jeg mig godt underholdt, men dog alligevel var de 2 første lidt dybere i deres fortolkning af nærmelsen af Dommedag...Jeg følte mig mere "skræmt" i de 2 første!..Det nyeste jeg har læst er, at de overvejer en 4 og 5èr...I 5èren er det vist Vin Diesel, der påtager sig rollen som den grumme terminator, men jeg kan tage fejl!

Anmeldt af ch, Odense C 14. april 2006
Gode special effects...
Terminator 3 byder på megen action og nogle gode special effects. Kristinna Loken som Terminatrix ser godt ud, og er et forfriskende pust. Ikke så god en film som etteren og toeren, men alligevel ganske underholdende.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 13. april 2006
Hvor er maskinerne?!
I modsætning til mange andre har jeg aldrig rigtigt brudt mig om Terminator 2; har aldrig rigtigt kunnet se koblingen til den originale klassiker, den dystopiske stemning og følelsen af at apokalypsen er nær. Derfor var jeg behersket optimistisk m.h.t. dette tredie kapitel i serien. Og det var fornuftigt nok. Jeg er enig med mange af de andre betragtninger om cast og alt det andet, og besluttede mig også hurtigt for bare at nyde Lille Arnolds bemærkninger, mens hans automatvåben pludrede muntert og en masse isenkram (og nogle toiletter) blev ødelagt. Men der manglede et eller andet alligevel?! Jo, hvor var maskinerne? Var det ikke dén kamp vi skulle have set? Eller er det mig der ikke har styr på kronologien? Kommer der en 4´er? Jeg synes der lægges lidt op til det. Ellers er der en filmtrilogi der svæver lidt rundt.

Anmeldt af Karina, Søborg 23. juli 2005
Det var trist!!
Hvad kan jeg sige... hvorfor var John Connor ikke den han plejer at være? Hvorfor var han så kedelig og semidepressiv? Hvorfor var der så mange fodfejl? Ser manuskriptforfattere ikke de gamle film, før de laver nye?
Virkelig skidt film, som bør glemmes hurtigst muligt!

Anmeldt af Holliday, Aalborg 12. februar 2005
The governor is back...again
Er der penge i lortet? Så lav den! Dette syn's ofte at være devisen for at smække endnu et romertal i røven på en film i Hollywood. Arnold trimmer endnu engang frisuren og takker vor herre for, at computereffekter også kan gøre underværker ved en voksende politiker vom. Jonathan Mostow har vredet Terminator stafetten ud af hånden på Cameron, som tilsyneladende havde sniffet lunten, og ikke har gjort nævneværdig modstand. Terminator ER Camerons baby og Mostow fremavler en bastard, som alle sagtens kunne ha' levet med, havde fået klippet forlængerledningen allerede på fødegangen.

Claire Danes vrikker ubehjælpelig med røven i sit læderoutfit og prøver desperart at se vrissen og Post-apokalyptisk ud. Og Arnold, mr. Terminator himself, slæber rundt på en kiste, som hans synes mest af alt at ha' lyst til at kravle ned i med resterne af sin filmkarriere og med det spinkel håb, at en-eller-anden venlig sjæl vil komme og smide jord på og erstatte ham med en OBH toaster...

Anmeldt af Pintoz, Herlev 26. oktober 2004
skændsel mod de to andre film...

Anmeldt af Chesney, Brædstrup 18. juli 2004
Tynd suppe tilsat lidt krydderi for at give den bedre smag.
Nu har jeg endelig fået set T3 og jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige, måske lige bortset fra at Jonathan Mostow ikke kommer i bogen : The Greatest Director of all Time. Ja en ting kan jeg sige, han når ikke engang James Cameron til sokkeholderne ( hvis han går med sådan nogle ? ).


