Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Opgave: Sænk slagskibet Brandenburg

Brugerne skriver om We Dive at Dawn:

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	14. februar 2017
	The Sea Tiger
	Anthony Asquiths u-bådsfilm kom ud året efter Coward og Leans klassiker "In Which We Serve" og selvom samtidens publikum næppe har hæftet sig ved forskellen dengang, så er den tydelig i dag 75 år senere. De to film ligner for så vidt ikke hinanden, denne foregår på en undervandsbåd og den anden på en destroyer, men de er begge meget britiske i deres stemning og tilgang. Men hvad der lykkedes for ovennævnte instruktørpar, nemlig at give ægte udtryk for helt almindelige mennesker i en helt ualmindelig situation, formår Asquith ikke på tilnærmelsesvis samme måde. Han overstyrer aspektet med krigens "hverdagsagtighed", hvilket nærmest får filmen til at virke som en komedie - hvad der helt klart netop ikke lægges op til i handlingen. John Mills gør det ikke overraskende rigtigt godt som u-bådskaptajnen, men filmen har ikke den samme stjernebesætning til rådighed som Coward og Lean havde. Desuden bliver filmen først rigtigt spændende i de sidste tyve minutters tid. Billederne af Jack E. Cox skal selvfølgelig roses, men samlet set skuffer filmen en smule og placerer sig som en af de knapt så overbevisende engelske WWII-film fra perioden.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	17. april 2009
	Tidlig ubådsfilm
	Allerede i 1943 lavede Anthony Asquith (englændernes svar på hollywood-all-round-filmhåndværkeren) u-bådsfilmen "We Dive At Dawn". Den indeholder flere detaljer, som genbruges i en række senere kendte u-bådsfilm, ikke mindst Robert Wises "Run Silent, Run Deep" fra 1958. Asquith har forstået at udnytte det faktum, at han filmer under en igangværende krig, hvilket giver nogle meget autentiske billeder fra den travle krigshavn. Han forsøger ikke at bibringe filmens historie mere dramatik, end krigen i sig selv bidrager med. Realistisk nok går det næppe op for besætningen, hvad den har udført under det togt, som vi følger på filmen. Besætningens færden på land og dens indbyrdes relationer skildres med næsten fordsk humor - måske for ikke at ryste hjemmepublikummet unødigt. Der er ikke tale om en direkte krigsforherligende fortælling, men Asquith lægger heller ikke luft til krigshandlingerne. Den sort/hvide fotografering er helt i top.

Start en debat om filmen We Dive at Dawn - klik her

Start en debat om denne udgave af We Dive at Dawn - klik her

Klik her for print-venlig udgave