Brugerne skriver om 10 Danske Film Klassikere: Boks 3 - 40'erne:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
25. marts 2020
|
|
Det danske filmguld |
|
Sommerglæder *** ½
Forbløffende helstøbt film baseret på Herman Bangs fortælling. Filmen kaldes et lystspil, men er i virkeligheden en historisk sædeskildring om den nye tids gradvise brud med klasseskellene omkring århundredeskiftet, her vist som let situationskomedie på ægteparret Brasens lille hotel i en provinsby ved vandet. Fantastisk gennemarbejdet kostume -og setdesign, fine dvælende billeder og en omfattende skuespillerstab, der fremstiller de mange forskelligartede karakterer med finfølelse og skarpsindige detaljer, der placerer dem midt imellem at være typer og rigtige historiske (periodeægte) mennesker. Filmen fremstår følgelig som et genuint kig ind i en anden tid og skaber dermed en særpræget identifikation, som jeg ikke kan huske at have oplevet i nogen anden dansk film fra dén tid! Afgjort et helt unikt værk der kalder på flere gensyn, alene på grund af de mange karakterer, hvis historier uafladeligt fletter sig ind og ud af hinanden. Det må være Svend Methlings bedste film!
Vagabonden
En forbryder **
Pouel Kern spiller udmærket i denne noget teatralske filmatisering af Sven Langes teaterstykke om en veg kontornusser der træffer en række rigtigt dårlige valg, der bringer ham på kollisionskurs med skæbnen. Filmen er tungt instrueret, hvilket ofte var tilfældet med Arne Weel, og den virker som om den er lavet i 30'erne ved tonefilmens fremkomst og ikke i 1941. Skuespillerne redder dog foretagendet i stor stil, med Carl Alstrups portræt som svensk ågerkarl som højdepunktet. Miljøet omkring de skumle kvarterer i København virker i øvrigt ganske overbevisende, men filmen som helhed burde have været bedre.
Tak fordi du kom, Nick ***
Karin Nellemose spiller en ung kvinde der lever sin tilværelse i hjemmet, hvor hun varter sin travle og fraværende direktørmand (Gunnar Lauring) op og sørger for, at han har hvad han skal bruge. Men hun føler sig overset og inviterer derfor en arbejdsløs (Sigfred Johansen) ind i dagtimerne for at få noget selskab til alle gøremålene. Men klasseforskellene fornægter sig ikke, så opholdet bliver ikke i første omgang til dét venskab hun havde håbet på, ligesom ægtemandens naturlige jalousi også hurtigt vender op og ned på hverdagslivet. Kjeld Abells satiriske sædekomedie har ikke mistet meget af sin brod efter næsten 80 år, selvom historien har sine svagheder hist og her. PÅ rollelisten dukker også Grethe Paaske, Knud Heglund, Randi Michelsen, Henry Nielsen, Vera Gebuhr og Sonja Steincke op. Musik af Erik Fiehn og glimrende billedarbejde af Karl Andersson.
Tag det som en mand ** ½
Ægteparret Woller rager uklar og han forlanger skilsmisse, men der opstår problemer, da han uretmæssigt modtager et større månedligt pengebeløb fra sin onkel, selvom han ikke længere er berettiget til dem, da den egentlige modtager er afgået ved døden, og han har brugt pengene til at holde skindet på næsen i ægteskabet. Da boet vil blive afsløret i skilsmisseprocessen, må han finde en mand der kan illudere den afdøde, hvilket fører til en masse skøre optrin. Lidt for tyndbenet komedie, hvor Jacobsen skæver til Hollywoods screwball-komedier, men det bliver ved inspirationen, for tempoet kommer aldrig helt op i samme gear. Skuespillerne er ikke desto mindre ganske energiske, og det er i øvrigt birollerne man skal holde mest øje med, herunder Carl Fischer som bartender med glimt i øjet. Ganske munter film, hvor selv Christian Arhoff ikke falder alt for meget igennem. Johannes Meyer er fin som den forvirrede onkel der oplever sit livs mest besynderlige frokost.
Tante Cramers testamente ** ½
Mathilde Nielsen er charmerende og morsom i hovedrollen som den aldrende Juliane, der igennem alt for lang tid har forkælet sin familie ved ikke at stille krav til dem, men kommer på andre tanker, da en af dem bliver forlovet med en husassistent der siger tingene ligeud til hende. Historien er noget tynd i betrækket, men med kræfter som Bodil Kjer, Mime Fønns, Gunnar Lauring, Sigfred Johansen, Gull-Maj Norin, Clara Østø og Helge Kjærulff-Scmidt går det virkelig ikke ganske galt, og filmen er værd at se alene for det veloplagte spil og ofte vittige dialog. To gange Preben (Lerdorff og Mahrt) medvirker i deres anden film i mindre roller.
Wienerbarnet
Peter Andersen
Tobiasnætter ** ½
Helt muntert lystspil om en skuespillerinde (Eva Heramb) der bliver opsøgt af sin tidligere mand (Angelo Bruun), selvom hun er blevet gift med stivstikkeren Martensen (Henrik Bentzon). Forvirringen bliver total, da en anden kvinde (Berthe Qvistgaard) også dukker op og viser interesse for den nye mand. Uhyre velspillet film med fine roller til Clara Østø og Helge Kjærulff-Schmidt som amorøse tjenestefolk, men tynget en del ned af en for tung rytme og et par unødvendige afstikkere undervejs. Ikke desto mindre ganske underholdende film.
Regnen holdt op **
Kjel Abells pen har forfattet denne på papiret muntre afledningsmanøvre af et kriminallystspil, men filmen har nok virket noget friskere og sprælsk ved sin fremkomst end den gør næsten 80 år senere. Kemien mellem Qvistgaard og Wieth er til at overse, og til trods for et virkeligt stærkt hold af spillere er der ikke meget at skrive hjem om angående præstationerne. Med så kapabel en skribent som Abell skulle man også have troet at dialogerne ville have noget at byde på, men det er ikke det store. Svend Methling får aldrig rigtigt styr på historien, og der er plothuller så langt øjet rækker. På plussiden må man så til gengæld sige, at filmen er velfotograferet og der akkumuleres en vis stemning undervejs. Nogen rigtig vellykket film er der dog ikke tale om.
|
|
|