The Meaning of Life
 En gang imellem dukker der en film op, der ændrer ens liv. En film, der vender op og ned på ens syn på tilværelsen, en film, der giver nyt håb for fremtiden. En film, der gør én til et bedre menneske. Disse film er meget sjældne, men Field of Dreams er faktisk en sådan film.
Selv ville jeg nok løbe skrigende væk, hvis jeg på den måde blev anbefalet en film. Sikker ville jeg være i visheden om, at sådan en film måtte være dødkedelig, lang og uforståelig og formentlig på et fremmedartet sprog. Og hvis det var livets mening, jeg var ude efter, ville jeg gå i kirke eller læse Søren Kierkegaard eller besøge en indisk guru. Er der nogensinde nogen, der ser film for at blive et bedre menneske?
Så hvis jeg ikke allerede har ødelagt min anbefaling af den film, der har betydet mest i mit liv, og som fortsætter med at overraske, opløfte og belære mig selv efter en halv snes gennemsyn, vil jeg føje spot til skade ved at kalde Field of Dreams beviset på, at ægte filmkunst eksisterer.
Fik jeg nu skræmt alle væk?
Hvis du hænger på endnu, får du indledningsvist en fuldstændig synopsis:Synopsis: Ray Kinsella er en simpel farmer med en sød kone og en kvik lille datter. Han har aldrig gjort noget usædvanligt i sit liv - indtil en stemme giver ham en kryptisk besked: "If you build it, he will come!". Ray er ikke desto mindre klar over, at meningen er, at han skal bygge en baseballbane midt i sin kornmark midt i Iowa. Hvis han gør det, vil baseball-legenden "Shoeless" Joe Jackson, der har været død i 38 år, komme og spille baseball på banen.
Han hæver sin opsparing og går i gang med at meje majsen ned og får bygget en fin bane til naboernes enorme forundring. Den naturlige konsekvens er, at baseballbanen optager så stort et areal, at han ikke kan dyrke korn nok til at få økonomien til at hænge sammen, og han nærmer sig den uundgåelige fallit. Da vender "Shoeless" Joe tilbage for at spille baseball.
Stemmen vender også tilbage med en ny besked: "Ease his pain". Ray er sikker på, at det betyder, at han skal finde den kendte, men nu tilbagetrukne forfatter Terence Mann og invitere ham med til en baseballkamp i New York. Trods den truende konkurs tager Ray bilen og kører tværs gennem USA for at finde Terence Mann for at tage ham med til baseball.
Terence Mann har ikke til sinds at følge med Ray, så Ray kidnapper ham, og under kampen sender stemmen Ray ud for at finde Archibald "Moonlight" Graham, der i sin karriere i Major League kun fik en enkelt kamp - i 1922 - før han opgav karrieren for at blive læge. Doc Graham har været død i 17 år, men Ray finder ham alligevel og vender derefter hjem til sin baseballmark, der nu også har fået besøg af Rays fader, der har været død, siden Ray var teenager.
 Hvorfor du vil glæde dig over Field of DreamsDenne synopsis har afsløret det hele - og dog ingenting.
Måske spørger du nu: Er det så en baseballfilm eller et eventyr om døde mennesker?
Well, det er lige så misvisende at kalde Field of Dreams for en baseballfilm som at kalde Ringenes Herre for en Road Movie.
Og du fortsætter måske: Jamen, hvad handler filmen så om, og hvorfor skal jeg bruge 2 timer af mit liv på Field of Dreams, når jeg ikke interesserer mig for overnaturlige fantasier og heller ikke har lyst til at bruge natten på at fundere over tilværelsens dybere mening? Først og fremmest er Field of Dreams en utroligt velfortalt historie. Du identificerer dig øjeblikkeligt med Ray, som lever et helt almindeligt liv med en forstående hustru og en sød datter. Hvis du ikke lever et sådant liv allerede, ville du ønske, at du gjorde. Du vil helt sikkert leve med.
På det mest simple plan vil du få en dejlig filmoplevelse, der ikke er ulig den oplevelse, du fik, da du var et lille barn, og din far læste eventyr for dig. På en eller anden måde vil du lade dig besnære af filmens magi.  Field of Dreams er en af de film, hvor alle medvirkende yder et værdifuldt bidrag til et fremragende slutresultat. Hovedkraften er manuskriptforfatteren og instruktøren Phil Alden Robinson, der brugte syv år på at overbevise filmselskaberne om, at var muligt at transformere W. P. Kinsellas bog Shoeless Joe til et filmmanuskript og senere en film - og at han selv var den rette mand til begge opgaver.
