An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Casino Royale (4K Ultra HD) (BD) Casino Royale (4K Ultra HD)

Send mig en mail, når den udkommer

Casino Royale (4K Ultra HD) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 329.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 23/3-2020

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. United Artists - 2006
England - Farve - 144 min
Ønskeliste
ActionAdventureThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Casino Royale
Instruktør: Martin Campbell
Medvirkende:
James Bond  Daniel Craig
Vesper Lynd  Eva Green
Le Chiffre  Mads Mikkelsen
Judi Dench
Solange Dimitrios  Caterina Murino
Felix Leiter  Jeffrey Wright
Rene Mathis  Giancarlo Giannini
Valenka  Ivana Milicevic
Alex Dimitrios  Simon Abkarian
Steven Obanno  Isaach De Bankolé
Vis alle medvirkende...
Stikord: James Bond
Kasino
Parkour
Spioner / secret agents
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:



Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 104

Gennemsnit: 9.3 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
David
Thomas
Lars
Dennis

Casino Royale

Agenten over alle agenter, James Bond, er tilbage i Casino Royale, der fortæller Bonds historie helt fra starten.

Når vi møder Bond første gang i Casino Royale, har han slet ikke fået sin "licence to kill" endnu, men han er naturligvis ikke mindre farlig af den grund. Efter at have demonstreret sin effektivitet, får han status som 00-agent med kodenavnet 007. Hans første mission går til Madagascar, hvor han skal udspionere en terrorist. Det går ikke helt som planlagt, og Bond beslutter sig til, uafhængigt af MI 6, at forfølge et spor til Bahama-øerne via den sleske Alex Dimitrios og hans kæreste Solange. Parret fører Bond til hovedmanden bag et stort internationalt terror-netværk: Le Chiffre (Mads Mikkelsen).
     Le Chiffre vasker penge for terrorister, men da en investering total-kikser, fordi Bond blander sig i Le Chiffres arbejde i Miami, må skurken søge andre og nye veje for at tilfredsstille sine krævende og farlige kunder. Det planlægger Le Chiffre at gøre via et poker-arrangement med tårnhøje indsatser i Montenegros berømte spillepalads "Casino Royale".
     MI 6 giver agent Bond besked om at spille mod Le Chiffre. Samtidig sendes den kønne Vesper Lynd (Eva Green) fra Finansministeriet af sted med en mindre formue, som Bond skal administrere ved det grønne bord. Vesper er en yderst tiltalende assistent, og selv om 007 møder hende med umiddelbar professionel skepsis, kommer de hurtigt på mere end almindelig talefod. Det stort anlagte poker-spil bliver et spil om liv og død. Hvis Le Chiffre taber, vil hans terrorist-kunder med garanti foretage en ganske kontant afregning.

Laserdiskens omtale:

Jeg har altid godt kunnet lide James Bond filmene, men er ikke hysterisk fan. Til tider har alle de mange gadgets skygget for en god historie, og lighederne med Ian Flemmings bøger er stærkt varierende. Især Roger Moore har altid virket latterlig i rollen som Bond. En figur, der burde være barsk, brutal og effektiv som agent og hitman, bliver i Moores skikkelse forvandlet til en lalleglad engelsk gentleman, som ingen ved deres fulde fem tror kan slå andre mennesker ihjel med de bare næver. Bond i Moores skikkelse er troværdig som scorekarl og intet mere.
     Pierce Brosnan var på mange måder et frisk pust, men heller ikke rigtig hård, og gadgets og latterlige storylines fik overtaget. Sean Connery skal man elske, for han var den originale, men rigtig farlig bliver han efter min mening aldrig. Lazenby var i orden i sit enkelte favntag med den ikoniske figur. Timothy Dalton var fremragende og den Bond, der har været tættest på bøgerne.

Indtil nu...

