Be wery wery quiet....
En gang imellem har man mulighed for at se en film, der vil ændre ens liv. En film, der for evigt ændrer ens syn på tilværelsen. En film, der giver en nyt håb for fremtiden. En film, der gør én til et bedre menneske. Looney Tunes: Back in Action er IKKE sådan en slags film.
Historien kort:
Daffy vil have mere respekt. Han hader, at han hele tiden skal stå i skyggen af Bugs Bunny. Han vil have mere i løn, og han nægter at få ting smidt i hovedet hele tiden. Derfor bliver han fyret af den nye chef for Warners komedieafdeling, Kate (Jenna Elfman fra Dharma & Gregg).
Samtidigt prøver sikkerhedsvagten DJ Drake (Brendan Frasser), der er søn af den kendte filmstjerne Damien Drake (Timothy Dalton), at blive taget alvorligt som stuntmand, men da han kommer til at dumme sig på jobbet, bliver han også fyret. Imens arbejder den onde Mr. Chairman (Steven Martin) med en stor plan om at få magten over hele verden.
Da det går op for Warner, hvilken forfærdelig fejl, de har begået ved at fyre Daffy, giver de Kate et par dage til at finde Daffy og få ham hyret igen, ellers vil hun blive fyret! Da DJ kommer hjem, modtager han en besked fra sin far. Det viser sig, at faderen ikke bare spiller hemmelig agent i sine film, han er også hemmelig agent i virkeligheden! Han er netop blevet taget til fange, og han beder sin søn om hjælp.
Daffy, der har sneget sig med DJ hjem, overhører beskeden fra Damien Drake, hvor han omtaler en blå diamant, som DJ skal skaffe.
Bugs Bunny, der jo godt ved, at han ikke vil være en nær så stor helt, hvis ikke Daffy står ved siden af ham og ligner en tåbe, beslutter sig for at hjælpe Kate med at finde Daffy.
Daffy tror, at den blå diamant er hans redning, nu hvor han står uden job, så han følger med DJ til Las Vegas, hvor jagten på den blå diamant starter. Imens sender Mr. Chairman sine bedste folk efter DJ og Daffy, fordi den blå diamant er nøglen til hans skumle plan.
Herfra bliver historien for alvor skør:
Looney Tunes: Back in Action er i virkeligheden slet ikke for børn. Dertil er der for mange inside jokes, for mange cameos, som man kun vil forstå, hvis man kender lidt til Warners bagkatalog, og der er for meget besynderlig humor. På den anden side bør det virvar af kendte tegnefilmsfigurer, der springer forvirret rundt i filmen, fange de flestes opmærksomhed.
Looney Tunes: Back in Action er ikke en klassiker som f.eks. Who Framed Roger Rabbit, mest fordi den simpelthen er for skør! Til gengæld nyder den godt af fremskridtene inden for computeranimation, og blandingen af mennesker og Toons er rigtig flot. Der er fuld fart over feltet, og filmen kan ting som Who Framed Roger Rabbit simpelthen ikke kunne pga. de tekniske begrænsninger.
Filmens "rigtige" skuespillere kæmper med at få mere opmærksomhed end Toons’ene. Det lykkedes ikke for nogen af dem. Steve Martin er decideret pinlig som Mr. Chairman, mens Elfman og Fraser bare er lidt småkedelige. Men det gør egentlig ikke så meget, for de har kun meget få scener uden enten Bugs eller Daffy, så der er altid noget interessant at se på alligevel.
Looney Tunes: Back in Action er rodet og en smule ujævn, men hvis man savner Bugs Bunny og Daffy Duck, vil man sikkert tilgive filmen dens mangler, for den er svær at hade, når de to går amok. Se bare scenen, hvor de bliver jaget rundt på Louvre af Elmer Fudd. For at slippe af med ham søger de tilflugt i et Dali maleri. Elmer stikker sin riffel lige i hovedet på dem, men lige så snart han hiver den frem, bliver den blød som smør og falder sammen ligesom alt andet i det Dali’ske landskab omkring dem! Se, det er sådan nogle jokes, børnene ikke vil forstå. Men mon ikke de vil hygge sig meget godt alligevel...?
David
|