Anmeldt af David, Ribe 18. januar 2004
T3:Fall of the Terminator?
Jeg synes helt klart, som mange andre formoder jeg, at T3 overhovedet ikke lever op til de forventninger man havde til den, og den underminerer næsten alt det som James Cameron har bygget om omkring terminator filmene. Men samtidig ville det jo nok ikke hvae været så smart at lave film der mindede alt for meget om de gamle terminator film. jeg synes f.eks. at det er godt at Arnold denne gang ikke er ven men John Connor, men at han istedet adlyder ordrer fra Kate.
Det der er allermest galt med T3 er at der ikke allerede er kommet en opfølger til den. Jonathan Mostow burde have lavet en opfølger som han kunne have vist et ½-1 år efter T3's biografpremiere, ligesom Wachowski brødrene gjorde med Matrix2+3 og som Peter Jackson har gjort med Lord of the Rings.

Anmeldt af Kasper Mose, Rødovre 4. november 2003
Terminator 3 Rise of the machines
Ok, her har vi altså Arnold tilbage som model 101, og norske Kristanna
loken, som T-x, hans modstander, hende der godten. Nick Stahl er John Connor, og sørme om ikke Clare Danes også dukker op. Jonathan mostow Har lavet filmen med udgangspunkt, at han ville lave filmen, som fan!

fungerer det? Ja, det synes jeg.
Arnold er dog blevet lidt gammel at se på, og jeg ville helst have set hr. Furlong som john connor, frem for Nick Stahl, men det er vel osse uforskammet svært at leve op til.

Filmen bliver endda osse morsom hist og pist, måske lige i overkanten visse steder, men jeg kan godt lide det. Det er en vovet satsing fra en instruktør, det er fedt!!! altså, det er jo ikke en falde-på-halen-film alá dum dummere!

Terminator 3, fungerer på det plan den er lavet på , og ikke mere. Lad os alle krumme tæer, og håbe det bedste, og vente det værste i Terminator 4. The Rock, ham fra Mummy returns, skal vist være med.

Anmeldt af Morten Bønneland, Valby 4. november 2003
John Connor & Bad Terminator?
Filmen? Tja, det kan jo altid diskuteres om filmen i sig selv er noget værd eller ej. Det er helt klart, at som også nævnte andre steder, så mangler der helt klart den fantastiske og meget dystre stemning, som hele tiden ligger og lurer i 1'eren og 2'eren. T3 er en film, hvor der skal grines mere end dobbelt så meget som i 1'eren og 2'eren tilsammen! Og det er altså for meget til en film, der jo i bund og grund bærer temaet: Dommedag!
Anyway, så kan man ikke komme udenom, at der er mange søde effekter, hvor man dog hurtigt kan pille nogle enkelte ud som er direkte elendige (behøver man nævne den onde terminators arm, der bliver et våben, samt magnet-effekten på den onde terminator?).
Det er en skam, at der i T3 ikke er skabt en rigtig led terminator, som skal efter John Connor. Jeg mener, hende tøsen er måske ond og kan klare lidt af hvert, men der mangler noget. Det er helt klart, at T1000 var langt mere skræmmende og også en langt mere overbevisende ond terminator-model end vores nye kvindelige. På dét punkt mangler filmen kreativitet.

Men her er det største dilemma: John Connor!
Ok, lad os lige tage lidt fat på ham. Hvem i alverden kunne finde på at caste den person, som spiller John (Nick) i T3? Har vedkommende slet intet begreb om, hvem denne John Connor er? I en film som T3 behøver skuespillet ikke være i særklasse for at bære filmen, hvilket det jo heller ikke er. Men til gengæld skal der være troværdighed i skuespillerne! Det er der og har der altid været i Arnold gennem samtlige Terminator-film. Det har der også altid været i de øvrige roller! Ja, Claire Danes og Kristinna Loken fylder også deres roller tilfredsstillende. Men tænk på John Connor. Hvem er han? Han er intet mindre end den kommende leder af den menneskelige modstandsbevægelse. Han er intet mindre end menneskets ultimative leder og håb for fremtiden! Og hvad sker der så? Man finder en skuespiller, der har mindre personlighed end en våd brosten på en regnfyldt efterårsdag? Det er dybt uprofessionelt. I T3 så jeg udelukkende en lille og skræmt person, der på ingen måde kunne måle sig med den unge John Connor i T2, spillet yderst fremragende af Edward Furlong! Jeg mener, selv i den alder havde knægten en meget selvstændig og autoritær personlighed, der tydeligt afspejlede den kommende leder han ville blive! Derfor undrer det mig også lidt, at man ikke kunne bruge selvsamme skuespiller til T3? Det er trods alt 10 år siden, så alderen rammer perfekt og man kunne få den personlighed, som skulle til for at gøre John Connor autentisk og troværdig.
Det var John Connor i T3 som skuffede mig klart mest!

