Desertøren Peter Burden gemmer sig i London efter krigen. Pengene er få, så for at klare sig bliver han nødt til at pantsætte sin tjenestepistol. Midt i handlen hos pantelåneren dukker et par røvere op for at røve butikken, og undervejs bliver en politimand dræbt. Politiet tror nu, at Peter er en del af røverbanden, og han bliver tvunget til at stikke af og gemme sig igen. Der er kun en udvej: Peter må selv opspore de rigtige røvere. Heldigvis får han hjælp fra en krigsenke, der tror på hans historie. Peter har desværre kun ét spor: Den ene af røverne manglede et led på en finger.