Udgivet 13. januar 2025
af Criterion
|
CC2978BDUK
/
UPC# 5060952897542 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Paramount
-
1976
USA
-
Farve
-
119 min
|
 |

|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Mikey & Nicky
Elaine May (Ishtar) står bag denne gangsterfilm med John Cassavetes og Peter Falk, der udnytter kemien mellem de to skuespillere til maksimal effekt. Smågangsteren Nicky (Cassavetes) gemmer sig i et hotel efter et mislykket forsøg på at stjæle penge fra sin chef. Han har nu en pris på sit hoved, og i ren desperation ringer han til Mikey (Falk), den eneste person, der kan hjælpe ham. Tror han! Filmen udspiller sig over en enkelt, intens nat.
David
|
|
Brugerne skriver om Mikey & Nicky:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
6. oktober 2014 |
|
En aften i byen |
|
Det fremkaldte efter sigende panderynker på Paramounts økonomikontor, da det viste sig, at Elaine May havde skudt omkring 350.000 m 35 mm farvefilm under optagelserne til "Mikey and Nicky". Nok til 10 almindelige spillefilm. Under Falks og Cassavetes' mange improvisationer har hun ladet kameraerne køre for at kunne vælge frit i klipperummet. Filmen blev optaget i 1973 men først udsendt i 76. I de tre år nåede den at blive en myte i amerikanske art-filmkredse, mens dens stil i mellemtiden var blevet løbet over ende af Spielberg og de andre brats.
På baggrund af sit righoldige materiale har hun fundet frem til en række udmærkede scener, hvor de to hovedpersoner spiller fint sammen. Men hun strækker dem ofte for langt og burde have været meget strengere med saksen. Historien om de to lavstatus gangstere, hvor især Nicky er en ubehagelig, egocentrisk og infantil narrerøv, er i sig selv interessant nok, men May styrer ikke max. Filmen giver indtryk af, at hun har været så meget under indflydelse, at den mest af alt ligner et værk af Cassavetes - hvis man ser bort fra, at der er knap så meget håndholdt. Den drukner sig selv i flere passager i især Cassavetes' uforbeholdne pludren. Og det bliver aldrig indlysende, hvorfor det var vigtigt at improvisere, der kommer nemlig ikke nogen oplagt udvikling ud af det.
Det er selvfølgelig interessant at se filmen. Det er jo ikke en hvilken som helst ting i den amerikanske filmhistorie. Men den har ikke Cassavetes dynamiske fokus og friskhed, kun hans ydre form.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
17. september 2012 |
|
Gangsters |
|
Da to forbrydere der har kendt hinanden siden de var børn tager flugten i New Yorks mørke nat for at undgå en lejermorders kugler, er det ikke til at vide om de i virkeligheden kan stole på hinanden eller den ene blot er ved at sætte en snedig fælde op for den anden. Cassavetes og Falk er fremragende sammen i denne originale og spændende film der balancerer fint mellem humor og drama. Ned Beatty er fin som kikset hitman. En film der ikke syner af så meget men den efterlader et permanent indtryk bagefter.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Mikey & Nicky - klik her
Start en debat om filmen Mikey & Nicky - klik her
Start en debat om denne udgave af Mikey & Nicky (Criterion) (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|