Anmeldt af Dreamstarter79, Søllested 4. november 2003
Den fik chancen
T3 fik alle muligheder, budgetmæssigt, for at blive en ligeså anerkedt film som T2. Men den nye historie falder totalt til jorden og har heller ikke det intense plot som er set i de tidligere Terminator-film.
Et action-brag; ja for dem som bare vil se eksplosioner og demolering af x-antal biler, der er denne film sikkert det rene guf, men for os der havde glædet os til en fortsættelse af den ekstremt spændende og velfortalte T2, er denne film en stor skuffelse - Filmen mangler James Cameron, som måske kunne have trukket T3 op på et højere niveau.
En regulær pengemaskine for Arnold og Co.

Anmeldt af Anders, Vestbjerg 25. august 2003
Terminator 3: Rise of the MoneyMachine!
Terminator   3: Rise of the Machines En dag i mit liv skulle atter gå, -og hvad skulle man dog ellers lave hvis pengene ikke rækker til at gøre byen usikker? Man kunne jo tage ind og se den nye vildt opreklameret film T3. Havde egentlig ikke rigtigt nogen forventninger til filmen, -for hvis der skulle laves en fortsættter til en 2'er så storslået og gennemført skal man enten bruge skudsikker-mirakkel-plan, eller hedde James Cameron. Men sådan var navnet ikke denne gang, på den nye og mere eller mindre ukendte instruktør Jonathan Mostow. Havde egentlig kun set hans film U571 og tænkte efterfølgende OKAY!, -Jeg giver sku manden en chance.
Jeg kom, jeg så, og det var så det. Jeg kan ikke komme uden om at jeg dog blev underholdt i filmens godt og vel 2 timers lange forløb. Men filmen havde ikke noget som helst med de 2 forgående film at gøre ikke de samme skuespiller, hvilket jeg håber på Jonathan Mostow havde en logisk forklaring på. Og de gentagende sketches og parodier på 2'erens succes scener, hører ikke hjemme i en Terminator film som er blevet opreklameret til noget storslået. Så hellere lave en film om robotten Sherman i Sherminator 2½ hvor man så kunne bruge alle de sjove sketches. For sjove var de da..
Da Jonathan Mostow fik lov til at lave en fortsætter til de 2 første, var det ikke for at lave en kæmpe sucess på en kæmpe sucess, men mere for at tjene en ordentligt røvfuld penge og for at få sit mere eller mindre ukendte navn på en stor sort plakat sammen med million skuespilleren Arnold... Så alt i alt ren MoneyMachine, og ikke det fjerneste med Terminator at gøre... Jeg glæder mig virkelig Til en T4...

Anmeldt af Jakob Bo Nystrup, Hillerød 18. august 2003
Skønne spildte kræfter...
Terminator   3: Rise of the Machines Med Terminator og specielt Terminator 2 på nethinden, må det siges, at 3'eren er spild af råfilm og publikums tid. Historien holder ingen steder og actionscenerne er tamme og idéforladte. Effekterne er klodsede og giver ikke den overraskende virkning, de tidligere film har givet. Skuespilpræstationerne er langt under acceptabelt for en film med dette budget. Det er en skam, at J. Cameron ikke har stået bag 3'eren, for så ville det uden tvivl være blevet en væsentlig bedre film - ingen lader trods alt sit "barn" drukne på den måde.