Alle skuespillerpræstationerne er overbevisende. Kevin Costner er den universitetsuddannede, men alligevel noget simple farmer, Amy Madigan er hans jordbundne og utroligt forstående hustru, og Gaby Hoffmann er hans charmerende datter. De øvrige nøglefigurer er ligeså gode og velvalgte: James Earl Jones, Burt Lancaster, Ray Liotta og Dwier Brown.
Betydningen af James Horners musik skal heller ikke undervurderes. James Horner har udviklet sig til at være en af de bedste filmkomponister i Hollywood. Han fanger stemningen i en film utroligt præcist og underbygger og forstærker den med enkle midler.
Alle elementer er med andre ord helt i topkvalitet, og det fungerer som en helhed. Filmen er en selvopfyldelse af den profeti, Terence Mann citeres for i filmen: "There comes a time when all the cosmic tumblers have clicked into place and the universe opens itself up for a few seconds to show you what's possible."
Tilsyneladende stod universet åbent, da denne film blev produceret.
 Field of Dreams er så fuld af magi, nostalgi, glæde og optimisme, at den bare rammer de fleste mennesker, uden at det behøver en uddybende forklaring. Den går lige til hjertet med en blanding af myter, drømme, håb og følelser. Den blander fantasi og virkelighed, komik og kærlighed til et livsbekræftende oprigtigt og blidt moderne eventyr.
Field of Dreams er filmen, der kan få store, stærke mandfolk til at smelte, og selvom den nok er manipulerende, holder den sig fra det sukkersøde og indlysende sentimentale. Den handler om mange ting på flere planer, men kan udmærket ses blot som en velfungerende komedie eller fabel, som man af uforklarlige grunde bliver rørt af. "It's our generations "It's a Wonderful Life"", siger Kevin Costner.
Det er ikke en film, der er let at markedsføre. Det er nærmest umuligt med få ord at få en film om baseball og døde legender til at lyde interessant, og det var heller ikke markedsføring, der var årsagen til den fantastiske succes, filmen fik.
På åbningsweekenden indspillede den lige godt og vel ½ million dollars fordelt på 22 biografer. Det er ca. 1-2 % af det, topfilmene normalt indspiller den første weekend, men inden det hele var slut, stod kasseapparatet på $ 64 mio alene i USA, og det var ikke nogen kunstigt skabt succes. Ingen vidste, hvordan de skulle forholde sig til filmen, da den havde premiere i april 1989, men mund-til-øre metoden holdt filmen på plakaten måned efter måned: "Har du ikke set Field of Dreams? Det skulle du gøre." Og det blev folk ved med at gøre - igen og igen - og først til jul blev den taget ud af distribution.
Sæsonen sluttede meget passende med en Oscar-nominering for årets bedste film. Da filmen udkom på video og LaserDisc året efter, blev den af Video Review kaldt for den bedste film i 80'erne. "Er dette himlen?", spørger Rays fader i filmen, hvortil Video Review svarede: "Himlen er det sted, hvor de viser Field of Dreams 24 timer i døgnet." Hvad Field of Dreams egentlig handler omJeg har egentlig aldrig sat mig for at analysere Field of Dreams. Jeg har bare set den så mange gange, at jeg efterhånden har dannet mig nogle meninger om den.
Da jeg havde set filmen første gang, havde jeg ingen idé om, hvad jeg havde set. Jeg havde bare en mærkelig sitrende fornemmelse i kroppen og en sær lyst til at se den igen.
Siden har filmen hjulpet mig gennem mit livs værste kriser, og som et orakel har den næsten altid haft et svar, når jeg har haft brug for hjælp. Efter mere end 15 gennemsyn har jeg helt naturligt fået en idé om, hvad den handler om - for mig i det mindste.
Det er muligt, at du får noget helt andet ud af den.  Field of Dreams handler især om at forfølge og udleve sine drømme. Den handler om at udnytte livets muligheder, også selvom det indebærer, at man løber en risiko og må gå imod strømmen.
Filmen er fuld af replikker, der sætter tingene på plads. Som Doc Graham formulerer det, da han fortæller Ray om sin forspildte mulighed for at blive en professionel baseballspiller med deltagelse i Major League: "You know, we just don't recognize the most significant moments of our lives while they are happening. Back then I thought, well, there'll be other days. I didn't realize that that was the only day."