Den nye Casino Royale, instrueret af Martin Campbell, der også stod bag GoldenEye, er ganske enkelt fremragende. Daniel Craig er uden tvivl den mest troværdige Bond nogensinde. Fra den sort/hvide åbningssekvenses brutale henrettelser er alle forbehold skudt i sænk. Der var meget brok omkring castingen af Daniel Craig fra de hysteriske fans, han var jo lyshåret med blå øjne osv. Efter at have set Craig i Spielbergs Munich var jeg ikke i tvivl om, at han var den rette til rollen. Jeg vil undlade at afsløre for meget af historien, udover at vi her ser Bonds første mission som agent med 00 status, og en del af hans senere personlighedstræk bliver forklaret på fornem vis. Efter at have set denne film er man f.eks. ikke længere i tvivl om de psykologiske bevæggrunde, der gør, at Bond altid behandler kvinder så elendigt. Judy Dench repriser rollen som M, men ellers er der ikke flere kendinge. Ingen Q, ingen gadgets, ingen Moneypenny. Af de to danske indslag i filmen har der været utrolig meget skriveri om Mads Mikkelsen, men jeg mener, at han fra et dansk perspektiv overskygges af Jesper Christensen, der er fremragende og udstråler kold kynisme.
     Denne film er uden tvivl den mest brutale og blodige Bond til dato. Udover det er den efter min mening den bedste Bond film af alle. Karakteren er blevet et rigtigt menneske af kød og blod. Selv baben Vesper Lynd, spillet af Eva Green, har fået en karakter og ikke bare en papfigur, der skal kysse Bond og være stormende forelsket.
Dennis

Brugerne skriver om James Bond 21: Casino Royale:

Anmeldt af Tiggara, Slagelse 30. maj 2013
Mads hvem ?..
Jesper Christensen og Mads Mikkelsen er perfekte i skurk rollerne, og ikke mindst Mads der spiller skide godt som hård negl.
Denne film var da også hans helt store internationale gennembrud..
Stuntende som Daniel selv udføre må man tage hatten af for, og spændende er den da, men desværre spiller Daniel af HT, og hele filmen bliver til sidst en stor pærevælding...

Anmeldt af rambo444, Tjele 8. november 2008
den er lidt svag
den manglede action, spænnding mangelde ikke. Daniel craiq er den hardcoreste af alle james bonderne tilsammen.

mads mikkelsen du må øve dig mere på engelsk

jesper kristensen er der god i hans bi rolle¨¨


3 stjerner. Goldeneye og the man with the golden gun er nok de bedsete der lavet

Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele 3. marts 2008
Klap dig selv på skulderen.
Jeg synes ikke lige at daniel Craig ligner en james bond i mine øjne, han ligner mere en skurk. men han spiller james ganske godt og filmen er da også okay. Jeg ser bond-filmene fordi han har så mange fede ting og fede replikker :) men denne her som skulle være den første bond-film har han selvfølgelig ikke sådan noget high-tec udstyr og det savner jeg sgu lidt må jeg indrømmer. men alt i alt en okay film.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 26. februar 2008
Alle kneb gælder
I hvilket omfang man som publikum er indstillet på at acceptere revisionistiske tendenser indenfor den endeløse Bond-francise vil formentlig afgøre, om man helt generelt vil bryde sig om denne film der går længere end man hidtil har set. Faktisk er der så langt til Connerys gorillabarske farlighed og Moores 70´er-ironiske fortolkning, at nogle sikkert vil mene, at konceptet simpelthen med "Casino Royale" er gået i opløsning. Jeg hører ikke til dem der helt berettiget har den oplevelse. Faktisk synes jeg, at der er tale om en udbyggelse som hele tiden balancerer på den rigtige side af det "anstændige". Mange af elementerne fra de oprindelige film er bibeholdt, men Bond-universet er mere råt og realistisk, og der er en god portion kynisme blandet op med et minimum af one-liners. Filmen er kompakt struktureret og i dén grad plotdrevet. Jeg knapper en bajer op for initiativet og endnu en for at det er lykkedes så godt. Mere af dét!

Anmeldt af Philippe Engelstoft, Tørring 16. februar 2008
Den allerbedste Bonfilm i serien
Casino Royale er dødspændende og der er godt nok fart over feltet det må jeg godt nok sige og Daniel Craig spiller SUPER GODT som James Bond, kan sagtens anbefales og suveræn gode effekter i. Han er den allerbedste James Bond af dem allesammen synes jeg i værtfald og den er bare SÅ' FED.

