I dette drama af Sidney Pollack spiller Al Pacino en amerikansk racerkører med et stort og ufølsomt ego. Han er vant til at vinde stort set alt, han deltager i, og gør det med en indforstået selvfølgelighed. Men da han kommer tæt på en ulykke, der slår en af hans holdkammerater ihjel og alvorligt sårer en konkurrent, føler han for første gang dødens nærhed og bliver usikker. Ydermere møder han den impulsive Lillian (Marthe Keller), som lider af en fatal sygdom.
Massiv snorker om en Formel 1-stjerne der tror at der er noget lusket med hensyn til en dødsulykke. Han får dog hurtigt andet at tænke på, da han forelsker sig i en ung smuk tyskerinde med cancer. Filmen genererer ingen interesse for Pacinos karakter og er lige så svær at sidde igennem som at gennemføre en enkelt bane i racerbilen. Frankenheimers film virker nærmest manisk i sammenligning. Formentlig Pollacks værste film, ihvertfald ikke hans bedste.