Lad os håbe, for filmgenren og specielt hjernen bag Terminator, at der kommer en opfølger på trilogien, der i det mindste når 2'eren til anklerne.

Anmeldt af Locke, Aarhus C 30. juli 2003
Udmærket, ikke brilliant...
Men jeg er nu enig med eldiablo og Jesper. Filmen er seværdig. Måske blev jeg ikke så skuffet, fordi jeg gik ind til den med meget lave forventninger. Og ganske rigtigt, så fandt jeg ikke en ny T2: Judgment Day, som er en af mine absolut favorit film nogensinde. Til gengæld, fandt jeg dog, en særdeles underholdende action film, fra start til slut. Man kan godt mærke, at Cameron ikke har instrueret løjerne, og den føles til tider lidt som en parodi på T2. T3 prøver på at være lidt for sjov sommetider, som går meget ud over det dystre tema.

Jeg synes at Hollywood action film, har skuffet igen og igen på det sidste... ja faktisk de sidste mange år, og her er en film, der for en gangs skyld har nosserne til at smadre en hel hovedgade, med en gigantisk kranvogn. Desuden så er det sgu dejligt at se Ahnuld i topform igen, efter at han nærmest var forsvundet fra Jordens overflade... i hvert fald i filmenes verden.

Kristinna Loken er ingen Robert Patrick. Hun er ganske vist meget kønnere, men hendes baby-face er svært at frygte. Hun kan ikke måle sig med den universelt badass T-1000, men hun gør et hæderligt forsøg på at være sej. Cool? Ja... skræmmende som bare helvede, ud over alle grænser som en T-1000?? Ikke engang tæt på, men hun er ikke helt dårlig.

T3 vil altid stå i skyggen af en 10 år gammel film, der stadig er den overlegen, men det er stadig en sjov og flot action film, som bør nydes uden fordomme.

Anmeldt af tobi, Frederikshavn 25. juli 2003
Den holder!!
Denne diskution om filmen nu holder, er helt unødvendig.
Filmskaberne har prøvet at lave en film der linker alle 3 film sammen, og jeg synes nu de er sluppet hæderligt fra det.
Man skal da lede længe efter en film der er pakket med så megen action (og i en høj klasse)
Så giv nu filmen en chance, den har fortjent det.

Anmeldt af Jesper Nielsen, Højslev 23. juli 2003
Arnuld is back
Filmen overgik helt klart de forventninger, jeg havde til filmen. filmen har et godt tempo og mange lækre actionscener. Terminatrix´en er en Nasty MotherF**ker, der sagtens kan måle sig med skurken i T2.
Historien fungere også godt, og slutningen er sej.
Vi kan kun håbe på en T4, som forhåbentlig kommer til at udspille sig på slagmarkerne efter Judgment day.

Der er også ridser i lakken, Filmen mangler helt klart James Camerons magiske Touch, og arnold bliver til tider lidt for vittig.

Ret din egen anmeldelse af Terminator 3: Rise of the Machines - klik her

Deltag i debatten om filmen Terminator 3: Rise of the Machines - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Terminator 3: Rise of the Machines
jasonx

Terminator 3: Rise of the Machines Terminator 3: Rise of  the  Machines (BRUGT) (2-disc) Terminator 3: Rise of the  Machines (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2003/05/14 14:21:10 IP: Logget Svar...

er den mon lige god som de andre???
Ramesses

Sendt 2003/05/16 15:57:59 IP: Logget Svar...

3: Rise of the Machines

Hvis ikke den lever op til de to andre, ja så tror jeg at Mr Arnold får et problem, så er der kun total recall 2, at trække på. Men mon ikke T3 bliver rigtig fed.
Falkbøll

Sendt 2003/07/08 20:26:55 IP: Logget Svar...