Anmeldt af Monkeyman, København S 7. juli 2007
DEN BEDSTE BONDFILM
Min far kunne ikke lide Casino Royal, han syntes at historien var tam og kedelig. Men jeg har det lige omvendt. Connery vil altid være den bedste Bond, men Craig er altså den sejeste. En Bond der kommer tilskade og har en god humor(IKKE SÅDAN NOGET ROGER MOORE KOMIK). Det var osse dejlig, at man ikke skulle præsenteres for et plot, hvor Bond ikke skal redde hele verden for dens undergang. Eva Green er elegant og smuk som Vesper Lynd (Dog har hun nogle accentfejl, men pyt). Vores to danske skurke Mads Mikkelsen og Jesper Christensen gør et hæderligt stykke arbejde, men jeg kunne heller ikke la' vær med at smågrine over Mikkelsens rådanske accent.

De første 45 min er der konstant action, så er der poker og lidt action i en time, også 40 min med kærlighed og action.
SUPER GOD JAMES BOND FILM, GLÆDER MIG TIL DEN NÆSTE I RÆKKEN.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 9. juni 2007
Casino Royale
Den unge James Bond er ny agent og har netop fået licens til at dræbe. På hans første mission stifter han bekendtskab med Le Chiffre, pengemanden bag flere terrororganisationer. Le Chiffre planlægger at rejse penge til sine ondsindede planer ved et pokerarrangement i Montenegro og M sætter James Bond ind som modspiller ved pokerbordet. Et farligt spil kan tage sin begyndelse.
Jeg blev noget skuffet over filmen, synes f.eks ikke der var ret meget handling.
Men synes nu Jesper Christensen gør det godt som Mr. White.

Anmeldt af Totte, Aalborg 10. marts 2007
Læs bogen, se filmen!
Til alle de fans, der beklageligvis kun kender Bond gennem film, bør det siges - denne Bond film er den første, der trofast holder sig til Ian Flemmings originale forlæg.

Ganske vist er der taget nogle actionmæssige friheder, som minder om den brutalitet, voldsomhed og de ubehagelige konfrontationer mellem Bond og skurkene som vi så i de tidligste Bond film (her tænkes især på slagsmålet i togkupeen i From Russia with Love), men hovedhistorien er for en gang skyld tro over for forlæget.

Det er med andre ord den første Bond film, der også glæder de, der har fundet mange timers god underholdning i Flemings bøger, og som slet ikke kan forlige sig med selvironiske, one-liner Bonds, og overdrevne spion-gadgets. Disse ting er måske meget morsomme, men synes at håne bøgerne.

Samtidig er Craig også den første Bond der synes at tage karrakteren helt seriøst, og det er meget klædeligt. For min skyld må Martin Campbell godt lave hele serien om i dette format, for det er, efter min mening, præcis sådan det sakl gøres.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 26. februar 2007
Den politisk korrekte Bond
 James Bond 21: Casino Royale Den seneste inkarnation af Bond er veltrænet, udisciplineret, ikke-ryger og har en masse menneskelige fejl. Det er ikke den Bond man kender. Han er strengt monogam og ingen sex på first date! Hans forfængelighed er ved at ruinere ham i casinoet, han bløder, får et hjertetilfælde osv.
Undskyld, men hvor er den James Bond jeg kender blevet af. Det her kunne ligesågodt være en af de 13 actionhelte der går på dusinet. Q glimter ved sit fravær, ligeledes Miss Moneypenny. Bond optræder som en elefant i en glasbutik og i finalen er der ved at gå Titanic i den. De store, fantastiske setpieces er væk, alt er low key. Skuespillet er fremragende, men det er ikke James Bond! Skurken tager billetten før tiden, Bond får aldrig gjort op med bagmændene. Die Another Day er langt at foretrække.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 10. januar 2007
With licens to bleed
Så blev den ny og kontroversielle Bond film fordøjet og det efterlod en blandet smag i munden.

Bond er en unik succes som har overlevet igennem fem årtier og med adskillige skuespiller som verdens frelser og med Bond 21 melder endnu en sig på banen. Samtidig har man besluttet sig for, at opgraderer Bond universet. Tidligere har man kunne argumentere for at ja, der er forskel på effekterne og en differentiering i udlægningen af Bondfiguren, men i bund og grund er en Bond film en Bond film, om det så er med Connery, Moore eller en helt tredje der fylder rollen ud. Rammerne og universet har altid været let genkendelig på trods af det skiftene indhold. Det er slut nu.

