And Just Like That... er Sex and the City tilbage. Dette er opfølgerserien lavet 17 år efter den oprindelige series afslutning. Sarah Jessica Parker, Kristin Davis og Cynthia Nixon er tilbage - Kim Cattrall gad ikke - og nu er kvinderne ikke længere i deres 30'ere, men det betyder ikke, at deres tilværelse, venneforhold og parforhold er blevet mindre komplicerede. Nu er alt bare rodet på en ny måde! Men ved fælles hjælp skal de nok klare sig igennem alt det, livet har at byde på for en moden kvinde i 50'erne.