An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

It's All About Love  (DVD) It's All About Love

Send mig en mail, når den udkommer

It's All About Love  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 16/7-2020

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Nimbus Film - 2002
Danmark - Farve - 103 min
Ønskeliste
DramaRomantikScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: It's All About Love
Instruktør: Thomas Vinterberg
Medvirkende:
John  Joaquin Phoenix
Elena  Claire Danes
Marciello  Sean Penn
Michael  Douglas Henshall
David  Alun Armstrong
Betsy  Margo Martindale
Arthur  Mark Strong
Mr. Morrison  Geoffrey Hutchings
George  Harry Ditson
Night Porter  Thomas Bo Larsen
Vis alle medvirkende...
Stikord: Futuristisk
Menneskejagt
Sammensværgelse
Skilsmisse
Vinter & sne
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 7.9 ud af 10

Du kan også stemme.   


Engang i fremtiden...

It’s All About Love er Thomas Vinterbergs skildring af kærlighedens nødvendighed i en moderne verden.
    Thomas Vinterberg har samlet et internationalt hold af de mest kompetente, kreative kapaciteter både foran og bag kameraet. Joaquin Phoenix og Claire Danes spiller det unge par, John og Elena, som under deres skilsmisse opdager, at de alligevel elsker hinanden. Sean Penn, Douglas Henshall, Margo Martindale, Alun Armstrong og Mark Strong er blandt de øvrige medvirkende.
    Manuskriptet er skrevet af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov, som også skrev manuskriptet til Festen sammen. Anthony Dod Mantle (Festen, De Største Helte, Mifunes Sidste Sang, Dogville) har fotograferet, scenografien er designet af hollænderen Ben van Os (Kokken, tyven, hans kone og hendes elsker, Orlando), og den originale filmmusik er komponeret af Zbigniew Preisner (Kieslowskis faste komponist).

SYNOPSIS

Thomas Vinterbergs It’s All About Love foregår i en nær fremtid og fortæller historien om to elskende, der kæmper for deres kærlighed i en verden ude af balance. Det er en klassisk kærlighedshistorie, der samtidig henter inspiration hos Alfred Hitchcock og Stanley Kubrick.
    John (Joaquin Phoenix) og den verdensberømte skøjtestjerne Elena (Claire Danes) lever et kosmopolitisk ægteskab i hver deres del af verden, John i Polen og Elena i New York. Med tiden er afstanden mellem dem blevet for stor, og John opsøger Elena i New York for den endelige underskrift på skilsmissepapirerne. Men da John kommer til New York, går det op for ham, at der foregår uventede og uforklarlige ting omkring Elena. De mennesker, han kendte som venner, viser sig måske ikke at være det alligevel. Og den kærlighed, han troede, var død, blusser op i lys lue. Og det bliver op til John at redde Elena fra hendes skæbne. Hvis han kan.

OM FILMENS VISUELLE STIL

Selv om It’s All About Love foregår i en nær fremtid, har Thomas Vinterberg valgt et visuelt univers for filmen, hvor art deco møder inspiration fra gamle Technicolor-film. Og der er tale om et meget bevidst valg fra Thomas Vinterberg og den hollandske production designer Ben van Os’ side.
     ”Vi har forsøgt at skabe det New York, som var i de gamle Hitchcock-film. Vi har valgt at gå tilbage i tiden for at sige noget om fremtiden. Vi har helt bevidst ingen flyvende biler, blå mælk, underlige cigaretter og telefoner, der er implanteret i folk. Vi er i denne film uinteresseret i den teknologiske udvikling. Vi har valgt at gå baglæns blandt andet for at henlede publikums opmærksomhed på det, det hele handler om: Kærligheden og det ægte. Fortiden bliver kernen i det, disse personer og vores film søger hen imod, og det har så forplantet sig til vores billede af New York og de rammer, personerne bevæger sig rundt i,” forklarer Thomas Vinterberg.

OM AT GENSKABE NEW YORK

It’s All About Love foregår i New York i 2021. Ikke desto mindre har ingen af skuespillerne faktisk været på location i New York. Det var en kæmpe udfordring at genskabe New York; dels i filmstudierne i svenske Trollhättan, hvor størstedelen af filmen er blevet optaget, dels på forskellige locations i København.
     Producer Birgitte Hald begrunder valget af locations: “Filmen foregår i New York, men det er vanskeligt at gennemføre optagelser i New York og samtidig bevare kontrollen. Den manglende kontrol, den nødvendige research og prisen på tilladelser til overhovedet at optage taget i betragtning besluttede vi at genskabe New York et andet sted.”
    Det viste sig at være en overraskende god oplevelse. Først og fremmest har Thomas Vinterberg haft mulighed for at bevare den fulde kunstneriske frihed og kontrol, som var en af hans primære ambitioner. Men det viste sig også at være en uventet mulighed for det kreative hold bag kameraet til at finde nye måder at arbejde på.
    Scenerne i New Yorks undergrund blev optaget på Østerport station og New Yorks skyline tilføjet senere. Østre Anlæg og Søndermarken blev forvandlet til Central Park med autentiske amerikanske lygtepæle, parkbænke og skraldespande.
     I studierne i Trollhättan i Sverige blev en fem-værelses luksus hotelsuite bygget op fra grunden. Det er den største dekoration, der er blevet bygget i studiernes historie.
    For de amerikanske skuespillere, Joaquin Phoenix og Claire Danes, der til daglig bor i New York, var det også en udfordring. Som Joaquin Phoenix udtrykker det:”Jeg tror, jeg har lavet flere green screen scener på denne film end på nogen anden. Inklusive Gladiator!”. For at hele illusionen omkring New York skulle lykkes, har der efterfølgende været et omfattende second unit hold tilknyttet filmen. De har været i New York og filme de store billeder, foruden Kenya, Norge, Paris, Venedig, Nordsverige og Canada.

