Synchronic
Justin Benson og Aaron Moorhead, teamet bag de fantastiske Spring og Resolution fortæller her historien om to ambulanceførere i New Orleans. Steve (Anthony Mackie) og Dennis (Jamie Dornan) har bemærket, at de støder på flere og flere ofre for et designerstof kaldet "Synchronic". Så er det, at Dennis' datter Brianna pludselig forsvinder efter at have prøvet stoffet. Samtidig finder Steve ud af, at han har en dødbringende sygdom, og det går op for ham, at Synchronic muligvis kan hjælpe. Da han prøver at tage stoffet, opdager han en besynderlig bivirkning: Han bliver transporteret til en anden tid!
|