OK - men ikke nogen biggy.

"T-3" Lever ikke helt op til mine forventninger (FRA NU AF VIL DER BLIVE AFSLØRET HANDLING!!), og så slutter den, så der kun! kan komme en 4'er snart, - på samme måde som "Matrix Reload". Den nærmer sig aldrig! "T-2", og hvorfor skal John Conner spilles af en anden knægt?. Den fedeste action-scene ligger allerede i starten (biljagt) Godt nok har den et par fede inside-jokes - Arnold får sit læder-outfit, denne her gang i en mandelig "stripper-joint", og solbrillerne i inderlommen, er et par Elton John stjerne briller! Alt i alt - forvendt mindre, så går det nok....Asstalla Wista Baby.
prufty

Sendt 2003/07/20 02:20:44 IP: Logget Svar...

UDEN TVIVL: ÅRETS STINKER!

Jeg havde sat mine forventniger i minus inden jeg så T3. Jeg blev skuffet alligevel, og ikke alene det, jeg blev faktisk lidt vred. Hvordan en i helvede kan man nogen sinde finde på at ødelægge to af filmhistoriens største klassikere. Filmen er noget af det værste jeg har set, og helt klart en af Arnolds dårligste. James Cameron må jo ha siddet og haft seriøse tanker om at sønderflå T3's instruktør, for hans ellers geniale påfund er besudlet for altid. Er du fan af Terminator filmene så undgå at se denne. Jeg ville i hvertfald ha været foruden. Jesus Christ, hvad har de dog tænkt mand!! Aaaaggghhh!!!
DrSatan

Sendt 2003/07/23 18:22:33 IP: Logget Svar...

Til Hr. Falkbøll

Edward Furlong blev vist nok fyret, pga at de ikke kunne styrer ham. Årsagen er vist nok stoffer og druk.
Kjøller

Sendt 2003/07/24 09:55:13 IP: Logget Svar...

T3 rykker forvildt..........

T3 er en fremragende og fed actionfilm og Arnoldi er tilbage i storform. udover at være en fed film har den også de sejeste effecter, som ILM har stået bag og det kan ses da det er filmverdens bedste effecthouse, måske en OSCAR til dem????. James Cameron valgt at droppe det varme sæde pga. at han heller ville filme skibsvrag sammen med Bill Paxton, og at han sagde Ok og anbefalede instruktøren Jonathan Mostov, som har lavet en utrolig fed film. er man til TERMINATOR filmene, må man ikke gå glip af T3
Eraserhead

Sendt 2003/07/24 23:12:59 IP: Logget Svar...

Ha, ha, ha, ha............

T3, tja forventningener var ikke store men alligevel sad man på kanten af sædet og håbede på et lille mirakel - men så kom de første sure opstød! Jonathan Mostow har formået at pille div. fede elementer ud af de 2 første film. Han har så herefter tilsat lidt speciel effects anno 2003 og sidst men ikke mindst er det lykkedes ham at instruere nogle ellers udemærkede skuespillere til at give meget sølle præstationer (dette klarer Arnold dog selv i samtlige film - he, he)!
Filmen blev set i forbindelse med et Terminator Marathon i Imperial og der blev knebet en lille nostalgisk tårer i både etteren og toeren. Herefter fulgte så et brag af et antiklimaks!
Der er selvfølglig flere fine og underholdende scener: den fænomenale biljagt, og billederne af jorden under 3. verdenskrig set fra rummet var begge med til at sætte en god standard. Men titlen Rise of the Machines lægger jo ligesom op til at vi langt om længe skal se (det som alle Terminator fans hungrer efter) krigen mellem robotter og mennesker. Det eneste vi ser foruden en latterligt dårligt sminket Nick Stahl som voksen rebel leder, er et par plastik robotter der drøner rundt og skyder med miniguns, samt et fjernstyret legetøjsfly der kan skydes ned med en AK47!? Føj, siger jeg bare (desuden skulle Cameron have skåret begge arme af for at introducere en kvindelig Terminator. Hun hører hjemme i en tv serie som kunne have navnet: Terminator Angels, Melrose Terminator, The Blonde Terminator eller Terminator Airhead)!
Hvornår får vi mon en ordentlig sci-fi film der foregår i en ond og grum apokalyptisk fremtidsverden (hvis nogen nævner Matrix, så......)!
Smid da bare 100 millioner dollar i nakken på en mand som formår at skabe noget der måske kan hæve sig over den middelmådige og kliche fyldte Hollywood produktion. Hvis det absolut skal være en amerikaner så tag da nogen med lidt nosser: Darren Aronofsky, Elias Merhige eller gode gamle Terry Gilliam (men så skal vi nok vente lang tid på den)!
Sidst men ikke mindst, vil jeg bare pointere at ILM IKKE er de fedeste til at lave digital effects! Hver gang man ser deres "character animation" (eller hvad det nu hedder) er man ikke et øjeblik i tvivl om at det er en computer kopi. Dette gælder begge nye Starwars film og det gælder også T3!
Nå, ja men så fik jeg lettet min byrde og kan bare krydse fingrer for at en ellers udemærket sci-fi serie ikke skal ødelægges yderligere:0)
prufty