Vi har måske hørt guldkorn som dette før, men alt for ofte glemmer vi alligevel. Vi almindelige mennesker får ikke chancen igen på en magisk baseballbane, så vi må værdsætte og nyde lykken, mens vi har den. På den anden side er det ikke nødvendigvis den store ulykke, hvis man misser én chance - der dukker ofte en anden mulighed op, og Doc Graham tager da også situationen med ophøjet ro. I fem minutter var han så tæt på sin drøm, blot for at opleve den smutte fra ham, men han afviser at kalde den bristede drøm om en professionel karriere i Major League for en katastrofe: "If I'd only gotten to be a doctor for five minutes, now that would have been a tragedy."
 Et andet centralt tema i filmen er Rays smerte ved, at hans far døde, mens de var uvenner. For mange amerikanere kommer far-søn-bindingen til udtryk ved, at de i bedste baseball-tradition spiller "catch" med et bat og en gribehandske. Derfor er baseball-banen for amerikanerne den naturlige metafor for kærligheden.
I Danmark er det mere almindeligt at spille fodbold med sin far eller sine børn, men meningen er ikke til at tage fejl af. Filmen handler ikke om baseball, men om kærlighed.
Banen midt i Iowas kornmarker har i øvrigt fået lov at ligge og er idag et yndet turistmål for amerikanere, der valfarter dertil for at genopleve deres barndom. Den religiøse anskuelse Phil Alden Robinsen siger om Field of Dreams: "It's about the power of Love to make dreams come true".
Han har måske mere ret, end han er klar over.
"Is this Heaven?", spørger Rays fader til sidst, og Ray svarer, "It's Iowa", men han tager sig alligevel sammen og spørger sin far, som har været død i mange år og derfor burde vide det, om der virkelig er en himmel.
"Oh, yeah. It's the place dreams come true". Ray ser sig omkring og ser sit hjem og sin hustru og sin datter og nikker forstående: "Maybe this is Heaven".
Hvor mange tror virkelig på, at der er en Gud og en Himmel? Mange amerikanere og arabere siger, at de gør, og så bomber de hinanden i Guds navn. Ikke så underligt, at mange fornuftige mennesker tager afstand og ender med at gøre det til en dyd ikke at tro på noget som helst.
Men når det kommer til stykket, viser mange overbeviste ateister i deres handlinger, at de tror på Kærligheden, og man kan også spørge sig selv, om bombemagerne virkelig tror på deres Gud? Jeg lærte fra barnsben, at der er en Gud, og som voksen har jeg spekuleret på, hvem eller hvad Gud egentlig er. Svaret står skrevet alle vegne, hvis man kan læse det, og det ses alle vegne, hvis man holder øjnene åbne: Gud er Kærlighed.
Videnskaben har beskrevet og opstillet regler for mange naturkræfter, men den mest betydningsfulde naturkraft af dem alle, den som styrer vort liv hver eneste dag, har vi ingen regler for, og den er i virkeligheden stadig et stort mysterium: Kærligheden.
"Guddommelig inspiration" kaldes det, når en kunstner får en uforklarlig fremragende idé, og det er en udmærket forklaring på, hvad kunst er: Kunst er Kærlighedens måde at udtrykke sig på igennem mennesket. Kunst opstår, når et menneske lader sig bruge af Kærligheden.
Jeg er ikke i tvivl: Field of Dreams er skabt af Kærligheden selv, og den har brugt Phil Alden Robinson og W. P. Kinsella som sine instrumenter.  I filmen er baseballspillerne et billede på Kærligheden, og marken er et billede på Himlen. Over for Kærligheden står det mammon, Djævelen frister os med og forblinder os med for at lokke os væk fra Kærligheden. Ray lader sig bruge af Kærligheden, og han belønnes til gengæld med en Himmel på jorden. Hans økonomiske problemer løses for ham (det sørger Kærligheden også for på sin egen magiske måde), og han får helet sårene efter det uforløste opgør med sin fader 20 år tidligere.
Svogeren Mark er derimod så forblindet af penge, at han slet ikke kan se spillerne - ikke før Rays datter styrter ned fra tilskuerpladserne, og Mark bliver så chokeret, at han glemmer at tænke på pengene, men i stedet bekymrer sig ærligt om pigens ve og vel.
