Natklubsangerinden Petey Brown (Ida Lupino) er både smuk og klog. Hendes skønhed får hende i problemer, og så er det, hun har brug for sin snilde til at komme ud af problemerne! Hun tager på besøg hos sin familie i de sidste dage af 2. verdenskrig med forventninger om at kunne holde en hyggelig jul. I stedet havner hun midt i en suppedas af gangstere, utro koner, traumatiserede krigsveteraner og den slags kærlighed, der griber hurtigt fat og endnu hurtigere går galt!