Endnu en fortælling af historien om atomulykken i Tjernobyl? Ja, men denne gang fra russerne selv. Selvom den amerikanske HBO-miniserie Chernobyl nok er den definitive og mest korrekte version af historien, så kunne russerne ikke rigtigt leve med, at det var amerikanerne, der måtte tackle en så vigtig del af Ruslands historie, så efter 35 år kommer der endelig en film om Tjernobyl-ulykken fra dens eget hjemland. Indgangsvinklen for historien er de tre mænd, der må bevæge sig ned i tanken under den brændende reaktor for at dræne vandet og forhindre en endnu større ulykke.