Blaxploitation: 4 Film Collection
Denne samling af fire klassiske blaxploitation-film fra starten af 1970'erne viser sorte helte tage kampen op mod undertrykkelse, korruption og klasseskel – ofte med attitude, action og masser af soul. Blandt højdepunkterne er de to Fred Williamson-film The Legend of Black Charley og The Soul of Black Charley, som oprindeligt udkom under navnet 'Nigger Charley', hvilket dengang tilsyneladende blev opfattet knap så kontroversielt og stødende, som det utvivlsomt gør den dag i dag. Filmene var banebrydende i at placere sorte karakterer i hovedrollen og fortælle deres historier. Samlingen byder på alt fra western og politithriller til urban drama og politisk eventyrfilm – rå energi og ikonisk stil inkluderet.
- The Legend of Black Charley (1972, 98 minutter)
- The Soul of Black Charley (1973, 109 minutter)
- Super Fly T.N.T. (1973, 127 minutter)
- Detroit 9000 (1973, 107 minutter)
The Legend of Black Charley
Efter at have slået tilbage mod sønnen til sin tidligere slaveejer, tvinges Charley til at flygte mod Vesten sammen med sine venner Toby og Josh. På deres rejse må de kæmpe mod både racisme, lovløshed og en nådesløs slavejæger, der er fast besluttet på at bringe dem til fange. Et hårdtslående og sjældent set blaxploitation-western-eventyr med Fred Williamson i sin første hovedrolle.
The Soul of Black Charley
Charley og Toby rejser gennem det post-borgerkrigsramte Amerika, men da de støder på en sydstatsoberst, som nægter at acceptere nederlaget, bliver de trukket ind i en kamp for frihed – og hævn. Obersten bortfører frigivne slaver til sit gods i Mexico, og Charley samler et team af frihedskæmpere til et dristigt redningsangreb. En hæsblæsende fortsættelse fyldt med kugleregn, kammeratskab og retfærdig vrede.
Super Fly T.N.T.
Den karismatiske Youngblood Priest lever det søde liv i Rom – langt fra gadernes farer og det kriminelle miljø, han engang forlod. Men kedsomheden får overtaget, og da en afrikansk frihedskæmper beder om hans hjælp til at skaffe våben til sit land, bliver Priest trukket ind i et nyt spil, hvor indsatsen er langt større end penge og magt. En stilfuld, energisk og politisk ladet opfølger instrueret af Ron O'Neal selv.
Detroit 9000
Da et stort politisk indsamlingsarrangement bliver røvet for en formue, må to meget forskellige betjente finde gerningsmændene i et Detroit, hvor korruption og racemodsætninger truer med at sprænge byen i stykker. Efterforskningen bliver hurtigt farligere, end nogen havde forestillet sig. En rå, tempofyldt urban thriller fyldt med skarpe replikker, intense skuddueller og ægte 70’er-stemning fra Motown's mørke gader.
Specielt om denne udgivelse:
The Legend of Black Charley:
- 1080p high-definition presentation from a 4K restoration
- Aspect Ratio: 2,35:1
- Kommentarspor med filmkritikeren Mike Sargent (2024)
- A Brief History of Blaxploitation - interview med forfatteren Josiah Howard (2024)
- Radio Spot
The Soul of Black Charley:
- 1080p high-definition presentation from a 4K restoration
- Aspect Ratio: 2,35:1
- Kommentarspor med filmkritikeren Mike Sargent (2024)
- The Legend of Fred Williamson: A Blaxploitation Hero - interview med skuespilleren Fred Williamson (2024)
Super Fly T.N.T.:
- 1080p high-definition presentation from a 4K restoration
- Aspect Ratio: 1,85:1
- Kommentarspor med journalisten Bryan Reesman og filmkritikeren Mike Sargent (2024)
Detroit 9000:
- 1080p high-definition presentation
- Aspect Ratio: 1,85:1
- Kommentarspor med Mikel Koven, forfatteren bag Blaxploitation Films (2024)
- Original biograftrailer
|