Narc
En "narc" er en betjent med speciale i narkotikaforbrydelser. Jason Patric spiller Nick Tellis, en undercover "narc", der bliver sat på sagen om en ung betjent, der er blevet myrdet. Sammen med betjentens partner Henry Oak (Ray Liotta) forsøger han at klarlægge, hvad der egentlig skete, og han får hurtigt mistanke om, at Henry havde en finger med i spillet.
Narc er en rå, dyster lille historie. Den er simpel, næsten banal, men det, der er filmens styrke, er dens stemning. Se bare åbningsscenen, hvor Nick jager en forbryder over stok og sten. Den er filmet med rystet kamera og i blå, næsten monokrome toner. Den altdominerende lyd er hans desperate åndedrag, indtil et øredøvende pistolskud flækker luften og minder en om, at det her ikke er en leg.
Fra Joe Carnahan, der senere lavede Smokin' Aces og The Grey.
David
Specielt om denne udgivelse:
|