Udgivet 14. marts 2001
af Paramount
|
DNK1076476
/
UPC# 7393805764769 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
 |
Paramount
-
1999
USA
-
Farve
-
105 min
|
 |
 
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: Danmark |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
 |
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
 |
Documentary |
|
Music score |
 |
Commentary |
|
Fact track |
 |
Interviews |
 |
Gallery |
|
Multi-angles |
 |
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk
|
Dansk Engelsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
2,35 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
 |
David |
 |
|
 |
Mogens |
 |
|
 |
Thomas |
 |
|
 |
Helle |
 |
|
 |
Hjalte |
 |
|
 |
Lars |
 |
|
 |
Søren |
 |
|
|
|
Sleepy Hollow (BRUGT):
Den ultimative Tim Burton-film!
Batman Returns. Nightmare Before Christmas. Edward Scissorhands. Det var altsammen “foreplay”. Sleepy Hollow er “The Real Thing”! Som et Grimm-eventyr i gotisk stil fortælles historien om konstablen Ichabod Crane (mesterligt spillet af Johnny Depp), der kommer til den lille by Sleepy Hollow for at opklare nogle groteske mord, hvor ofrene efterlades uden hoved. Som historien skrider frem, begynder det at gå op for Ichabod, at morderen ikke er af denne verden. Hvordan det hele hænger sammen, skal ikke afsløres her. Filmen er ikke for svage sjæle, og synes du, at Mars Attacks! er tåbelig, Ed Wood er kedelig, og at Batman er bedre end Batman Returns, så gå en stor bue uden om Sleepy Hollow. Er du til gengæld til Christopher Walken, sværd og magi, så skynd dig at købe den. Jeg garanterer for, at “heads will roll”! Musikken er vanen tro leveret af Danny Elfman.
Helle
Specielt om denne udgivelse:
- Audio: Engelsk DD5.1
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk, portugisisk, polsk m.fl.
Special features:
- Kommentarspor med instruktør Tim Burton
- Featurette: "Bag legenden"
- Interviews med medvirkende og holdet bag filmen
- 2 trailers
- Fotogalleri
- Biografier
|
|
Brugerne skriver om Sleepy Hollow (Johnny Depp):
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
15. november 2010
|
|
Bewitched. |
|
På rutinen drejer Burton en film, der i et og alt refererer til Burtons univers. Det gennemførte setdesign og den næsten monocrome fotografering danner grundlag for hyggen understreget af Elfman i automatgear. Billederne - og dem består en film nu engang af - er seværdige og underholdende, men historien kunne være strammet gevaldigt op på flere forskellige måder; f.eks. ved at filmen havde interesseret sig lidt mere for byens ældste, der spilles af et fabelagtigt cast. Filmen har sikkert set ret godt ud på papiret, men taber nogle trin og lidt af pusten hen ad vejen.
|
|
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
20. september 2008
|
|
Legenden om Sleepy Hollow |
|
..... er egentlig slet ikke noget nordamerikansk folkesagn. Det er derimod en kort historie - skrevet på vers - af forfatteren Washington Irving. Han er i øvrigt også kendt for sin historie om Rip van Winkle - manden, der faldt i søvn under et træ og sov i hundrede år. I Irving's historie er Ichabod Crane en skolelærer der tiltræder sin nye stilling i Sleepy Hollow, og som hurtigt bliver en trussel for landsbyens kraftkarl, Brom van Brunt, i kampen om den skjønne (og velhavende) Katrina van Tassel's gunst. Brom forsøger så at skræmme Ichabod bort med grufulde historier om en hovedløs rytter, der huserer på egnen ved midnatstide.
Vor farverige ven - Tim Burton - har naturligvis absolut ingen brug for hverken skolelærere eller studentikose løjer med et udhulet græskar-hoved i sine film, så han gør i stedet Ichabod Crane til en pjevset politibetjent i New York, anno 1799. Og skriver derpå en helt ny historie, hvor kun stedet og enkelte af navnene er bevarede. Unge Ichabod tilhører videnskabens og fornuftens tidsalder, og går desuden rundt med en lille mesterdetektiv i maven. Så hvad er da mere naturligt, end at hans overordnede sender ham op til Sleepy Hollow for at opklare en hård nyser af et mord-mysterium? Noget med afhuggede hoveder - lige en sag for en rask ung mand med hjertet på rette sted.
