Når støvet har lagt sig
Hvad kan terror gøre ved menneskelige fællesskaber? Og hvordan ændrer vi os i skyggen af en trussel, vi ikke nødvendigvis forstår? Det er udgangspunktet for DR's dramaserie Når støvet har lagt sig, en fortælling om otte meget forskellige mennesker, hvis liv forbindes, da et tragisk terrorangreb rammer Danmark. Det er en serie om den sammenhængskraft, der forbinder os, og de handlinger, der truer med at splitte os ad. For hvad sker der i det enkelte menneske og i samfundet, når fællesskabet bliver angrebet?
Tekst fra pressemateriale
|