Den afdankede jægersoldat Mason Pettits (John Cena) får en opgave, der lyder som en nem tjans. Han skal eskortere journalisten Claire Wellington (Alison Brie) til det lille land Paldonia, hvor hun skal interviewe diktatoren Venegas. Rejsen starter uden problemer, men pludselig bliver Venegas ramt af et attentatforsøg, og Mason må træde i karakter. Kort tid efter befinder han sig strandet i den paldonianske jungle med en rædselsslagen journalist og en virkelighedsfjern diktator på slæb! Måske skulle han bare være blevet hjemme?