Filmens force er helt klart dens billeder - selve historien bør vi nok hellere bare lade ligge. Men dén stemning, der hviler over Sleepy Hollow: - en landsby, hvor tågen og disen tilsyneladende aldrig helt letter - er så truende og trøstesløs at det er vanskeligt at tro, at et sådant sted skulle findes i virkeligheden. Men det gør det jo, hehe. Muligvis er filmens humor også en stærk trumf i ærmet på Tim Burton, men ..... "Sleepy Hollow" skal jo på den anden side også forestille at være uhyggelig, så jeg oplever altid en interesse-konflikt hér, hver gang jeg kigger filmen. Indiana Jones-plagiatet, hvor Ichabod Crane og den hovedløse rytter bliver slæbt hen ad jorden efter en hestevogn i fuld fart, var f.eks. nok lige at stramme den. Og Johnny Depp's forskræmte spring op på en taburet, ved synet af en væmmelig edderkop, var muligvis også lidt i overkanten.
Vanen tro svinger Burton løs med den store malerkost, så det strinter til alle sider: Vi får en masse visuelt flotte halshugninger, og vi får også et vissent, gammelt træ der sprøjter blod, når man skærer i dets grene. Og vi får en hel masse andre effekter af samme surdej. I den modsatte grøft befinder sig så en blegfiset Johnny Depp, der har det med at besvime ved synet af blod. Men som også ganske uventet vågner op til dåd og giver den i bedste Sherlock Holmes-stil, løser mordgåderne, straffer den skyldig og snupper Katrina med hjem til New York. Alt imens den unge Masbath imponerende kompetent supplerer og assisterer 'Sherlock Ichabod', i bedste dr. Watson-stil. Det er virkelig mageløst, som filmen konstant trækker i alle mulige retninger på én gang. Og når filmen endelig er spillet til ende, kan man vel heller ikke andet end sidde tilbage og modvilligt beundre en mand, der om nogen har fornået at gøre kitsch til sit levebrød.
Hvis man efterfølgende ønsker at se, hvad "Legenden om Sleepy Hollow" i virkeligheden går ud på, kan jeg anbefale at se Walt Disney's "The Adventures of Ichabod & Mr. Toad" fra 1949. (Klassiker nr. 11)
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
6. juli 2007
|
|
Uhyggelig er Sleepy Hollow ikke, men historien og Burtons geniale visuelle univers, løfter filmen højt i vejret.
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
26. september 2006
|
|
Under det gamle egetræ... |
|
Snigende uhygge og atmosfære og en stærk historie, gør Sleepy Hollow til en af Tim Burton's mere fyldige film. Landsbyens udseende viser Burton's visuelle innovationer fra en anderledes, men bestemt ikke dårligere side. Johnny Depp er god og heller ikke uden humor, hvilket passer godt sammen med selve filmen.
|
|
|
Anmeldt af
Karina, Søborg |
23. august 2005
|
|
Burton forever |
|
Endnu engang præsenterer Burton et univers af farve og mystik, som bare tryllebinder. Stemningen er perfekt og billederne ren æstetik. Johnny Depp er helt vidunderlig som vedholdende kujon. God blanding af humor og uhygge. Dialogen, til gengæld... hvad i alverden går det ud på? Den er så ringe, at det ligner en pointe, som jeg bare ikke fatter. "Perhaps there is a bit of a witch in you, Katrina." "Why would you say that?" "Because you have bewitched me." Helt ærligt!!!
|
|
|
Anmeldt af
Borgen, København NV |
27. april 2005
|
|
Jeg er også meget glad for Sleepy Hollow. På alle måder en meget gennemført fortælling, hvor Burton virkelig forstår at skabe et fantastisk eventyr univers. Det er svært at sige hvilken Burton film der er bedst, da de ligner hinanden meget, men ingen tvivl om hans status som en af amerikansk film mest visuelt elegante filmskabere
|
|
|
Anmeldt af
hikari-Emiru.com, København Ø |
1. marts 2005
|
|
Tim Burton giver de gamle film nyt håb. |
|
Historien om Sleepy hollow har altid kedet mig, men Tim Burton har givet den gamle historie et ny håb, Johnny Depp er suveren i rollen som retsmedicineren Ichabod crane der bliver sent på en ekskussion til den lille by sleepy hollow, The headless horseman en tilpas skræmmende karakter i dette gothtiske eventyr om skumle mord i forstæderne til New york, og mystieske hændelser med magt og troldom. Den går lige ind på et 13tal. Filmen er meget underholdende, med en knivspids af Burtons magiske tryllepulver, kan man kalde den et mesterværk. Og jeg er sikker på at vi kan vente os nogle rigtig fede film, i fremtiden fra T. Burtons side. "Heads will roll"!!!!!