Phil Alden Robinsen har tydeligvis ladet sig bruge af Kærligheden til at lave denne film. Han er ikke motiveret af et ønske om at tjene mange penge, men af den drøm, Kærligheden plantede i ham. Han har ladet Kærligheden styre sin hånd, og så fik han succes. Field of Dreams er fuld af Kærlighed, og derfor reagerer vi så stærkt på filmen. Vi forstår det måske ikke, men vores hjerter mærker Kærligheden, når vi ser Field of Dreams.
Field of Dreams er ligesom bibelen et af Kærlighedens forsøg på at trænge igennem med sine budskaber til menneskene.
Hvis du kan få øje på Kærligheden, og hvis du lader dig bruge af Kærligheden, får du til gengæld del i Kærlighedens uudtømmelige styrke til at gøre dine drømme til virkelighed: Du får en Himmel på Jorden.
Hvad gør man, når man er langt nede og har brug for hjælp, styrke og inspiration?
Man kan bede en bøn, man kan gå i kirke eller gå i skoven - eller man kan se Field of Dreams.
Hans Kristian
Specielt om denne udgivelse:
|
Brugerne skriver om Field of Dreams:
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
11. oktober 2010 |
|
Søn og far forenet |
|
"En film lavet af kristne for kristne", skriver ateisten Monkeyman. Jeg har set filmen flere gange men aldrig tænkt på den på den måde. Det er da også svært at tro, når man hører Phil Alden Robinsons kommentarspor til filmen.
Der er endda en scene med en kritik af konservative kristne, der på en skole ønsker at brænde bøger på grund af umoralitet i en bog....og en meget liberal kvinde, der forsvarer bogen....nej, den ville næppe kunne sælges til det kristne segment. Hvis dette på nogen måde er en religiøs film, så er religionen baseball. Og det er ikke nogen anbefaling, for baseball er da det kedeligste spil i verden..Men det er ikke en film om baseball som sådan, eller en bestemt religiøs opfattelse.
Tak til Hans Kristian for hans interessante indledende artikel og fortolkning af filmen - igen, jeg tænker slet ikke på filmen på den måde, at baseball-spillerne skulle være symbol på kærligheden og marken himlen osv., men det er vel netop styrken i filmen at den sådan er åben for fortolkning.
Field of Dreams handler dybest set om foreningen mellem en søn og en fader, som ikke havde det bedste forhold. Det er en film, der lader os drømme og fantasere og tro på miraklet og ja, også kærligheden - den kunne være lavet af Frank Capra.
Jeg er slet ikke enig i, at plottet er dårligt. Det er da en historie, der overrasker hele tiden og som vi ikke ved, hvor bærer hen. Den hænger godt sammen. Og jeg elsker slutningen.
Nå, det er en af mine absolut favorit film. Der er en interessant dokumentar på dvd'en om filmens overraskende succes - om hvordan mennesker fra hele verden har valfartet til denne mark, hvor filmen blev optaget - som om det var et helligt sted.
På den måde er filmen for nogle blevet en religiøs oplevelse. Men det er et hip til filmen, fordi den netop påvirker en så stærkt. Dens fokus på heling af brudte forhold, håbet om et mirakel, en stemme, der sætter ens liv i et større perspektiv. Filmen forbinder os med længsler som ligger dybt i os.
Det er også en film, der hylder dem, der har en forestillingsevne og en fantasi - bl.a. en vidunderlig kone, der slipper al logik og accepterer hans åbenbaring - modsat dem (bl.a. svogeren), der kun tror på det de kan se og røre - og kun lader sig forme af det materielle og ikke det transcendente - altså ateisten.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
9. oktober 2010 |
|
If you build it, he will come ! |
|
Normalt er det mig som chokere, når jeg bare elsker én film, som andre elsker at hade.
Men, nu er det mig der må slå i bordet, og spørge de herre under mig, om de evt. har røget en ordenlig koger, før de begav sig i at se "Field of Dreams"?
Filmen er jo gennemgribene rædselsfuld!!!
Kevin Costner fungere som en slags ny-patriotisk ``all around american man´´, der er splejset med Moses, som lige pludselig hører stemmer, og gudhjælpende begynder at bygge en baseball bane midt på hans mark, som andre selvfølgelig gerne vil have fingre i.
Men, miraklernes tid er med Hr. Costner, og de mest usandsynlige ting opstår!
