Året er 2008. Dengang vi havde Motorola-klaptelefoner, MySpace og grynede YouTube-videoer. En 13-årig taiwansk-amerikansk dreng med kælenavnet Dìdi er netop tumlet ud af grundskolen. Lidt fortabt og rodløs tilbringer han sommeren før high school på at lære at kysse, flirte og filme seje skatevideoer, mens han forsøger at jonglere venskaber, forelskelse og pinlige situationer. Filmen er en kærlig hyldest til de rodede teenageår og er stadig relevant i dag.