An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

10 Danske Film Klassikere: Boks 10 - 60'erne  (DVD) 10 Danske Film Klassikere: Boks 10 - 60'erne

Udgivet 7. november 2019 af Soul Media 62582 / UPC# 5709165625824

10 Danske Film Klassikere: Boks 10 - 60'erne  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 499.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Palladium Film - 1963-1969
Danmark - Farve & B/W
Ønskeliste
FamiliefilmDramaKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: 10 Danske Film Klassikere: Boks 10
Stikord: Danske Filmperler
1960'erne
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

- dansk film

Sprog: Dansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


10 Danske Film Klassikere: Box 10 - 60'erne

  • Bussen (1963)
  • Selvmordsskolen (1964)
  • En tagsten i ho’det (1966)
  • Flagermusen (1966)
  • Min kones ferie (1967)
  • Far laver sovsen (1967)
  • Uden en trævl (1968)
  • Stormvarsel (1968)
  • Damernes ven (1969)
  • Manden der tænkte ting (1969)

Brugerne skriver om 10 Danske Film Klassikere: Boks 10 - 60'erne:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 23. oktober 2019
Det danske filmguld

Bussen ** ½

Udmærket satirisk farce om et lille landsbysamfund der står på den anden ende, fordi busselskabet pludselig beslutter at gennemføre en række rationaliseringer på den lokale rute. Dirch Passer spiller den flegmatiske chauffør Martin, der kommer i klemme i systemet, blot fordi han insisterer på at lade mennesker komme før effektivitet. Finn Henriksen har instrueret med nogenlunde sikker hånd, musikken er festlig og skrevet af Bent Fabric, og Marlen Schwartz er ganske yndig som Passers pige. Kun nogle overgearede og alt for langstrakte fysiske gags trækker ned i det samlede billede.

Selvmordsskolen ** ½

En smule overset satire, der fik en ufortjent hård medfart af kritikken som har holdt sig relativt usvækket igennem årene. Knud Leif Thomsen fortæller og instruerer sin egen historie om en mand (Jørgen Ryg), der er træt af livet og får hjælp til at tage sig af dage. Filmen er et angreb på tidens konformisme og forlystelsessyge og giver et tragikomisk billede af det moderne livs hulhed, Ryg er en fornøjelse i hovedrollen. Filmen gentager sig selv en lille smule, men det betyder ikke så meget. I andre roller ses Axel Strøbye, Lone & Helle Hertz; Judy Gringer, Kirsten Walther, Preben Kaas, Morten Grunwald, Paul Hagen, Palle Huld samt Hans W. Petersen. Musik af Bent Fabricius-Bjerre og filmet af Henning Kristiansen.

En tagsten i ho’det **

Lærer Tvebo (Poul Bundgaard) er lidt af en hidsigprop og er ikke afholdt hverken af sine kolleger eller eleverne, der gør grin med ham. Men da han en dag kommer galt afsted, forandres hans personlighed og alle de undertrykte lyster og det gode humør sprøjter ud af manden, til stor glæder for alle omkring ham og ikke mindst ham selv. Lidt træg satire om seksualitetens betydning for kreativitet og overskud rammer sådan set meget plet med alle sine pointer, men filmen er sløvt afviklet og mangler lidt af dén energi som hovedpersonen pludselig fyldes af. Skuespillerne gør det imidlertid fint, og mindre roller ses Bjørn Puggaard-Müller, Poul Thomsen, Jytte Abildstrøm, Valsø Holm og Henry Nielsen. Jess Ingerslev medvirker i sin første rolle som en gymnasieelev. Ikke helt på højde med den første Soya-film, men seværdig nok. Forfatteren medvirker i øvrigt i en lille rolle som en mand ved et møde; hans eneste filmrolle. Musik af Ole Høyer og filmet i tykke farveladebilleder af Aage Wiltrup. Ligesom den første film skrevet af forfatteren selv og Bob Preben Ramsing.

Flagermusen ** ½

Filmudgaven af Strauss' klassiske operette har ikke den to år senere TV-udgaves sprudlende energi og overskud, men er ikke desto mindre ganske underholdende på sin egen måde. Skuespillerne har en fest i rollerne og så er det jo selvfølgelig den prægtige musik der er den egentlige hovedperson i historien, der kan stå på siden af en tændstikæske. Skrevet til film af John Hilbard og Volmer Sørensen og filmet i smagfulde farver af Ole Lytken.

Min kones ferie **

Axel Strøbye og Ghita Nørby tager på en slags skiferie i Norge. Mens han gør det for at fremskynde deres skilsmisse, idet han ønsker at kaste hende i armene på fremmede mænd, gør hun det i den tro, at det skal bringe dem tættere sammen. Anstrengt lystspil belastes yderligere af mekaniske musiknumre og sange der med jævne mellemrum - af bl.a. Dario Campeotto med livløs gestik såvel som mimik - presses ind i den træge handlingsafvikling. Skuespillerne kan dog sagtens nydes i sig selv, f.eks. Poul Bundgaard som den madglade Danbo, Bjørn Puggaard-Müller som ivrigt friluftsmenneske og Henry Nielsen og Valsø Holm som skjælmske receptionsmedarbejdere. Det blev iøvrigt Nielsens sidste filmrolle.

Far laver sovsen **

Som tilfældet er med mange danske film fra svundne tider, lider Finn Henriksens også under at være håbløst forældet. Den har med garanti virket frisk og nyskabende på et tidspunkt, hvor kønsrollerne blev vendt på hovedet, men idag virker den forceret og ikke særligt morsom.
Man husker Poul Dissings titelsang som højdepunktet. Skrevet af Bob Preben (jo, det hed han faktisk!) Ramsing. Morten Grunwald er dén af skuespillerne, der slipper bedst fra sin indsats.

Uden en trævl

Stormvarsel * ½

Dansk films blonde helt rigger kutteren op til en omgang søsyge på de vilde vover, når vi følger nogle fiskeres relativt uinteressante liv på Vestkysten. Fæl blanding af folkekomedie og drama udgør Ib Mossins instruktørdebut, der oven i hatten vidner om uhørt ringe sans for personinstruktion. En snorker af rang.

Damernes ven **

Bodil Udsen er velplaceret i rollen som en enkefrue der efter sin mands død bliver klar over, at han var noget af en Don Juan. Lily Broberg er ligeledes god som søsteren der bringer hende på sporet, og Ulf Pilgaard og Daimi er sjove som det forlovede par der spiller en rolle i løjerne; Pilgaard viser god sans for komisk timing og giver den lidt trægt afviklede historie lidt energi. Soyas roman (der formentlig er noget bedre end filmen) blev skrevet om til film af forfatteren og Bob Preben Ramsing. Musik af Ole Høyer.

Manden der tænkte ting ***

Original thriller med en meget gennemført billedstil der forbilledeligt understøtter den måske ikke helt gennemtænkte historie; måske er det ikke lykkedes instruktøren at få alle aspekter i romanen frem. Det betyder imidlertid ikke så meget, for Price og Neergaard er fremragende sammen og der er noget isnende logisk over begivenhedernes fremskreden. Det er et sjældent eksempel på ren film fra det danske samlebånd. Per Nørgaards syrede kompositioner er et ekstra plus for denne spændende og anderledes film som man genser med stor fornøjelse.

Skriv din egen anmeldelse af 10 Danske Film Klassikere: Boks 10 - 60'erne - klik her

Start en debat om filmen 10 Danske Film Klassikere: Boks 10 - 60'erne - klik her

Start en debat om denne udgave af 10 Danske Film Klassikere: Boks 10 - 60'erne - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest