An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Tenet (2-disc) (Blu-ray) (BD) Tenet (2-disc) (Blu-ray)

Udgivet 14. december 2020 af Warner Bros. 1302556 / UPC# 7333018017924

Tenet (2-disc) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2020
USA - Farve - 150 min
Ønskeliste
ActionThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Tenet
Instruktør: Christopher Nolan
Medvirkende:
Protagonist  John David Washington
Neil  Robert Pattinson
Kat  Elizabeth Debicki
Sator  Kenneth Branagh
Barbara  Clémence Poésy
Ives  Aaron Taylor-Johnson
Fay  Martin Donovan
Crosby  Michael Caine
Priya  Dimple Kapadia
Sanjay  Denzil Smith
Vis alle medvirkende...
Stikord: Røveri / heist
Spioner / secret agents
Tidsloop
Tidsrejse
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 9

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


We live in a twilight world

Bare ét ord: "Tenet". Det er det eneste, agenten har med sig, da han skal forsøge at afværge en katastrofe, der kan få uforudsete konsekvenser for hele menneskeheden. Vores unavngivne helt (John David Washington) må kaste sig ud i en mission, der har noget at gøre med tid. Mere specifikt objekter, der kan rejse tilbage igennem tiden. Hvem manipulerer disse objekter, og hvad er deres mål? Agenten må rejse rundt i hele verden, og han må kaste sig ud i de mest halsbrækkende stunts, alt sammen for at stoppe en dommedag, han næsten ikke engang forstår.

Christopher Nolan har allerede udfordret biografgængernes intelligens og koncentrationsevne med mesterværkerne Inception og Interstellar, men Tenet er muligvis endnu mere kompliceret end alle hans foregående projekter. Det gælder om at holde tungen lige i munden, når historien bevæger sig gennem sit internationale spionplot både forlæns og baglæns - nogle gange på samme tid!
    Tenet er en dybt imponerende og på alle måder unik film, der skal ses, genses og så ses én gang til, før man virkelig får greb om historien. Hvis man bare vil læne sig tilbage og slappe af med en underholdende spionfilm, så smæk James Bond på. Tenet er en film, der kræver, at seeren investerer intet mindre end 110% af sin opmærksomhed.
David

Brugerne skriver om Tenet (Christopher Nolan):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 5. oktober 2021
Mission: Red Jorden!
Nolan laver altid interessante og i hvert fald ofte ret anderledes film. Nogle gange lykkes det for ham, andre gange går det knap så godt. Historien i denne sciencefiction-agentfilm, eller hvad man skal kalde den, hører til den anden kategori, med et handlingsforløb der er ganske vanskeligt at følge, selv for den intenst opmærksomme publikummer. "Inception" var det rene vand i sammenligning. Filmen kræver nok et par gensyn, men den har helt sikkert noget; andet ville også være underligt, når det er Nolan der er på spil. Filmens lydside eksploderer, og dét i et omfang, så det faktisk virker distraherende i det lange løb. Og det ER et langt løb, for filmen er nok noget for lang. Sådan virkede den i hvert fald på denne anmelder. Den skal ses igen - og så et par gange mere. Med store mellemrum.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 12. september 2021
Tidens zig zag
Når Nolans leg med tiden efter et par gennemsyn ophører med at pirre sanserne, viser “Tenet” sig at være en ganske tilforladelig agentfilm uden så mange andre nyskabelser - end netop tidsperspektivet. Derfor har filmen heller ikke så mange reelle slidlag, som førstegangs bekendtskabet lader antyde. Tilbage står Nolans ivrige leg med tidsforskydninger og minder om rene drillerier - i værste fald lidt kedsommeligt filmfup.
“Tenet” er imidlertid flot og billederne medrivende. Skuespillet er mere end habilt. Rytmen hæsblæsende med gode afbræk af roligere tempo. Man skal ikke afvise, at filmen har en vis underholdningsværdi, men jeg tror ikke, at den arbejder sig op på en plads ved siden af Nolans bedre værker.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 19. oktober 2020
Tidens herre
Tenet (Christopher Nolan) John David Washington spiller den navneløse protagonist i Christopher Nolans seneste storværk, der efter en benhård udvælgelse som tidsrejsende agent går i felten for at redde verden fra udryddelse. Filmens skurk hedder Sator, spillet af Kenneth Branagh, der sidder som en edderkop i sit tidsspind, med agenter der benytter baglænds-tid materialer og som rejser frem og tilbage i tiden for at lave knibtangsmanøvrer, ikke i sted, men tid. Den dejlige Elizabeth Debicki som Kat, Sators elskerinde hjælper vores protagonist. Helt igennem en anderledes filmoplevelse med helt nye koncepter, i hvertfald i science fiction film og det virker ganske imponerende, sat til Ludwig Göranssons pumpende bas soundtrack, Nolans faste komponist, Hans Zimmer, var optaget, så derfor blev det ham. Jeg føler, jeg var ved at få sprængt trommehinderne, da jeg så Tenet i CinemaxX' IMAX sal på Fisketovet. Men under alle omstændigheder 2½ times ret unik filmoplevelse, omend jeg ikke ved hvormange slidlag der er på den. Jeg vover et halvt øje og giver den 3 stjerner. Gensyn på Blu Ray må vise, om niveauet er korrekt sat.

Ret din egen anmeldelse af Tenet (Christopher Nolan) - klik her

Start en debat om filmen Tenet (Christopher Nolan) - klik her

Start en debat om denne udgave af Tenet (2-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45