En lille landsby i Frankrig i slutningen af 1800-tallet er ramt af nogle mystiske begivenheder. Det starter, da byens rige godsejer gør det af med en gruppe romaer på meget brutal vis. En forbandelse hviler derefter over stedet. Blodige dødsfald. Folk, der forsvinder uden spor. Noget må der gøres. Netop da bevæger den rejsende patolog John McBride sig gennem området. Han genkender byens problem, for han har mødt samme situation tidligere. Det er sådan et slags problem, der kun kan løses med sølvkugler.