Udgivet 10. september 2007
af Buena Vista
|
BUA0043801
/
UPC# 8717418123994 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Walt Disney
-
2007
USA
-
Farve
-
102 min
|
 |
  
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
England
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk Hindustani
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Min skøre familie Robinson
Lewis er en genial opfinder med et overraskende antal af opfindelser bag sig. Hans seneste og mest ambitiøse projekt er en hukommelses-scanner. En maskine, der skal hjælpe ham med at finde hans biologiske mor, så de kan blive en familie. Men før han kan finde hende, bliver hans opfindelse stjålet af den luskede Bowler Hat Mand og hans djævelske hat og tro følgesvend, Doris. Lewis har alt andet end opgivet håbet, da en mystisk fremmed ved navn Wilbur tager vores frustrerede helt med væk i en tidsmaskine. Sammen gør de, hvad de kan, for at finde skurken i et endeligt opgør.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Meet the Robinsons:
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
8. september 2008
|
|
Når bunden er nået, kan det heldigvis kun gå opad igen |
|
Jeg føler mig sikker på, at Walther Elias ville rotere som et elektrisk piskeris i sin grav, hvis han kunne se hvad hans gamle firma efterhånden har udviklet sig til. Pist væk er årtiers hævdvundne traditioner omkring sublimt håndværk og kreativitet, og ind er kommet en større maskinpark af computer-elektronik. For computer-animerede film må da selvfølgelig være fremtiden, siden også studier som Dreamworks og Pixar laver dem, ikke? Så kan man naturligvis ikke bare blive hængende i fortidens gyldne bedrifter.
Siden Disney Studios - med færdiggørelsen af "Home on the Range" - definitivt satte alt deres indbo af tegneborde, blyanter, pensler og tusch ud til storskrald, har firmaet frembragt tre computer-animerede 'klassikere': "Chicken Little", som vist kun de færreste vil mene kan konkurrere med nogen af f.eks. PIXAR's film. Dernæst "The Wild", som godt nok hæver sig et pænt stykke over forgængerens niveau - men dog lider en del under at ligne Dreamworks' "Madagascar" mere, end sikkert godt er. Det seneste skud på stammen er så "Meet the Robinsons", ('klassiker' nr. 47) som sætter ny bundrekord.
Historien i filmen er så gennemført tåbelig, at det vil være en næsten håbløs opgave at forsøge at gengive den her. Men i korte træk drejer det sig om en forældreløs knægt, der ved en opfindermesse bliver opsøgt at sin søn - der kommer fra fremtiden, såmænd. Sammen skal de forhindre filmens skurk i at stjæle knægtens opfindelse, da det ellers vil kunne ændre fremtiden fuldstændig. Filmens skurk er latterlig at skue, idet han både ligner den klassiske amerikanske teater-skurk, og direkte er kalkuleret af efter skurken i både "Dudley Do-Right" og Disney's egen "Babes in Toy Land". Ja, nemlig: Vi taler her om en karrikatur af en mager bængel med hentehår, tynd voks-moustache og gustenbleg hud, iklædt mørkt tøj og slængkappe. Hvor originalt! Og vi må skam ikke heller forglemme skurke-latteren. Som sin 'onde hjælper' har han intet mindre end en flyvende bowlerhat.
Der er bare så ufatteligt meget, der ikke fungerer godt i denne Disney-film, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte med at remse op. Det værste ved det hele er imidlertid, at selve filmens handlingen synes at virke decideret fraværende: Der sker skam en hel masse i løbet af filmen, og der er et væld af gags og jokes. Men filmen mangler generelt bare sjæl. I Walt E. Disney's tid ville et storyboard som dette nok være røget direkte i papirkurven, eller i makulatoren. Og medarbejderne ville ved samme lejlighed ha' fået en gevaldig opsang om at ta' sig alvorligt sammen.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Meet the Robinsons - klik her
Start en debat om filmen Meet the Robinsons - klik her
Start en debat om denne udgave af Meet the Robinsons - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|