Richard Fleischer skulle måske have overvejet at lave en ren koncertfilm med Neil Diamond, for det er faktisk sangerens sceneoptræden der er det eneste der fungerer i denne film. Klichétynget som en drueklase i højsæsonen og med et komplet uinteressant og forlorent subplot med faderen (Laurence Olivier som hysterisk jøde) der virker lige så overbevisende som den pågående valgkamp. Se hellere en af de tidligere film med stort set den samme historie eller smæk en skive på med Diamonds musik. Det her er jo latterligt!