Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 6.7 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Sorg & Glæde

Brugerne skriver om Sorg og Glæde:

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	10. november 2014
	En livstragedie
	Det er beundringsværdigt og modigt at en af dansk films mest kompromisløse auteurer slutter karrieren af med at fortælle sin egen historie. Eller er det i virkeligheden et udslag af den totale selvoptagethed? Det kan man vurdere som man vil, men faktum er, at han har lavet en gennemført nøgtern og usentimental film, der virkelig fastholder tilskueren fra start til slut uden at øde et øjeblik væk. Det er i sig selv en præstation, når man i Malmros' film ellers ofte godt kan spore tendens til omstændelighed i detaljen. Det er der intet af her, kun en vanvittig intens psykologisk skildring af hvordan han og konens liv faldt fra hinanden og hvordan de stykke for stykke satte det sammen igen. Det er først og fremmest Malmros' egen historie og Jacob Cedergren er formidabel i hovedrollen; her ser man virkelig hvad han formår at yde og at Malmros er en uovertruffen personinstruktør. De øvrige roller, inklusive Fagralids, virker svagere omend stadig interessante. Således holder Nicolas Bros psykiater spændingen intakt ved sit portræt af en regelrytter, der begynder at indse sagens kompleksitet. Det er en flot film der griber. Gensyn vil vise om det måske er den vigtigste film Malmros har lavet.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	5. oktober 2014
	En terapeutisk film
	Der er sikkert et terapeutisk aspekt ved de fleste autobiografiske fortællinger, og "Sorg og glæde" er ikke nogen undtagelse. Men alligevel overrasker den noget, for hvis man havde forventet at se en dybtgående skildring af, hvordan Malmros og hans hustru bearbejdede sorgen over den ultimative katastrofe, ja, så får man i stedet skildringen af, hvordan man holder fast i livet og kærligheden og får begge dele til at modne. Det terapeutiske islæt bliver dermed instruktørens parathed til at indse sin del af ulykken og efterfølgende påtage sig sit ansvar. Malmros fortæller stramt, økonomisk, stille og klassisk. Det er en nydelse at se, at nogen stadig tør, og mestrer det. Resultatet er bl.a. at der skabes rum for, at skuespillet kan udfoldes. Ikke så det tager over og bliver teater, men så det smelter sammen med billederne og skaber en uimodståelig helhed. Jacob Cedergren og Helle Fagralid skal fremhæves, men også Nicolas Bros psykiater, med den subtile vending denne figur foretager, er fint drama. Jeg tror, at den, der har fulgt Nils Malmros' værk gennem tiderne, måske får mere ud af filmen, end det publikum, der i denne sammenhæng er nytilkomne. Der forekommer adskillige indforståede referencer, og de er faktisk så lukkede om sig selv, at det svækker om ikke selve fortællingen så dog filmen som cineastisk værk. Derfor er "Sorg og glæde" måske heller ikke et oplagt oscarprojekt. Men det har efter al sandsynlighed heller ikke været et malmrosk anliggende. Filmen virker som et livsbekræftende udsagn, ganske vist med udgangspunkt i det ubærlige, men ikke i mine øjne som det testamente og punktum for Malmros' filmproduktion, som nogen ynder at gøre den til. Snarere får man en fornemmelse af, at den har fritsættende funktion, og gør det dermed endnu mere spændende at imødese instruktørens næste film.

Start en debat om filmen Sorg og Glæde - klik her

Start en debat om denne udgave af Sorg og Glæde - klik her

Klik her for print-venlig udgave