2. verdenskrig nærmer sig sin afslutning, og der er en helt masse folk, der har travlt med at nå en helt masse ting, før verden igen bliver civiliseret.
Marie (Nina Bergman) kan se frem til at blive stemplet som kollaboratør takket være en affære med SS-officeren Von Bruckner (Daniel Bernhardt), men så dukker nogle amerikanske soldater op og tilbyder at redde hende fra den skæbne, hvis hun viser dem vej til en skjult guldskat. Von Bruckner og hans mænd er også på jagt efter denne skat. Nu er Marie fanget mellem disse to grupper. Hun bliver nødt til at udmanøvrere både amerikanerne og nazierne, hvis hun vil overleve.