|
Udgivet 7. maj 2012
af Universal (DK)
|
DSB8277728
/
UPC# 5050582777284 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.
|
|
|
 |
Focus Features
-
2007
England
-
Farve
-
123 min
|
 |
  
|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
Danmark
|
 Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Atonement
 Verden kan godt virke som et underligt sted, når den ses gennem en 13-årig piges øjne. Specielt når der er tale om kærligheden. Briony forstår ikke, hvorfor hendes storesøster Cecilia undgår husholderskens søn, Robbie. De er jo samme alder. Hun forstår heller ikke helt, hvad det er, de skændes om ude ved springvandet, og da hun ser dem i biblioteket, presset op mod hinanden, tror hun det værste. I et forsøg på at skille de to ad udpeger Briony Robbie som den skyldige i et seksuelt overgreb på en af hendes veninder. En simpel løgn, der får uoverskuelige konsekvenser for alle parter.
Robbie bliver arresteret og smidt i fængsel, dømt udelukkende på Brionys vidneudsagn. Senere får han valget mellem at blive der eller gå i krig. Cecilia vender sin familie ryggen, og Briony forsøger at råde bod ved at melde sig som sygeplejerske. Der skal dog gå mange år, før det går op for Briony, hvad hun egentlig har gjort.
 Joe Wright, der lavede den imponerende Pride & Prejudice fra 2005, har instrueret. Han har skabt en fejende smuk kærlighedshistorie. Den er fræk, rørende, chokerende og fascinerende. Moderne, men samtidig klassisk. Den er storslået, men samtidig intim, og den formår at holde fast i det personlige drama, selv når en hel verden i krig glider forbi kameraet.
Historien er fortalt i en udfordrende stil. Filmen benytter sig af flashbacks, somme tider bliver historien spolet tilbage, og vi ser en scene igen fra en anden vinkel. En enkelt gang bliver historien også fortalt baglæns (ja, filmen bliver rent faktisk kørt baglæns). I stedet for at få historien til at virke popsmart og falsk giver det en friskhed og en følelse af fortællelyst til filmen, og det suger seeren til sig! Men der, hvor filmen virkelig slår benene væk under én, er i samspillet mellem lyd og billeder.
Se bare startscenen, hvor filmens titel skrives, hvidt på sort, til lyden af en skrivemaskine. Derefter er vi i et pigeværelse, hvor Briony skriver sidste side af et skuespil færdig. Langsomt begynder musikken i baggrunden, mens skrivemaskinelydene fortsætter. Hun flår siden ud af skrivemaskinen og forlader værelset med det færdige skuespil. Tempoet i musikken stiger, skrivemaskinelydene tager til. Briony marcherer hastigt gennem det storslåede hus, mens skrivemaskinelydene aggressivt understreger hendes skridt i takt med den stadig stigende musik. Det hele når sit crescendo, da Briony træder ind i en stor stue og med et brag smækker døren bag sig. Det er blot en simpel introduktions-scene, alligevel er den til at miste vejret over.
Sådan er det hele filmen igennem. Musik, lyddesign og billeder leger med hinanden og skaber en slags poesi. Atonement er en fryd for øjne og ører, ja, faktisk for hele sjælen. Uden konkurrence årets bedste film.
David
|
|
Brugerne skriver om Atonement:
|
Anmeldt af
Jacob Larsen, Næstved |
2. august 2012
|
|
Episk og perfekt :) |
|
Jeg tillader mig at gengive min anmeldelse fra min facebook-side af filmen. Den er skrevet på engelsk, men jeg håber de fleste film-buffs forstår alligevel :)
--->
"ATONEMENT" by Joe Wright.
I never pay much attention to the names of directors really, except maybe for James Cameron.
Not so anymore.
Joe Wright is a master!
Now, what led me to "ATONEMENT" was "HANNA", the first movie by Joe Wright I saw, and which introduced me to the amazing and wonderful and extremely talented actor Saoirse Ronan, who in her own right is a true star.
Actually it was mostly Saoirse Ronan I was interested in when I ordered "ATONEMENT". I completely fell in love with her in "HANNA" which led me to get "CITY OF EMBER" and "LOVELY BONES", two other movies that star her.
I had red a little about "ATONEMENT" though, some bits where the visual artistry of the movie is praised, so for some reason I did indeed expect a lot of it. Not just from Saoirse Ronan, but this time also from the combination of Joe Wright directing and Saoirse Ronan acting. Those 2 that made "HANNA" the marvel it is.
"CITY OF EMBER" and "LOVELY BONES", while good movies, is really nothing like "HANNA". Saoirse is brilliant in both, but stylistic the two movies are very different. Perhaps this is what got me interested in the part the director plays, and led me to have special hopes for "ATONEMENT". Hopes of getting to see an artwork that would, once again like "HANNA", place Saoirse Ronan in the best possible setting and bring the best out in her.
Saoirse makes "CITY OF EMBER" and "LOVELY BONES" worthwhile. I'd probably never even have seen those two movies if it hadn't been for her being on the cast. But as good as she is in those two, in "HANNA" she's even more. So maybe the director does indeed have a part in the final movie 'magic'. I never really thought so, except maybe for movies by James Cameron, who always seems able to hit a special nerve with me.
So I started "ATONEMENT"... by Joe Wright... hoping "HANNA" wasn't a one-timer, a random lucky strike... and by golly, did I get what I was hoping for :D
Joe Wright is a master!
And Saoirse Ronan is a star!
"ATONEMENT" really has to be one of the most beautiful movies I've ever seen. So brilliantly well-made. So wonderfully filmed. So artistically edited. So deliciously sound-tracked. So human. So perfect.