Som T.A. skriver i sin anmeldelse: ´´Glem historien og vær opmærksom på det skjulte´´, men problemet er... at jeg ikke kan tage fokuset væk fra plottet. Jeg synes, det er én af de mest SUPER imbicile historie, jeg længe har set i en større Hollywood produktion! Filmen er tydeligt lavet af kristne mennesker for kristne mennesker... og jeg er så meget atheist, at brækspanden et par gange kom frem uden nogen tøven, når Bibel referencerne kørte på fuld tryk.
Filmen er en prut i en septiktank, og rørt blev jeg langt fra... men 1 stjerne for den tekniske del.
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
8. oktober 2006 |
|
Fungerer på egne præmisser |
|
En film med en lige så positiv energi skal man virkelig lede længe efter. Det emmer ud af Field of Dreams, ikke bare i kraft af den lidt småpjattede fantasi-historie, men også i høj grad af dens lyse og opløftende udseende. Himlen filmes ofte, hvilket både er befriende og symbolsk. Det er ingen hemmelighed at kærlighed til baseball har været en drivkraft bag filmen, men uden den del kunne der være fare for at sentimentaliteten kunne tage overhånd og munde ud i det kvalmende. Det hele balanceres dog harmonisk og resulterer i et magisk og oprigtigt værk. Field of Dreams har sin helt egen charme, hvilket kendetegner den afdeling af gode film der mest af alt kan betegnes som en god oplevelse.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
23. april 2006 |
|
Carpe Diem |
|
-SPOILER-
Det stod ret hurtigt klart for mig, at det ikke er med intellektet man skal gribe denne film. Derfor virker den måske også en smule forloren, hvis man insisterer på at tage den bogstaveligt. Glem historien og vær opmærksom på det skjulte. Som med mange gode film er det indirekte det væsentlige, noget som kulminerer på fineste måde i de sidste scener. Må iøvrigt indrømme at jeg fik en klump i halsen, da Costner spørger sin fader om de skal spille: pyha, det var sgu lidt for smukt! Tror nok mit hjerte smeltede lige dér.
Hyldest til Hans Kristian for hans åbenhjertige anmeldelse: Der ER film der ændrer ens tilværelse, og selvom denne måske ikke gjorde det for mig (jeg gætter på, at stort set alle Chaplins film har dén virkning på mig som "Field of dreams" har på andre), så vandt den mit hjerte alligevel. Burt Lancasters stilfærdige spil passer godt ind i filmens rytme og det blev en smuk afslutning på hans filmkarriere.
|
|
|
|
Anmeldt af
Daniel Jørgensen, Odense SØ |
8. marts 2006 |
|
Den bedste! |
|
"Field of Dreams" er en helt fantastisk film. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set filmen, men hver gang sidder jeg tryllebundet til skærmen. Der er simpelthen så mange fantastiske detaljer i filmen.
Dette er uden tvivl mine favoritfilm (den eneste der kommer tæt på er "A Beautiful Mind").
Som Hans Kristian skriver i sin, iøvrigt framragende, anmeldelse af filmen, handler denne film ikke om baseball, nej, den handler om meningen med livet, gribe de muligheder som opstår og kærligheden!
Denne film skal ses. Desto flere gange desto bedre.
"Field of Dreams" er den perfekte film!
PS.: Bogen "Shoeless Joe" burde ingen heller ikke snyde sig selv for at læse. Den kan klart anbefales.
|
|
|
|
Anmeldt af
MidnightCowboy, Nørre Åby |
14. februar 2006 |
|
Vidunderlig film!
|
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
27. september 2005 |
|
En drøm af en film |
|
Ligesom poesi har denne film så mange tolkningslag, at den føles meget levende, hver gang man ser den. Og hvis man ikke gider tolke, kan man bare nyde. Fremragende spil på alle hylder. Costner har sjældent været så godt castet, og han har nok ret i, at det er vor tids: "It's a Wonderfull Life".
|
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
13. februar 2005 |
|
Drømmenes teater... |
|
Tjae...hvad er der at skrive om denne perle, som ikke allerede er forevigte på skrift? Superlativerne er overvældende, men sjældent har de været mere fortjent. Filmen er en lang feel good oplevelse, med fremragende casting og skuespil. Phil Alden Robinson har lavet sin "Citizen Kane". Smukkere gøres det ikke. Costner sætter en tyk streg under, at han er bedst i de "små" film. "Field of Deams" er en drøm.
|
|
|
Region