|
|
|
Anmeldt af
Pintoz, Herlev |
30. oktober 2004
|
|
Det er som om at filmen er så godt sat sammen at det ikke fungerer. OK, det gav ingen mening, men det er sådan jeg har det når jeg ser denne film!
|
|
|
Anmeldt af
Kasper Mose, Rødovre |
15. februar 2004
|
|
Sleepy hollow |
|
Johnny depp er perfekt castet, stemningen er Burton, det er gotisk, der er et hovedløst spøgelse, en gåde der skal løses, men.... Det er IKKE uhyggeligt, og kærlighedshistorien mellem Depp og Ricci i filmen, virker MEGET påklistret. Efter min mening Burtons svageste film. INTET slår ED WOOD.
|
|
|
Anmeldt af
Bent Jacobsen, København V |
25. december 2003
|
|
Sleepy Hollow er sublim! |
|
Det er en af Tim Burtons bedste film! Hver lille kvist i skoven er malet i en nuance, så den kan bidrage til uhyggen! Johnny Depp spiller forrygende i en stumfilm-agtig stil, der både virker uhyggelig og komisk! Alle roller er perfekt besat, så man får et flot og broget billede af livet i Sleepy Hollow! Og så er den spændende. Og hovederne ruller, så det er en ren lyst.....
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
23. december 2003
|
|
Den Hovedløse Rytter |
|
Selvom castingen er perfekt og stemningen er tilpas creepy, så kan denne gyser ikke helt levere varen som den lægger op til. Den ved ikke om den skal tage sig selv alvorligt eller ej og kommer aldrig til nogen afgørelse. Resultatet er en blandet landhandel som ganske vist er underholdende, men placerer sig temmelig middelmådigt. En skam for der var potentiale til en brillant film!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Sleepy Hollow (Johnny Depp) - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Sleepy Hollow (Johnny Depp) - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Sleepy Hollow (Johnny Depp) |
Thomas Aquinas
Se alle titler her
|
Sendt 2008/09/20 23:16:41
IP:
Logget
|
|
|
Sleepy Hollow
Hej René! Det er ikke altid at vi er enige (ikke et ord mere om "Excalibur" ), men jeg må give dig ret i at du bedømmer filmen rigtigt her. Når jeg giver en halv stjerne mere, så er det fordi at jeg lod mig rive med af det visuelle! Men det er virkelig sandt: Burton har gang i ALT for meget her! Det er desværre ikke kun titlen der er lidt øøhh hul! Virkelig en skam, for tænk på hvilken fantastisk film det KUNNE være blevet! Skal vi ikke bare aftale, at et remake er på vej! Men hvem skal så instruere?
|
|
René
|
Sendt 2008/09/20 23:55:16
IP:
Logget
|
|
|
Sleepy and Hollow
Det er også udelukkende på grund af det visuelle, at filmen stadig befinder sig i min samling. Men hvem der så skal instruere remaken? Hmmm ..... Vi kan vel altid starte med at tage udelukkelses-metoden i brug. Vi véd jo allerede, hvem der ikke skal lave den, ikk'? Han har haft chancen. Og George Lucas er nok heller ikke lige manden til det ....... Tarantino? Nej. Bestemt nej!! Han vil nok bare i endnu højere grad lade filmen drukne i blod, splat og afhuggede lemmer. Hmmm .....
- Lasse Spang Olsen, måske? Eller Bille August?
|
|
Thomas Aquinas
|
Sendt 2008/09/21 00:59:55
IP:
Logget
|
|
|
Sleepy Hollow
Simpelthen! Han henlægger bare handlingen til Sydhavnen! Eller Århus Havn, for dén sags skyld!
|
|
Svend Erik
|
Sendt 2010/11/15 22:05:03
IP:
Logget
|
|
|
Hva' med...
... Nolan?
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Sleepy Hollow (BRUGT) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|