I don't know enough english-language superlatives to do right by this movie. It is movie-magic in its finest form. It goes straight to the heart. Not even James Cameron's best movies comes close, and he's made many of my favorite movies until I saw this one.
It is scene after scene of greatness and splendor. I kept thinking I was currently watching the highlight scene only to be taken by surprise at the following scene that was a tick better. And they just kept getting better. When a movie succeeds in doing that it deserves to be called movie-magic. "ATONEMENT" is nothing less.
The long uncut scene at the beach, which I had actually seen on the internet before watching the movie, was indeed fantastic. From a pure film-crafting perspective it's got to be the best film-scene ever shot. I'm not sure, but I believe it is the same steady-cam operator that also did some sequences on "HANNA". If I ever make a movie with a budget, THAT guy is hired! I think he may have been the steady-cam operator doing the underground fight-scene in "HANNA". This is just about craftsmanship ofcourse, but without that even the best scripts would probably never truly come to life on the screen. Apparently those long credits-lists, that nobody watches, at the end of the movies ARE indeed there for a reason. I forgot to pay attention to the names though, because I was just totally knocked over, swept away, blown to pieces, when "ATONEMENT" was over. But I will definitely check up on whether or not it's the same camera-man in both movies.
One scene in particular got me though. The one right after Robbie stops at some pear-trees. When the camera dollies out...
If a movie-scene has ever 'killed' me, this would be it. This scene came so unexpectedly, and probably hit so much harder because of it.
Indescribable.
Utterly painful.
"ATONEMENT" by Joe Wright. Starring Saoirse Ronan.
What an astonishing piece of movie-magic I just witnessed those guys create.
I really hope those two will do more work together.
<---
Artiklen er skrevet af mig, og ligger her:
https://www.facebook.com/jacoblarsen.248
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
29. september 2009
|
|
Kærlighed eller filosofi? |
|
Da denne film udkom, blev den næsten skamrost til skyerne, men efter min overbevisning har man nok sigtet for højt oppe i vejret.
Nu det ikke fordi, at jeg vil kritisere filmen brutalt, for det var sandelig en fin og smårørende filmoplevelse, jeg var vidne til, men nu er ''Atonement'' altså ikke det romantiske mesterværk, den er blevet gjort til.
Det er en ambitiøst og fint fortalt historie, der kæmper indædt for at blive storslået, men ender alligevel med at blive en lidt almindelig filoplevelse. Instruktør Joe Wright tror, at han ved at lege med de klassiske fortællerammer kan gøre filmen ekseptionelt speciel, ved bl.a. at skiftet synsvinkel på historien jævnligt.
Men, det havde altså ikke nogen påvirkning på mig.
Skuespillet er godt, og især James McAvoy & Romola Garai gjorde indtryk. Billedsiden og musikken er smukt udført, og man føler virkelig at man har sprunget 70 år tilbage i tiden.
Så her på falderebet kan jeg konstatere at ''Atonement'' på sin vis er en lidt brutal og gribende kærlighedshistorie, der levere varen, men ikke kommer op på højde med f.eks. ''Out of Africa''.
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
22. juli 2008
|
|
Knuste drømme, lindrede sår |
|
Bortset fra uinteressant stjernespil fra Keira Knightley og momentvist forvirrende spring i kronologien en smuk og rørende film om muligheden for, og betydningen af, at kunne forlige sig med sine fejltagelser. Filmen er aldrig for alvor helt inde og røre ved hjertestrengene, men den trækker nogle sider ved det sjælelige frem som er ganske subtile, omend ikke ligefrem dybt originale. Jeg synes dog at filmen er ganske fin, måske mest på grund af den uventede drejning til sidst som peger hen på, at soning måske kun er mulig i kunstens verden eller gennem sublimering. Handlingen står for altid i verden, men vi kan lindre det ved at sætte en ny ind. Lidt for poleret, og ikke voldsomt dybsindigt lavet, men en god film.
|
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
4. maj 2008
|
|
Kan man sone? |
|
I slutningen stiller denne film nogle spørgsmål, som spiller ind på den måde hele filmen opfattes på. Tricket bringer mindelser om Shyamalans måde at afslutte The Sixth Sence på, man er nødt til at se filmen igen. Spørgsmålene er bl.a.: Kan man sone? Nytter det? Hvad nytter det? Hvorledes gør man? Hvad ændres? Hvem hjælper det?
Er soning bare en social konstruktion?
Joe Wright er en elegant billedmager, der med denne og sin forrige film viser, at han kan bevæge sig på kanten af trivial-fortællingen - uden helt at plumpe i. Og hvis han får det ene ben i "grøften" er det snart oppe igen, fordi han kan krydre sin fortælling på udfordrende vis- bla. med god personinstruktion, forbilledlig kameraarbejde (se det lange skud på stranden i Dunkerqe) og moderne klipning.
Den forrige film hang langt bedre sammen end denne lidt fragmentarisk opdelte fortælling.
De spørgsmål, filmen stiller i den påklistrede slutning, ligger i damebladsniveau, og er faktisk både med til at demontere fortællingen og forøge dybden i denne. Det sidste, hvis filmen møder god vilje hos sin seer.
Vi får kvasiintelligent underholdning, gode billeder, mainstream man kan holde ud - og: ikke en døjt mere. Helt retfærdigt opnåede filmen ikke en Oscar for bedste film. Wright får sin tredie stjerne for evnen til at forføre publikum; det er trods alt dét, film drejer sig om.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Atonement - klik her
Start en debat om filmen Atonement - klik her
Start en debat om denne udgave af Atonement (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|