OM FILMENS FORM

Thomas Vinterbergs filmiske udgangspunkt for It’s All About Love var at gøre præcis det modsatte af, hvad han gjorde i Festen, og hvad Dogme-manifestet, som Vinterberg skrev sammen med Lars von Trier i 1995, påbød. ”Jeg havde fået meget energi ud af det mod, som var forbundet med Dogme-projektet. Den energi havde jeg lyst til at forfølge igen. Jeg følte mig inspireret af tanken om at lave et projekt, som var vovet. Vi har skabt en gennemgribende illusion, hvor alt er konstrueret og nøje planlagt. I Dogme skulle kameraet være håndholdt, og scenerne skulle optages on location, så derfor har jeg denne gang i meget høj grad optaget på stativ og i kulisser og studier. Joaquin Phoenix og Claire Danes’ flugt gennem New Yorks gader er lavet på parkeringspladsen i Filmbyen, og i billederne af flyvemaskinen, hvor Sean Penn befinder sig, er hverken landskabet eller noget andet ægte. Noget af det ædle bag Dogme var fornyelsen, og på den måde er min nye film helt i Dogme-ånden. Man kan sige, at jeg har opfundet et nyt regelsæt, der har tvunget mig til fornyelse,” siger Thomas Vinterberg.
     Medforfatter Mogens Rukov mener, at It’s All About Love burde beskrives som ‘Anti-Dogme’. ”Det her projekt er præcis det modsatte af Festen. Thomas traf den præcis modsatte beslutning af, hvad han ellers ville have gjort.” Producer Birgitte Hald er enig:”Et af de ønsker, Thomas havde for filmen, var, at han ikke skulle være underlagt nogen begrænsninger. It’s All About Love bruger alle filmkunstens muligheder og kunne ikke have været en dogmefilm.” Også for fotografen Anthony Dod Mantle var det en ny drejning i hans samarbejde med Thomas Vinterberg. ”Festen handlede om at sige nej til alting. På It’s All About Love har vi sagt ja hele vejen, og det giver noget ekstra at få lejlighed til at arbejde med den samme instruktør på to så forskellige film. Det gør, at vores samarbejde får lov til at udvikle sig og vokse.”

Thomas Vinterberg skrev manuskriptet til It’s All About Love sammen med sin tidligere lærer fra Filmskolen, Mogens Rukov. De to skrev også manuskriptet til Festen sammen. En af de primære inspirationskilder var den altomvæltende periode efter Festen, hvor Vinterberg rejste verden rundt for at promovere filmen. ”Jeg iagttog denne klub af mennesker, der befinder sig i luftrummet omkring jorden, og oplevede, at man kan være i Budapest om morgenen, spise frokost i London og gå i seng i Venedig. Jeg oplevede en verden i bevægelse, en verden, hvor individer bevæger sig på kryds og tværs og ikke hører til noget bestemt sted. Det er et helt nyt livsmønster, som også i stigende grad gør sig gældende i det moderne menneskes hverdagsliv. Folk flytter sig konstant. Til møder i byen, over til deres kærester, som de ikke bor sammen med, til institutioner for at hente og bringe børn. Holder møder over telefonen og sender deres kærlighed som sms-beskeder. Jeg mærkede selv denne konstante bevægelse på min krop efter Festen, hvor jeg var væk fra mine børn og min kone. Oplevelsen var både eventyrlig og forstemmende på en gang.”
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om It's All About Love:

Anmeldt af Monkeyman, København S 14. oktober 2007
Den altopslugene kærlighed
Meget åben, underlig, finurlig film med flot flot scenografi. Udemærket tænketanke værk af Festen's eget midtpunkt Thomas Vinterberg.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 20. april 2006
Og masser af penge!
En meget naiv film, men det er faktisk dens styrke. En historie om den moderne verdens mange åbne sår og nødvendigheden af at gøre det rigtige. Jeg synes at Vinterberg har lavet en god film, som ikke bliver alt for sentimental og klæbrig. Men den vil sikkert ikke appellere til alle. Skuespillet er tilpas afdæmpet og lidt drømmende, hvilket passer rigtigt godt til filmens stemning.

Ret din egen anmeldelse af It's All About Love - klik her

Start en debat om filmen It's All About Love - klik her

Start en debat om denne udgave af It's All About Love - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45