Sendt 2003/07/25 12:25:05 IP: Logget Svar...

Hvad sker der?!

Jeg er fuldstændig enig med eraserhead. Filmen er forfærdelig! Hvad sker der lige for Ekstra Bladets anmeldere? 6 stjerner til T3?!?! Anmelderen må da helt klart ha fået stukket en stak penge i hånden fra filmselskabet, ellers har han bare ikke været helt sig selv for filmen STINKER! Og jeg kan ikke sige det mange gange nok.
pedro

Sendt 2003/07/25 13:53:11 IP: Logget Svar...

Rolig nu!

Ja Ja så dårlig er filmen heller ikke. Måske bliver du bare skide sur, da du så at den ikke har en Holliwood afslutning eller hvem ved. Og jeg vil lige sige, at man for sq mange gode svar på de spørsmål man stillede sig selv i T1 og T2. HURA! for det. Men nu behøver der ikke at komme T4 for min skyld.
Kjøller

Sendt 2003/07/25 23:21:43 IP: Logget Svar...

T3 og ILM

At ILM´s effecter er for digital????.....øh øh nu tror jeg nu lige at VI glemmer noget her.... I 1989 skabte de rav i filmverden ved at lave de nyskabende effecter til James Cameron´s Abyss og den flydende T-1000 i T2(ring a bell)og for den sagskyld Spielbergs T-Rex og andre dinoer i JP. selv til Titanic blev de sat til lave effecter som Digital Domain fandt for vansklige. det skal dog også nævnes at Sony lavede effecter til den 1 Harry Potter og de blev skiftet ud med ILM til HP2 pga dårlige efx i den 1. Cfølig kan de lave nogle BAD EFX, men når de STORE instrukør vælger EFX maker er det med 85% sikkerhed at det er ILM de vælger. Michael Bay brugte ILM til Pearl Harbor, Gore Verbinski til Pirates of the Caribian, Ang Lee til The Hulk. gå ind på imdb og søg på ILM. T3 var en langt bedre oplevelse end Matrix Reloaded, som var en opreklameret klam fidus.
prufty

Sendt 2003/07/27 02:33:26 IP: Logget Svar...

Hvorfor go?!

Er man bitter over at ha SPILDT sine penge over en mega skuffelse som T3, og istedet for at indrømme det, så bare sige at den er go? Filmen er ikke på nogen måde anti hollywood. Den er et produkt af et filmselskabs pengemænd, som kun er ude på at få fingrerne i vores skajserer. Selv Cameron har sagt i et interview at han ikke så frem til filmen, da han ikke kunne li' historien og nægtede at instruere det bras. Han er da helt klart den første til at ta' sig til hovedet sige at den var dårlig. Han må jo ha' det dårligt med at hans kreation er gået hen og blevet klam pengemagnet. Jeg tør godt tilstå at filmen var dårlig og elendig. Simpelthen en parodi på en af de 2 mest betydelige film nogensinde.
Eraserhead

Sendt 2003/07/27 23:12:06 IP: Logget Svar...