Bond år nul er ikke blot begyndelsen på Bonds karriere som 00 agent, men også en helt ny stil. Væk er det spektakulære overdrev. Evnen til at nedlægge fire russiske agenter i en sump og gå der fra uden en plet på den hvide smoking eller hoppe ud af et fly uden faldskærm. For blot at nævne et par kendetegn ved verdens mindst hemmelige agent. Nu får Bond tæsk og giver tæsk. Der er blevet skruet ned for tegneserie volden og dens ansigt har nu fået et udtryk af realisme og konsekvens.

Bond bløder og bløder og bløder. Væk er også de smarte opfindelser som Q og co. har været leverings dygtige i, i nærmest en menneskealder. Bond må klare sig selv. Og hvordan klare han så det? Det gør han faktisk alt for godt. Kigger man isoleret på Casiono Royal, er det overordnet set en hæderlig film. For lang bevares, men underholdene i momenter. Mit problem med Bonds genfødsel skal nok tilskrives, at jeg er en gammel (håbløs?) romantiker, når det kommer til den engelske agent med ret til at dræbe.

For mig at se, er Bond film mere stil end indhold. Konceptet, mytologien og ja, seriens egen logik, har altid været det essentielle for mig. Derfor har jeg heller ikke verdens største problem med hvem der spiller Bond. Bevares, jeg har favoritter og det modsatte. Men det har altid været Bond universet og hvad man kunne forvente af samme, der har været krydderiet. På samme måde med Indiana Jones, eller Back to The Future serierne, har Bond også sin egen unikke stil. Du ved hvad mdu får, spørgsmålet er bare hvordan det serveres.

Selvfølgelig er der bond nedslag, der er langt bedre end andre. Personlige favoritter både i årtier og af skuespillere, men stadig er der en rød tråd der gør, at hvem der så end har retten til at dræbe, så er du med fra første minut. Casino Royal bryder med denne tradition og det er selvfølgelig ganske bevidst. For mig er problemet blot, at den samtidig bryder med den Bond tradition som jeg elsker, er vokset op med og kender til hudløshed. Det er nogle gange både sundt og tiltrængt, andre gange ikke.

For mig kunne Casino Royal være med hvilken som helst anden figur og univers. Det kunne være en film med Matt Damon, Bruce Willis eller en tredje actionhelt. Det ville ikke have ændret noget. Jeg skulle overbevise mig selv flere gange undervejs, at det var Bond jeg sad og kiggede på og blot ikke endnu en Bourne film. Og det er hverken for at forklejne Daniel Craig, som faktisk gør det okay, eller instruktøren Martin Campell. Hans direkte og meget dynamiske stil fænger godt, især i filmens begyndelse. Filmen bliver desværre hurtigt for ujævn som den skrider frem og pacingen truer nu og da helt med at kæntre projektet. Med adre ord: Casino Royal er lang. Al for lang.

Den danske invasion gør det okay. Mads Mikkelsen er hverken en katastrofe eller specielt overbevisende. Hans meget karakteristiske ydre spiller ikke helt sammen med hans figur i alle scener. Jesper Christensen virker der i mod stærk, selv om han har få scener. Alt i alt kan vi dog godt tillade os at kippe med dannebrog. Det bliver spændende at se i hvilken retning Bonds næste skridt vil være. Måske får vi ligefrem lov til at høre det klassiske Bondtema?

Som Bondfilm får Casino Royal 1 stjerne som actionfilm får den 3

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 9. januar 2007
Uden glimt i øjet
Der er ikke meget glimt i øjet på mutte Daniel, men han får godt nok også mange bank. Folkene bag ham har gjort sig stor umage med fornyelserne, Bond er blevet mere fysisk og mindre teknisk. Borte er de store megastunts og de sære gadgets, hvilket klær agentfilmen. Baben får lov at fylde mere - skal dét nu sælge Bond? - hvilket hun gør udmærket. Pokerscener er vanskeligt stof og lykkes ikke ubetinget her.
Hvis det ikke fremgår af ovenstående, så lad mig slå fast, at denne Bond-film, trods lidt dødvande ind imellem, er ret underholdende på egne præmisser.

Anmeldt af FilmHistorie, Klarup 29. november 2006
Bedre end "Tomorrow Never Dies" (okay, så slemt er det heller ikke)
Man kommer let i tvivl, når M henkastet siger, at hun (NB: "hun") savner Den Kolde Krig og der forekommer 2006-datoer flere gange i filmen, men der er altså rodet med kronologien, så vi befinder os i "James Bond - nul".

