Udgivet 6. november 2014
af Fox-Paramount
|
FP29161963
/
UPC# 7340112716479 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
20th Century Fox
-
2014
USA
-
Farve
-
126 min
|
 |

|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
|
|
En flænge i himlen
16-årige Hazel Grace Lancasters skarpe tunge matcher hendes knivskarpe blik for livets absurditeter. Hun skiftevis elsker og irriteres af sine overbeskyttende forældre, og hun vil hellere dykke ned i sin yndlingsbog 'En fyrstelig lidelse' end gå ud og finde nogle nye venner. Hazel er syg af kræft og ruller rundt med en iltflaske, som hun er forbundet til ved næsen. I en støttegruppe støder hun på den unge verdensmand Augustus Waters, der har ladet et ben til knoglekræft og hvis mentale hurtighed matcher Hazels. Snart spirer et venskab og en forelskelse imellem de to, der tager dem ud på en rejse efter svar – egentlig på En fyrstelig lidelses abrupte slutning, men siden på, hvad livet egentlig drejer sig om for dem.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Fault in Our Stars, The:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
17. september 2016
|
|
Liv giver liv |
|
Uden at være bekendt med det litterære forlæg for denne film fornemmer man alligevel tydeligt, at der er tale om et vist niveau i såvel historie som vinkling af materialet. Filmen starter ud i en optimistisk tone og virker i en periode nærmest lidt for let, men så slår den over i en mere dyster stemning og mødet med forfatteren i Amsterdam cementerer dette endegyldigt og dermed også historiens tema; vi er overgivet denne tilværelse og kan ikke kontrollere hvad den gør ved os, men vi KAN forholde os til den og dermed også få en styrende rolle i den. Heri ligger vores frihed måske. Man skal dog ikke forvente en specielt tænksom film, for det er først og fremmest en tearjerker og det slipper den fint fra. Det er svært at sidde den igennem uden at få en klump i halsen. De to unge skuespillere gør det rigtigt godt og Willem Dafoe er fint som Peter van Houten.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
20. maj 2016
|
|
Tænk at livet koster livet |
|
Bogforlægget for denne film er en stor succes i USA, hvor den tilsyneladende taler med store bogstaver til en ung generation. Filmen er en historie om to unge kræftramte, der trods dystre fremtidsudsigter kaster sig ud i en forelskelse, der får dem til at se, at al den tid vi har, betyder noget for os og vore nærmeste, og at der ikke findes svar på spørgsmål om hvordan livets tilfældigheder vil tilgodese netop os. Instruktøren balancerer på en knivsæg, hvor det lykkes ham hele tiden at undgå de fæleste klicheer og arbejde fornuftigt med de mindre, som han tager med sig. På ægte amerikansk insisterer han på, at vi skal fælde et par tårer undervejs, men han går heller ikke af vejen for smilet. Der fortælles stille og roligt og med respekt for temaets alvorlige sider. Især Shailene Woodley som pigen Hazel kan noget med sin rolle, så man kommer til at interessere sig for mennesket bag sygdommen. Fin, omend ikke stor, film.
|
|
|
Anmeldt af
goggly, Brønshøj |
20. juni 2014
|
|
Noget af det værste...... |
|
En af årets værste film, hvor vi alle skal sidde og labbe det hele i os, det handler om kræft, teenage lummer af værste skuffe, - en typisk tv3 film til en søndag eftermidag, men kvalmende dårlig og så kliche fyldt at man føler sig syg ret hurtigt...
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Fault in Our Stars, The - klik her
Start en debat om filmen Fault in Our Stars, The - klik her
Start en debat om denne udgave af En Flænge i Himlen (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|