ILM = The Mummy Returns????

He, he..... ville bare lige tilføje at det var ILM der lavede ham der mr. Scorpion King i "The Mummy Returns"! Hvis han ikke var grim så.... Nå men ok, de er jo middelmådigt fine når George Lucas bare holder sine fedtede fingre for sig selv! "Al' magt til Weta Digital"!!!!!!
jasonx

Sendt 2003/08/05 09:54:19 IP: Logget Svar...

den er ok

nu da james cameron er blevet dum og slet ikke kan lave film mere og er gået over til sød suppe pis som titanic og mystiske "strange days" og hvad har vi mere. det kunne ikke blive en ny t2 da edward fourlong er på stoffer, og selv hvis cameron havde tid ville den så være i gammel stil?? næppe så der er kommet nye skuespillere og ny instruktør. der er ikke skruet ned for actionen og filmen er underholdene fra start til slut, man kunne til gengæld godt have sparet lidt på humoren da det piller alt for meget af filmens alvor ud det er heller ikke til at blive specielt bange for tx (mums savle) men til gendgæld er hun velspillet og der er der hentet lidt fra nummer 1 da man ser hende gå fra dør til dør og skyde fremtidige fjender. konklusion så er filmen yderst seværdig men den mangler lidt af det dystre miljø vi kender fra nummer 1 og 2 men hvis man tænker på at de har været nød til at skifte john conner ud og der er ny insruktør er det en ok film det kunne have været meget være den har faktisk fortjent *****
mettehh

Sendt 2003/08/09 16:04:56 IP: Logget Svar...

1
McFLY

Sendt 2003/11/04 07:36:25 IP: Logget Svar...

terminator-timeline.....

JEG ER LIDT FORVIRRET EFTER AT HAVE SET EXTRA-MATRIALET PÅ
T3, DER ER EN SÅKALDT TERMINATOR-TIMELINE, SÅ MAN KAN FØLGE BEGIVENHEDERNE I DE 3 FILM I KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE. OKAY, HØR SÅ LIGE HER.. IFG. DEN FOREGÅR HANDLINGEN TIL T1, I 1984
T2, I 1995, OG T3 I 2003. DET VIL SIGE, AT JOHN CONNOR, ER FØDT I CA 1985. DET GØR T2,S JOHN TIL EN 10 ÅRIG DRENG.
I T3 SIGER HAN AT HAN VAR 13..YDERMERE SKULLE HAN I T3 VÆRE 22 ÅR, MEN LIDT HURTIG HOVEDREGNING SIGER MIG AT SNARERE SKULLE VÆRE 18 ÅR..., YDERMERE ER DER PÅ DISCEN ET PERSONGALLERI HVOR DET PÅSTÅS AT SARAH CONNOR ER FØDT I 1968, MENS DER I T3 PÅ HENDES "GRAV". STÅR 1959-1997.
JOHN CONNOR SIGER AT HUN HAVDE KRÆFT I 3 ÅR, FØR HUN DØDE,
ALTSÅ FIK HUN DET KONSTATERET I 1994... ALTSÅ FØR HANDLINGEN I T2. FORVIRRET.. DET FOREKOMMER MIG NOGET RODET
AT MAN I DEN GRAD FUCKER OP I I HISTORIEN.. ER DER NOGEN DER KAN FOKLARE DETTE ROD...
samurai kaj

Sendt 2004/10/25 00:54:00 IP: Logget Svar...

terminator 3

james cameron T2 er den bedste,THATS IT.

Start en debat om denne udgave af Terminator 3: Rise of the Machines (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45