På en måde virker det dog til, at man bruger dette som undskyldning for den BLASFEMI, der kan spores filmen igennem. Der er lidt problemer i starten med pistol-rørs-scenen, som er lidt være at finde rundt i, titelsangen minder om noget vi aldrig har hørt før (og forhåbentligt heller ikke efter) og Bond træder lidt til side for, at hans "babe" kan klare ærterne. Og hvor er vi så henne?

Craig siger, at han i denne "første film" vil prøve at beskrive Bond's overgang til Bond og vise en mand, der kan bløde. Men det her er lidt en overdrivelse. Manden skal da også gøre noget selv - andet end at score piger og vinde i poker, vel at mærke. "Casino Royale" virker til at være en ret atypisk Bond.

Jeg er på ingen måde imod, at vi er lidt revolutionerende og nytænkende - specielt ikke indenfor filmmediet - men mine Bond-film skal de altså holde fingrene fra! De film handler om tradition og at pludselig ændre mytologien bag det hele, ødelægger man også lidt fornøjelsen. Ved at lave "James Bond - # ZERO" har man jo ikke længere lov til at selv at danne sig et billede af, hvordan Bond er blevet Bond.

Nok om det. Det var nu en spændende film alligevel. Man bider negle i alle poker-scenerne og griner med på vittighederne (hvor slemt kan det være?). Det er ikke en så action-fyldt-film og faktisk handler det meget om kærlighed :-(

Hvis vi sagde, at filmen ikke skulle sammenlignes med de andre i serien, så var det da en ganske fin film, men vi må jo tænke på standarterne! Regler skal overholdes og det bliver de ikke, mener jeg.

Til sidst skal Daniel Craig lige roses for sin præstation. Den var langt fra så slemt, som den kunne have været og sammen med Mads Mikkelsen (weee) udgjorde de et dejligt makkerpar (eller skurke-helte-par), der fyldte scenen godt.

Tja... det er lidt en bitter-sødme at bedømme den nye Bond-film. Men den ligger nok på en lidt over middel-placering på skalaerne - med store håb for Daniel Craig.

Anmeldt af golle2, Nørresundby 26. november 2006
ups mr bond
ja så kommer nr 21 bond film var en at se den i går den var godt skruge sammen må mand siger mads mikkelsen spiler kanon synes jeg det bliver spænden at se den næste

Anmeldt af Gumme, Gistrup 26. november 2006
Fed fed film
Ham Der har anmeldt filnen før mig Windfeldt fra Nørresundby han har virkelig ret i at det er en fed film for det er det nemlig. Jeg synes Daniel Craig spiller fremragende som Bond der sker noget heletiden fra start til slut næsten men en meget lang film, men en fantastisk film som er værd at købe for alle Bond fans

Anmeldt af windfeldt, Nørresundby 24. november 2006
Fed film.
Ja som overskriften siger det er en fed bond film måske den fedeste siden Licence to kill som ellers er en meget sprængfyldt actionfilm men denne her overgår den med flere længder.
Bond har lige fået sin 00 status og hans første mission går ud på at han skal sørge for at le chiffre ikke får vundet sine penge tilbage så han kan blive ved med at organiserer terrorhandlinger.

Hvis vi kigger på action delen så lykkes det til fulde, hvis man kigger på skuespiller delene så kommer daniel craig rigtig flot fra start og hele castet er i det hele taget glimrende, dog må jeg sige at mads mikkelsens engelsk godt kunne være bedre og filmen kunne godt have en noget kortere spilletid men alt i alt en fed oplevelse.

Ret din egen anmeldelse af James Bond 21: Casino Royale - klik her

Deltag i debatten om filmen James Bond 21: Casino Royale - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Casino Royale (Daniel Craig)
jaislarsen

Casino Royale  (Blu-ray) Casino Royale: Deluxe  Edition (3-disc) Casino Royale Casino Royale (4K Ultra HD)
Se alle titler her
Sendt 2006/11/26 09:13:17 IP: Logget Svar...

