Anden sæson af gyserserien The Terror fortæller en helt ny selvstændig historie. Vi er i Californien i 1941. Vi følger de japansk-amerikanere, der er samlet i nabolaget Terminal Island. Her bliver beboerne plaget af en række mystiske dødsfald, og de begynder at mistænke, at der er tale om en ældgammel ond ånd. Før denne sag kan opklares, bliver Pearl Harbor angrebet! Pludselig bliver alle japanere i USA indfanget og interneret. Beboerne i Terminal Island bliver sendt til en slags fangelejr, men den mystiske ondskab følger efter!