Terence Hill & Bud Spencer: Comedy Collection, Vol. 2
- Miami Supercops (Pas på super-strømerne) (1985)
- Thieves and Robbers (Tyve & Røver) (1983)
- Watch Out, We're Mad (Pas på! Vi er rasende...) (1974)
- Double Trouble (Angreb er det bedste forsvar) (1984)
Miami Supercops (Pas på super-strømerne)
Et bankrøveri giver 20 millioner. Af de tre røvere bliver én fanget, én dræbt og én forsvinder. Syv år senere kommer den første røver ud af fængsel blot for at blive dræbt efter få øjeblikke i frihed. FBI-agenterne Doug Bennett (Terence Hill) og Steve Forest (Bud Spencer) bliver sat til at undersøge sagen, og det gør de på deres egen noget specielle, men alligevel mærkværdigt effektive måde.
Thieves and Robbers (Tyve & Røvere)
Tyve og Røvere foregår i Miami og handler om den hårdtprøvede betjent Parker (Bud Spencer), der ikke blot har kone, hund, og fem børn, men også en hjemmeboende svigerinde. Udover det får han konstant sin ferie ødelagt, fordi han bliver sendt ud for at fange den lille og uinteressante tyveknægt Roma (Tomas Milian), som aldrig så snart han er blevet fanget, stikker af igen. Under en af disse flugter bliver tyveknægten vidne til et mafiamord og jaget af hele mafiaen lader han sig frivilligt fange af politimanden igen. Det er nu op til politimand og tyveknægt at holde sig i live, indtil de når tilbage til Miami!
Watch Out, We're Mad (Pas på! Vi er rasende...)
Kid og Ben (Terence Hill og Bud Spencer) brager over målstregen i eksakt samme tid i et racerløb, hvor præmien er en superlækker bil. For at finde frem til en vinder af løbet, afholder de to konkurrenter en øl og hotdogkonkurrence, men mens de er begravet i mad og drikke, ødelægger en lokal gangster bilen. Det vil Kid og Ben naturligvis ikke finde sig i! Der skal betales tilbage - og det på den hårde måde. Vores to helte vil have skovlen under gangsteren - noget der straks udløser masser af tørre tæsk og grove øretæver!
Double Trouble (Angreb er det bedste forsvar)
De rige fætre Antonio og Sebastiano Coimbra er forretningsmænd fra Brasilien. De lever i frygt, fordi to lejemordere er efter dem! For at narre de to lejemordere, leder de efter et par dobbeltgængere. Greg Wonder (Bud Spencer), en småkriminel saxofonspiller og Elliot Vance (Terence Hill), som er stuntmand, ligner Coimbra fætrene på en prik. For at udføre det farlige job som dobbeltgængere, bliver de lovet 1 million dollars - hver! På én dag bliver Greg og Elliot rige millionærer. Men stuepigerne er fuldstændig forvirrede. Pludselig har deres velopdragne og normalt kultiverede chefer fået frygtelige bordmanerer og en enorm appetit. Og lejemorderne får deres livs største chok!
|