Uberetiget kritik

Flere har klaget over Mads Mikkelsens engelsk i den nye Bond-film. Nu har jeg ganske vidst kun set filmen en gang, og det er muligt jeg har overset/hørt noget, men så vidt jeg husker står der ingen steder at Mikkelsens figur Le Chiffre kommer fra England eller Amerika - og på den baggrund finder jeg kritikken noget uberetiget.
golle2

Sendt 2006/11/26 14:58:45 IP: Logget Svar...

uberetiget kritik

Hvis du har læst ian Flemings bog casino royale så står der at le chiffre er fransmand og da han så skulle have snakket engelsk med fransk accent det gør mads ihverdtilfælde ikke.
jaislarsen

Sendt 2006/11/27 13:36:47 IP: Logget Svar...

Uberretiget kritik

Jo, jeg har læst bogen for mange år siden, men havde glemt at Le Chiffre var fransk, så tak for oplysningen.
Kritikken af Mads Mikkelsen har jo ikke gået på at han talte engelsk uden fransk accent, men at han taler valby-engelsk - og det er den kritik jeg finder omsonst, da hans accent ikke skæmmer figuren, men tværtimod giver den internationalt format.
Karina

Sendt 2006/12/07 19:46:12 IP: Logget Svar...

Genkendelig accent

Mon ikke problemet er, at det er en accent, vi genkender som kikset? For andre er det jo bare endnu en accent, som gør ham lidt mere eksotisk. Det er trods alt bedst, når en skurk har accent - specielt en Bond-skurk.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/12/07 21:23:04 IP: Logget Svar...

Det er nok rigtigt...

...tænk blot på Dr.No, Auric Goldfinger, Mr. Largo og Ernst Stavro Blofeld. Uden deres accent ville de ikke have været helt så raffinerede super-skurke. At vi danskere skal sidde og krumme tæer over et Mikkelsen´sk engelsk som får statsministerens skoleengelsk til at lyde som toppen af poppen, er et onde vi ikke skal være alt for kede af!
Karina

Sendt 2006/12/11 18:02:51 IP: Logget Svar...

Så galt...

synes jeg nu ikke det er . Jeg glemte det forholdsvis hurtigt. Jeg synes i øvrigt, at han gør det godt, selvom filmen som helhed ikke er specielt nervepirrende.
Viking

Sendt 2007/02/23 22:28:58 IP: Logget Svar...

Glimrende underholdning

Det var da rart med lidt fornyelse. Mads Mikkelsens engelsk lagde jeg ikke mærke til, men blodet ved øjet - en fancy ide. Hans udtryksform, der virker meget kontrolleret passede fint til en ordentlig skurk. Bond synes jeg blev bedre og bedre igennem filmen, og så kan jeg også lide at spille poker (Texas hold 'em).

Den blev noget lang i slutningen - scenen i huset i Venedig, var helt rodet og uinteressant. Men ellers glimrende film.
René

Sendt 2007/03/28 16:19:33 IP: Logget Svar...

Aaaah, endelig en filmatisering,

der tager Ian Fleming's romanfigur seriøst. Fortræffelig film, og Daniel Craig er fremragende som 'Bond - James Bond'. Ham ser jeg gerne mere til i dén rolle.

Men især tiden med Roger Moore i hovedrollen var jo hård ved Bond-figuren, med al den unødige pjank - og især platte one-liners - som syntes at udgøre hoved-indredienserne i netop dén periode. Rart, hvis stilen fra den nye "Casino Royale" er kommet for at blive, i fremtidige Bond-filmatiseringer.
Holliday

Sendt 2007/03/29 08:10:57 IP: Logget Svar...

Ja især

Die Hard 2 Wannebe scenen i lufthavnen er "fremragende"
Thomas Aquinas

Sendt 2008/02/26 19:25:47 IP: Logget Svar...

René om "Casino Royale"?

Hva´ med en anmeldelse, så?
René

Sendt 2008/02/26 21:31:56 IP: Logget Svar...

"Casino Royale" og anmeldelse

Arh, er det nu også nødvendigt?
Jeg troede da, at jeg allerede havde gjort min borgerpligt, ved at købe filmen og se den. Nu får vi se. Det kræver så stort et "offer" af undertegnede: Jeg bliver vel nødt til at se filmen én gang til. Måske et weekend-projekt? Hvem ved ....

Start en debat om denne udgave af Casino Royale (4K Ultra HD) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45